Christina Marcher var ikke i tvivl om, at hun skulle lægge nogle frivillige timer i butikken, da hun fik tid til det. Foto: Holger Larsen
Det er vigtigt
Christina Marcher er i gang med at male:
– Jeg er med, fordi jeg synes, det er vigtigt, at vi får en købmand, og at vi er fælles om at skabe butikken. Når vi lægger egne kræfter i, er der større chance for, at den bliver her, siger hun.
Niels Larsen spartler huller i loftet, så det bliver klar til at male:
– Mange af os her har skudt penge i butikken ved at købe anparter, og så skal vi også have den op at stå. Jo før vi får huset sat i stand, jo hurtigere kan butikken åbne. Vi handlede meget i brugsen, og jeg savner en butik i Østerlars, så jeg tænker, at vi nok skal bruge butikken, når den kommer, siger Niels Larsen.
Camilla Klevin Koefoed bliver selvstændig købmand i Østerlars, og det ventes, at butikken åbner i september.