Stor ændring: Nu er det slut med gratis parkering

Stor ændring: Nu er det slut med gratis parkering
Folkemødet bliver dyrere for gæster, der kommer til Allinge i bil. Foto: Klaus Holsting
KULTUR | 29. APR • 09:32
Emil Hansen
Journalist
KULTUR | 29. APR • 09:32

Årets Folkemøde bliver med en stor ændring, der betyder, at en særlig type gæster skal have pungen op af lommen.

Folkemødet bliver dyrere i år.

I hvert fald hvis du kommer til Allinge i bil og har en drøm om at parkere på et af de seks officielle parkeringsarealer.

Folkemødet oplyser således på sin hjemmeside, at parkeringen i år vil koste 50 kroner i tidsrummet fra 9-19 fra den 10. til 13. juni.

– Som noget nyt indføres der i 2026 betalingsparkering på de parkeringsarealer, som lejes til Folkemødet, med det formål at dække nogle af de omkostninger, der er forbundet med at leje, etablere og drive parkeringsarealerne, lyder det på hjemmesiden.

Betalingen gælder for P1, P2, P3, P4, P5 og P6 og sker gennem parkeringapps som EasyPark, ParkMan osv. Folkemødet er i gang med at afsøge andre betalingsmuligheder for de personer, der ikke kan bruge apps.

Selvom der nu skal betales for parkeringen, er der igen i år gratis opladning for elbiler. Det sker på P4, hvor ladestationen er tilgængelig fra onsdag uge 24.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT