Arnager Borgerforening har sørget for, at man i weekenden kan opleve kunst i Salteriet og julemarked i Sâlinj.
Udstillingen i Salteriet omfatter 12 kunstnere, hvoraf de fleste har en særlig tilknytning til Arnager. Det er en salgsudstilling, så gæster kan købe kunsthåndværk og malerier med hjem. De fleste af udstillerne vil selv være til stede for at præsentere og sælge deres værker samt få en snak med de besøgende.
I forsamlingshuset Sâlinj kan man opleve et julemarked med 12 hobbyfolk, som vil præsentere både strik, glaskunst, håndlavede knive, syltetøj, juledekorationer og meget andet.
Hvor: Forsamlingshuset Sâlinj og Salteriet i Arnager
Hvornår: Weekenden 19.-20. november fra klokken 10-16.