Sigga sang så ikke et øje var tørt

Ældre Sagen havde besøg af Sigridur Eythorsdóttir.

– Sikke en stor, flot, dyb stemme, lød det fra Rønne Biblioteks store sal om Sigga, hvis fulde navn er Sigridur Eythorsdóttir.

Hun var emnet for Månedens Musik i Ældre Sagens regi onsdag, fortæller Margrit Skott fra foreningen i en mail, som også fortæller, at der indledningsvist blev sunget fællessang, "Sensommervise", med Sigga ved klaveret.

Margrit Skott fortsætter:

Sigga indledte sin beretning ved at fundere over tilværelsen langt fra sit fødeland, idet hun mindedes Islands storladne natur, som hun forlod som 22-årig for at studere musik i Aalborg. Efter 20 år endte på Bornholm, men Island bliver i hendes hjerte, og for at udtrykke dette sang hun "Island farsældar Frón" med sin fantastiske stemme.

Hun hadede skolen. Den var grå, og hun kunne allerede læse, men når hun nåede hjem, havde hun altid vristet alt det triste ud af kroppen. En dag tog faren hele familien med til Hekla, som var i udbrud. Sigga, som var syv, blev bange, men sang så "Á Sprengisandi", som på dansk hedder "Rid nu" (nr. 404) – og det gjorde hun så igen, utrolig smukt.

Da hun var 12, kom hun endelig på landet på en gård i den tre måneder lange sommerferie. De fremmødte publikummer fik en munter demonstration af sønnen på gården, som hentede hende, han havde lodne tænder, fedtet hår og en forfærdelig holdning. Onklen med bukser i sokkerne, bæltet over maven og kun én tand var ikke stort bedre, men moderen var smuk og fin, og hende har Sigga stadig forbindelse med. Hun er nu 93.

De to underlige mænd viste sig også at være de dejligste mennesker. Radioen havde én kanal. Tre gange om ugen var der popmusik, som vi fik et eksempel på for fuld udblæsning: "Ég vil fara uppí sveit".

Mimik og gestik

Efter pausen sang alle "Vägen hem er mycket lång", nr. 338, hvorefter Sigga dirigerede sit kor, Paja Vokalensemblet. Det er et utroligt velklingende og dynamisk kor, bestående af Christine Simpson, Kristin Schmidt, Karin Bienz, Lydia Riis, Christina Gornitzka, Tine Hammarlund, Lis Pedersen og Sigga selv.

Koret indledte med fire danske sange i spændende arrangementer, derefter oldgamle, men sandelig ikke kedelige folkeviser. Nogle havde Siggas datter, Kristin Ian Cour, arrangeret.

Meget morsom var visen om manden, der ikke har noget. Den fik vi først på svensk, "Alle mann hadde fota", og derefter på bornholmsk, "Mijn majnj". Den var meget underholdende udført med mimik og gestik.

Efter endnu flere smukke sange, sluttede Paja Vokalensemblet med Preislers aftensang, "Et hav, der vugger sig til ro", og ikke et øje var tørt.