Han er ikke bare formand for Rønne Byforening. Han er uddannet murer, kloakmester og ingeniør, har blandt andet arbejdet i teknisk forvaltning i Hasle og Rønne kommuner samt været selvstændig rådgiver og bygningskonsulent.
Helt vildt
I forhold til de dele af den tidligere skole, som kommunen ønsker bevaret, er der også opbakning fra Tom Jensen.
– Den gamle bygning ud mod Pingels Allé er jo en flot bygning, og den er hverken rådden eller dårlig. Der skal isoleres lidt, så er den kanon igen. Det er en fin idé, synes jeg. Ligeså de bygninger, der ligger inde i gården. Dem mener man åbenbart også, at man kan lave om til beboelse. Det er fint nok, siger Tom Jensen.
Bygningen på hjørnet af Pingels Allé og Østergade er ikke udpeget som en, der er værd at bevare. Da der var skole indeholdt den kontorer og lærerværelse, og i Tom Jensens øjne giver det ikke mening at rive den ned.