Nu er der ramsløg i skoven

Det skal ikke være nemt, men det bliver godt.

Jeg er stor tilhænger af, at det ikke skal være en mission at finde noget spiseligt i naturen. Det skal være tilgængeligt og sjovt. Der er mange af de nyere “sankebøger”, der er ret højtidelige og giver indtryk, at man skal huske at sylte, hengemme og fermentere de usandsynlige store mængder af rov, som man har bruget timer på at finde på stranden, i skoven eller i mormor Åses have.

Nej, jeg mener at man skal plukke det man støder på, lede efter det man synes kunne være sjovt, og så bruge sit krudt på at fiske eller jage – altså hvis man finder det interessant. Det vigtigste er at komme ud i naturen og nyde den.

Når det så er sagt, så modsiger jeg mig selv en hel del i denne uge. For hvis man skal have fat i denne uges råvare, så er det en lille hverdagsekspedition med udstyr, man skal begive sig ud på. Bare rolig, vi er ikke ude i 1800-tallets store ekspeditioner med telte, bærere og five o'clock-cocktails (desværre), men lidt mere ydmygt udstyr. Man kan nemlig klare sig med en lille haveskovl – eller bare en man låner fra en sandkasse – og en pose.

Jeg har ikke så nemt ved at finde spiselige ting her i det sene efterår, men efter lidt research fandt jeg ud af, at man kan finde ramsløg. Altså ikke de grønne blade, der nogle gange forpester store skovområder – og som Østerbro forpester hele Instagram med – men noget lidt mere særligt. Nemlig ramsløg-løg.

Iført tropehjelm og bevæbnet med en skovl, som jeg i mangel på en bærer spændte på ryggen af min hund, begav jeg mig ud i skoven til et sted, hvor jeg ved, at ramsløgene står om foråret.

Med forventningens glæde begyndte jeg at børste de farverige efterårsblade tilside, så jorden blev blottet. Man skal ikke grave særligt dybt, før små hvide løg kommer til syne.

De fik hurtigt plads i posen, der allerede duftede genkendeligt. Efter lidt mere graven fandt jeg nogle lidt større løg, som måske er lidt mere anvendelige.

På ved hjem og uden udsigt til en cocktail begyndte ideen til en ret at forme sig. Det skulle være en pastaret, der skulle smage af skov. Derfor måtte retten suppleres af andre gamle kendinge som skovsyre og nogle af de mange hasselnødder, som vi fandt for en måneds tid siden.

Det er ikke sikkert, at det er helt i orden at grave de små ramsløg løg op af jorden, for så kommer der ikke helt så mange ramsløg op lige der, men på den anden side er vi jo blevet opfordret til at spise så mange af de hvidløgsduftende blade som muligt. De breder sig jo helt vildt.

Skovsyren er ikke noget problem at finde, det er nærmest bare at bukke sig ned et vilkårligt sted og plukke – og nødderne ligger og venter derhjemme.

Skovpasta med ramsløg-løg

200 g tørret pasta

10 ramsløg-løg (det er lidt op til en selv at vurdere, hvor stærke løgene er)

25 hasselnøddekerner

Skovsyre

1 forårsløg i skiver

Olivenolie

30 g smør

Parmesan

Start med at sætte vand over til pastaen og kog den efter anvisningen på pakken.

Rens ramsløg-løgene i vand og skær de længste rødder af. Hvis løgene er meget store, skæres de over i mindre stykker.

Sautér løgene i olivenolien, og når de er begyndt at tage lidt farve, tilsættes smørret.

Når smørret er bruset op, tages gryden af varmen, og hasselnødder, forårsløg samt pasta tilsættes.

Bland godt rundt og smag til med salt og peber.

Ved anretning pyntes gavmildt med skovsyre og flager af parmesan.

Allerede i januar kan man være heldig at finde ramsløgskud i Døndalen. Arkivfoto

Ramsløg-løg

Ramsløg findes næsten overalt. Lige nu kan det være svært at se hvor, men hvis man prøver at huske, hvor de plejer at være, når det er forår, så er der nok held med at finde ramsløg-løgene.

For at være helt sikker på, at man ikke får fat i noget forkert og potentielt giftigt, så er det en god idé at kradse lidt i løgene og lugte efter, om de dufter af hvidløg, inden man tager dem med hjem.

Hvis man har svært ved at huske, hvor ramsløgene plejer at være, så smut bare ned i Døndalen.