– Det er en god sæson. Det har været en næsten barnlig glæde at lave de to seneste sæsoner. Måske er det de to bedste sæsoner nogensinde. Det siger vi hver gang. Men denne gang mener vi det, siger Casper Christensen og Frank Hvam i pressemeddelelsen.
Ud over de mange nye navne er der også gensyn med en række velkendte ansigter - blandt andre Revisor-Kurt, Pykker, Bo, fætter Andreas og selvfølgelig Franks hårdtprøvede hustru, Mia.
Niende sæson af "Klovn" tager over, hvor den ottende slap.
Casper Christensen og Frank Hvam har begge passeret 50, og børnene er for længst fløjet fra reden.
Titlen på sæsonen, "Senfølger", hentyder til, at især Franks liv er præget af senfølger - nærmere forstået konsekvenserne af hans handlinger, lyder det om sæsonen.