På kanten af en sensation: De første på Bornholm kom vandrende hertil

Stort fund af mystisk blå og hvid flint beviser for første gang, at der også var mennesker på Bornholm i den sidste del af istiden. Bornholmere var det dog næppe, for flinten er ikke bornholmsk. Arkæologerne tror, at stenalderfolket på Blykulle Bakke var tyske jægere, der kom vandrende hertil og på den måde blev de første turister.

Ikke langt fra Boderne går en smal vej ned mod havet. Ikke mange bruger den. Men kører man halvanden kilometer ned ad den vej, så munder den ud i Blykulle Bakke og et landskab, der kan vise sig at rumme den største arkæologiske sensation på Bornholm i mange år.

For mellem 11.600 og 13.000 år siden var der også mennesker her. I hvert fald for en kort episode var her også flere mennesker, end der færdes her i dag.

Nu består det spændende i, præcis hvornår den episode fandt sted. Jo længere det er siden, desto mere skal historien om de første spor af mennesker på Bornholm skrives om.

Det skyldes alt sammen en masse gammelt flint, der er fundet. Fundene er de ældste, der nogensinde er gjort på Bornholm.

– De tidligste fund af den her slags er fra cirka år 9.400 før Kristus, og det er kun enkelte fund, vi har fra den tid. Vi har en hjortetaksøkse fra Klemensker og nogle fund fra Saltuna fra samme periode, fortæller Finn Ole Nielsen, chefarkæolog på Bornholms Museum, der ugen igennem har gravet på Blykulle Bakke.

– Men vi har ikke noget som det her. Det er mindst 200 år ældre end de ældste fund, som vi har, siger han.

– Hvis fundet her er så gammelt, som vi håber, så viser det noget, som vi aldrig har set før, nemlig at der sidst i istiden har været jægere så højt oppe nordpå som her. Vi skal til Holland for at finde tilsvarende fund fra den samme periode, siger Finn Ole Nielsen.

– Vi har haft meget svært ved at finde noget magen til det her. Det gælder også i Polen, Tyskland og Holland, siger arkæolog Lasse Sørensen, ekspert i stenalderen og tidligere forskningschef på Nationalmuseet.

– Vi ved, at der var mennesker i Tyskland på det tidspunkt. Men så langt oppe nordpå som her ved vi ikke, at der har været mennesker i slutningen af istiden.

– Vi har haft meget svært ved at finde noget magen til det her. Det gælder også i Polen, Tyskland og Holland, siger arkæolog Lasse Sørensen, ekspert i stenalderen og tidligere forskningschef på Nationalmuseet.

Fra Sassnitz til fods

Den smalle vej munder ud i en åbning mellem træerne langs kysten. Lysningen ligger ved foden af en sandknold, en bakke på 10 meters højde.

Bakken lå der også i den ældste del af stenalderen. Og oppe på toppen af den bakke lå mennesker med klæder af skind og våben af flint på et tidspunkt på lur, mens de ventede på vandrende dyr: Elge og rener.

Dengang lå vandspejlet lavere end nu. Og Bornholm var endnu ikke en ø. Bornholm var en halvø, og her fra Blykulle Bakke førte en landtange tværs over vandet til den tyske ø Rügen. Rønne Bakke var også en tange af den slags.

Man kunne gå fra Bornholm til Sassnitz. Og ikke mindst kunne man også gå den modsatte vej. Arkæologerne tror, at flinten på Blykulle Bakke er medbragt og efterladt af stenalder-tyskere, der gik en tur til Bornholm for at jage. De første turister på Bornholm i så fald.

– Det er helt sikkert nogle mennesker, der er kommet udefra. Vi har blandt andet fundet en meget lang flække af en slags, som vi ikke har fundet på Bornholm før, fortæller Lasse Sørensen.

– Den tids mennesker var jægere og samlere, så de har hele tiden rejst rundt og hele tiden haft ekspeditioner ude, og en af de ekspeditioner er så gået hertil.

Hvor stammer flinten fra?

Lasse Sørensen regner med, at stenalder-gæsterne på Blykulle Bakke kom til Bornholm, fordi forholdene for at jage var gode. Byttet var godt, og der var ingen eller kun meget ringe konkurrence.

– De har brugt meget energi, for de er gået langt. Måske er de kommet hertil, fordi der ikke var nogen mennesker i forvejen, eller fordi her var rensdyr. Vi har tidligere gjort mange rensdyrfund fra den her periode på Bornholm, siger han.

Lasse Sørensen er stedkendt på Bornholm. Han har løbende gravet her i næsten 25 år.

– Flinten er heller ikke flint fra Bornholm, men noget som de har haft med sig fra deres hovedlejr eller noget, som de har samlet op på vejen hertil. Deres basislejr har sandsynligvis ligget i det nordlige Tyskland, og sandsynligvis har de kun været her én gang, fortæller Lasse Sørensen.

– De har kun været her i kortere tid. De har bragt nogle redskaber med sig, måske fra Rügen eller det nordlige Tyskland. Flinten vi finder her kan være noget, som de har medbragt hjemmefra eller noget, som de har samlet op på vejen hertil.

Det er sandsynligvis kun et spørgsmål om tid, før arkæologerne ved, hvor flinten på Blykulle Bakke stammer fra.

– Vi samarbejder med en kollega i Østrig, der har speciale i at stedbestemme flint. Han er ved at undersøge det nu. Vores første indskydelse er, at flinten her kan stamme fra Rügen, men den er i hvert fald helt tydeligt importeret, siger Lasse Sørensen.

På lur på bakketoppen

Flintredskaberne på Blykulle Bakke er pilespidser, knive og stikler, der blev brugt til at skabe redskaber ud af dyreknogler. Stenalderjægerne på bakken har kun været interesseret i kødet, for blandt fundene er der ingen af de redskaber, der blev brugt til at forarbejde skind.

– Det er ikke tilfældigt, at de vælger det her sted, for vi står på toppen af en sandknold. Vi skal forestille os, at de har kigget ud over vandet, som dengang lå meget lavere end nu, siger Lasse Sørensen.

– Fra toppen af den her sandknold har man kunnet se, hvornår der kom rensdyr og elge gående på landtangen. Og når de så kommer, hvor går de så ind i landet henne?

– De går ind ved Læsåen, lige her ved siden af, fordi det er en naturlig passage ind i landet. Dyrene er ikke gået op af skrænten her. Og når dyrene så kommer gående, har de her jægere kunnet ligge på lur her omme bagved og plaffe dem ned, siger Lasse Sørensen.

– De har jagtet kød, for vi har ikke fundet skrabere eller nogen andre redskaber, der har at gøre med at forarbejde skind, fortæller Finn Ole Nielsen.

– De her fund viser os forberedelsen til en jagt, som de ved er på vej. De har ikke en gang gidet at fremstille skrabere til skindene. Men et sted her i nærheden må der ligge et slagtehus, siger Lasse Sørensen.

Innovation i en istid

Dyrelivet ændrede sig, da istiden klingede af. De ensomme elge havde før været skovenes konger. Da vejret blev lidt varmere, kom nye dyr til – og nye jagtmuligheder for mennesker.

– Efter elgene kom der rensdyr, så menneskene dengang blev nødt til at ændre deres redskaber og teknologier, fortæller Lasse Sørensen.

– Vi ville forvente at finde nogle helt andre former for pilespidser her, men det gør vi ikke. Fundene er udtryk for, at de mennesker her har gjort noget andet, end de havde gjort før.

– De fremstiller nogle pilespidser, der gør, at de både kan jage rensdyr og elge. Og hvad har bragt dem herop? spørger Lasse Sørensen.

– Det har rensdyrene. Rensdyr er flokdyr, som de har kunnet jage flere af ad gangen. Hvorimod elgene gik rundt hver for sig. Det skifte i deres jagtbytte har de skullet tilpasse sig.

Lasse Sørensen er ekstra fascineret af, at fundene på Blykulle Bakke kommer lige netop nu, hvor klimaet ændrer sig igen. Han ser en lige parallel fra stenalderfolket på Blykulle Bakke til menneskeheden i dag.

– Vi tror på, at de her fund er udtryk for en innovation. Det er som om, at vi sætter turbo på innovationskraften, når der sker store ydre ændringer, siger Lasse Sørensen.

– Det ser vi jo også i dag, hvor klimaet ændrer sig. Så på den måde er det her også en spejling direkte over til energiøen, der kommer lige herovre bagved.

Bornholms Museums chefarkæolog Finn Ole Nielsen har i 50 år ledt efter fund som det, der nu er gjort på Blykulle Bakke. Han har fundet en smule, men måtte helt tæt på pensionsalderen, før det store fund kom.

Næsten alle spor er væk

Jægerne har været vant til kulde. For de levede i en meget kold tid.

– Flintfundene ligger i et permafrostlag, så vi er tilbage i sen-istiden, fortæller Finn Ole Nielsen.

– Man skal forestille sig et tundralandskab cirka som i Sibirien, og i overgangen til varmetiden med fyrretræer, elge og rensdyr, siger Lasse Sørensen.

De meget lave temperaturer er også en del af forklaringen på, at der kun er fundet meget få spor af mennesker fra den tid på Bornholm. En anden forklaring er jordforholdene i den ældre stenalder.

– Det er usædvanligt svært at finde noget fra den her periode, fordi Bornholms topografi har gjort jorden fra den tid til en suppe. Jorden er simpelthen skredet, fordi den var så ustabil, fortæller Finn Ole Nielsen.

Han peger ud over vandet.

– Noget af jorden fra den tid ligger helt sikkert ude i havet nu. Og det vi har tilbage ligger meget dybt.

– Skrænterne er chancen for at finde noget fra den tid. Det er i skrænter som den her, at man skal være heldig, når der sker naturlige skred, som vi har set det her, siger Finn Ole Nielsen.

Arkæologerne giver fritidsarkæologen Brian Willbelove æren for fundet på Blykulle Bakke. Forrige år havde han nysgerrigheden til at se nærmere på et stort jordskred på bakken. Privatfoto

Et held uden lige

Arkæologerne har netop været heldige på Blykulle Bakke. De står her kun i dag, fordi en fritidsarkæolog havde øjnene med sig for godt to år siden, i august 2020: Brian Wellbelove, der til daglig er akutsygeplejerske på Bornholms Hospital.

– Det første fund kom efter et naturligt skred i skrænten. Den har skredet længe, og den har skredet jævnligt de seneste 40 år, fortæller Finn Ole Nielsen.

– Brian sendte billeder ind til os af den her hvide og blålige flint, men de fotos lå sammen med en masse andre, så jeg opdagede dem først et halvt år efter. Jeg blev først opmærksom på fundet i marts sidste år, siger han.

– Det er et held uden lige, at vi over hovedet har fundet det her. Vi arkæologer har ikke en chance for at finde sådan noget. Brian Wellbelove kan godt klappe sig selv på skulderen, for det er sådan noget her, der skal til. Det er et fedt fund, siger Lasse Sørensen.

Det krævede kollegaen René Laursens mellemkomst, før Finn Ole Nielsen fik øje på de helt usædvanlige flintfund.

– René gjorde mig opmærksom på dem, og jeg sagde "Hvad?! Det er jo den tidsperiode, som jeg har ledt efter i de sidste 50 år", siger Finn Ole Nielsen.

– Vi har fundet en smule fra den tid, men det her er et stort fund. Det er så meget sjovt, at det kommer lige præcis nu, hvor min karriere er lige ved at slutte, siger den afgående chefarkæolog.

– Jeg kørte herund og vurderede, hvad vi skulle gøre. Vi gravede os et stykke ind i skrænten og kunne se, at der i et begrænset område var mange, mange fund.

– Halvanden til to meter under terræn fandt vi store mængder flint. Fundene ligger meget koncentreret i et lille område. Det område fokuserer vi så på i år.

Fundet af helt ualmindelig flint på Blykulle Bakke har også trukket en ekspert til fra udlandet: William Mills er både arkæolog og geolog og er som forsker tilknyttet universitetet i Oxford.

Måske en ny kultur

Derfor er flere terrasser netop nu gravet ind i Blykulle Bakke. På en af dem ligger englænderen William Mills på knæ og skraber forsigtigt i jorden.

William Mills er både arkæolog og geolog. Til daglig arbejder han ved Center for Baltisk og Skandinavisk Arkæologi i Slesvig. Som forsker er han knyttet til universitetet i Oxford.

Mills er kommet til Bornholm, fordi fundet ved Blykulle Bakke dels er så sjældent og dels kalder på hans dobbelte ekspertise som både arkæolog og geolog. Efter få minutter står han med endnu en mini-pilespids.

– Den her er måske lille. Men det her omkring os er stort, siger han.

Derfor bliver alle sejl også sat til nu. Prøver af jorden er blevet sendt til Forskningscenter Risø. Cirka 15 stykker trækul skal gennem kulstof 14-analyse. Og så er der den ikke-bornholmske blå og hvide flint, hvorfra prøver nu befinder sig i Østrig. Alt sammen for at afklare hvem jægerne var, hvor de kom fra – og ikke mindst: Hvornår de befandt sig på Bornholm.

Jorden bliver sigtet for at sikre, at ingen fund går tabt.

Bunken af særlige tilladelser er et helt kapitel for sig. At grave på Blykulle Bakke har krævet dispensationer fra både Kystdirektoratet og Miljøstyrelsen og også to af slagsen fra kommunen. Blykulle Bakke er en del af Læså-fredningen, og som om det ikke var nok, er skræntens digesvaler beskyttet af EU's habitatdirektiv i perioden fra 1. april til 1. september, hvor svalerne yngler.

– Vi har måttet gøre rede for præcis hvad vi gerne ville gøre. Men vi har fået lov til at grave, fordi vi har gjort rede for, at det her er helt enestående, siger Finn Ole Nielsen.

Så stort er det hele, at en ny historisk periode måske vil blive opkaldt efter Blykulle Bakke. Som man kender det fra for eksempel Maglemose på Sjælland, der har lagt navn til den ældre stenalders Maglemose-kultur.

– Det er ophavet til Maglemose-kulturen, vi har her. Men det er før Maglemose-kulturen, siger Finn Ole Nielsen.

– Vi tror på, at det her er noget, der er på vej til at være Maglemose-kultur, men de er der ikke helt endnu, siger Lasse Sørensen.

– Vi har talt om, hvorvidt man kan kalde det Blykulle-kulturen, fordi de her fund er noget, som vi aldrig har fundet før. Hvis det ikke er en decideret ny kultur, er det i hvert fald en fase, som vi ikke har set før.