Nu kan kunstnere søge om at komme med

Nu kan kunstnere søge om at komme med
Der er fernisering på Bornholms Censurerede Forårsudstilling den 27. marts. Arkivfoto: Holger Larsen
NOTITS | KULTUR | 6. FEB • 14:30
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | KULTUR | 6. FEB • 14:30

Tilmeldingen er åben til årets udgave af Bornholms Censurerede Forårsudstilling.

Et af årets kunstneriske højdepunkter er Bornholms Censurerede Forårsudstilling på Svanekegaarden, som netop har åbnet for tilmelding.

Årets censorer er billedkunstnerne Anne Sofie Meldgaard og Christoffer Munch Andersen, skulptør Esben Klemann og Anne Riber, som har både Format Artspace og Formation Gallery i København.

– De fire censorer vil lægge vægt på værkernes kunstneriske kvalitet og værkernes aktualitet. De ønsker at vise bredden af den danske/bornholmske kunstscene og vil prioritere at vise en variation af medier, fortæller administrator Mie Hjort fra Fonden Svanekegaarden i en pressemeddelelse.

Det er Fonden Svanekegaarden, som arrangerer Bornholms Censurerede Forårsudstilling. Sammen med censorerne ønsker fonden at skabe en vedkommende og mangeartet udstillingsplatform, fortæller Mie Hjort.

Værkerne skal være udført indenfor de seneste to år og må ikke tidligere være vist offentligt, og der skal være en tilknytning til Bornholm.

Der er fernisering og legatuddeling torsdag den 27. marts. Der tildeles et legat på 5.000 kroner fra Svanekegaardens Fond og et residensophold af to ugers varighed i en af Svanekegaardens legatboliger i 2026.

FÅ ABONNEMENT