Newyorker tager Bornholms turisme ved vingebenet

Newyorker tager Bornholms turisme ved vingebenet
Bornholms Teater fortæller, at "Turist" er Kevin Doyles meget personlige syn på den bornholmske turisme set gennem den lup, som vores besøgende gæster ofte har – og her forstærket af hans baggrund som teater- og filmmand med en researchbaseret tilgang til sine værker. Foto: Kim Caspersen
DELUXE | ABONNENT | 9. FEB 2024 • 00:07
DELUXE | ABONNENT
9. FEB 2024 • 00:07

Amerikanske Kevin Doyle har gravet sig ned i den bornholmske turisme, hvilket er resulteret i stykket "Turist", som torsdag havde verdenspremiere på Rønne Theater.

Skæbnen eller tilfældighedernes spil, spøjst er det, at newyorkeren Kevin Doyle i disse år virker uløseligt forbundet med Bornholm.

Chefen for Bornholms Teater, Jens Svane Boutrup, mødte ham, da de begge var unge, og Boutrup studerede teaterinstruktion på Brooklyn College i storbyen over there, og eftersom også Doyle er teatermand, er det ikke underligt, at de to knyttede varige venskabsbånd, og at amerikaneren lige skulle et smut forbi Rønne i 2020 for at besøge sin gamle ven.

Så kom corona, og han strandede i længere tid her på Bornholm, hvor han blev indlogeret i en lejlighed på Svanekegaarden.

Der fandt han sig sådan set fint til rette, for Svaneke minder ham om familiens somre i den lille by Montauk yderst på Long Island i køreafstand fra New York.

Han udnyttede sin tid godt og skrev blandt andet stykket "Svaneke", som han da også i 2021 uropførte på Rønne Theater.


Kevin Doyle har også sans for rundkirker. Foto: Kim Caspersen

Nu er han tilbage og havde torsdag aften verdenspremiere på sit nye stykke "Turist", hvilket blev lidt af et tilløbsstykke, hvor man blandt publikum både så politikere, kendte skuespillere, en gruppe fra Business Center Bornholm og skam også en stedkendt journalist, der nede i salen virkede, som legede hun vildfaren turist, da hun skulle finde sit sæde, hvilket resulterede i angreb på flere forskellige rækker, indtil omsider ledsageren diskret tjekkede billetterne og trak hende på rette plads under megen moro og latter.

Nåja, så var der alle os andre, hvoraf vi var nogle, som kunne betragte hele sceneriet oppe fra sidebalkonen.

Røntgenblik

Alle var på det rene med, at Kevin Doyle opfører sin stykker på sit modersmål, hvilket kan lede til endnu en spøjs registrering, nemlig at da Karen Blixen bragede gennem berømmelsesmuren med sine "Syv fantastiske fortællinger" for sådan cirka 90 år siden, gjorde hun det på engelsk med "Seven Gothic Tales" på forlaget Random i New York – og udkom først året efter på dansk.

Men som Frank Sinatra synger om New York: "If I can make it there/ I'll make it anywhere" – ja, klarer man skærene der, kan man klare sig hvor som helst – og det kunne altså også den danske forfatter med det antropologiske røntgenblik.

Hun indleder i debutbogen "Syndfloden over Norderney" således:

"I Begyndelsen af forrige Aarhundrede kom Badesteder ved Havet paa Mode, og det endog i de Lande i Norden, der hidtil havde set til Havet som til den Onde selv, Menneskets kolde og graadige Arvefjende".


Turistkort over Bornholm. Foto: Torben Øsetrgaard Møller

Se, her kan man måske på Bornholm så småt finde sig selv i historien, og man siger da også, at Blixen i sit forfatterskab udpræget fokuserede på identitetsproblematikken .

At det er spøjst i denne sammenhæng skyldes, at Kevin Doyle foretager den modsatte bevægelse. Han kommer hertil fra New York, hvor han jo altså også har klaret sig, og – fremgik det allerede af hans stykke "Svaneke" – beskæftiger sig ligeledes gerne med dybereliggende understrømme i tilværelsen, heriblandt begrebet identitet, om det så er mennesker, byers eller andres.

Eksempelvis en granitstens, opdager vi undervejs i "Turist".

At han er eneste medvirkende i stykket, ville være upræcist at notere. Han er kun den eneste, vi oplever i kød, blod og tre fysiske dimensioner, for teatermandens særlige tilgang til teater gør, at der selvfølgelig er både videointerview, gamle og nye videoklip, lysbilleder, breve og andet i forestillingen, ligesom han også kommunikerer med flere bornholmere, hvis stemmer vi blot hører over højttalerne.

Deriblandt også teaterchefen Jens Svane Boutrups (og nej, han er ikke indfødt, men bor her trods alt).

Arbejde!

"Turist" indleder Kevin Doyle således ved at indfinde sig iført decideret strandtøj – kortærmet skjorte, korte bukser, sandaler – og bevæbnet med en strandstol, som han placerer lige dér på scenen. Eller snarere, erfarer vi, i Dueoddes fine sand.


Kevin Doyle på Dueodde Strand. Så godt som. Foto: Kim Caspersen

– Nice spot, siger han tilfreds, mens Beach Boys dejlige musik sætter stemningen.

Ja, det er en dejlig plet, han har fundet, nu skal han bare slappe af ...

– Fedt at være tilbage uden covid og uden at være strandet i Svaneke, funderer han.

– Og så bare være turist.

Her begynder dog en diskussion mellem ham og teaterchefen, altså teaterchefens stemme, mens teaterchefen faktisk sidder uden at sige en lyd og følger forestillingen fra sin plads på sidebalkonen.

Det viser sig, at han har hidkaldt Doyle, fordi han synes, newyorkeren skal arbejde med og afdække begrebet turist, ikke være turist, forklarer han.

Surt show for Doyle, for her slutter så hans strandtur, men til gengæld tager han fat på sin nyskrevne forestilling, som jo altså allerede er godt i gang.


Ja, godt spørgsmål. Foto: Torben Østergaard Møller

Han har sine kunstgreb, og han præsenterer os i den kommende halvanden times tid for flere forskellige turister, som besøger Bornholm op gennem næsten 100 år, de første i 1928, de sidste i 2023. Vi møder Morten og Astrid, som kom hertil på MC Heimdal i 1928, Else fra Odense, som kom hertil sammen med fire veninder på MS Bornholm i 1946, Michael med kone og tre børn, som kom hertil på Povl Anker i 1989, mens Kirsten i 2023 valgte at ankomme per fly fra Kastrup.

Olema fra Kharkiv i Ukraine ankom i bus. Hun er flygtning, ikke turist.

Men vi må ikke glemme Roger, som faktisk hedder noget helt andet. Han er en granitsten, og sådan nogle har så lange navne, at det tager over et år at sige dem, og de tager kun et åndedræt hvert tohundredetusinde år.

Sådan fabulerer Kevin Doyle gerne, og han ynder at blande fup med fakta, for det skal da nok passe, at Roger blev ført hertil af en gletsjer for tusinder af år siden og nu er blevet lidt væk fra sine venner.

Men til gengæld har haft tid til at studere færgerne, turisterne, flyene og årstidernes skiften.

Husk bautastenene

Kevin Doyle besøger blandt andet turistinformationen på Destination Bornholm, hvor han fortæller, at han har hørt om Bright Green Island – men ikke fundet den endnu.

Dén bemærkning afføder latter i salen og spredte klapsalver, og han kommer da i øvrigt af sted med masser af turistbrochurer, ligesom stemmen i højttaleren anbefaler ham at besøge Allinge, Tejn, Gudhjem, Almindingen, Ringebakkerne, Nexø, Hasle, Aakirkeby, Brændesgårdshaven – og husk at betragte bautastenene, som er overalt ...

Undervejs i den kalejdoskopiske forestilling, som indkredser turismen, genbesøger Kevin Doyle flere gange de oprindelige turister, han introducerede os for, og nej, det er ikke altid idel lykke at være turist.

Eller flygtning.

På Hotel Griffen kæmper Olema med sproget og nyder, når hun i dagens dont når til housekeeping, hvor hun og de øvrige stuepiger (hedder det stuepiger eller stuepersoner i vore dage?) gør rent på værelserne. For så kan hun tale sit eget sprog, eftersom de alle er ukrainere.


Hvorfor må man ikke gå op i tårnet, spørger Kevin Doyle. Foto: Torben Østergaard Møller

Så Kevin Doyle dykker gerne ned i både glæder og frustrationer. Er det hele blikfang, eller er der noget, der fanger blikket?

I andet akt slår han igen om i tempo og forklarer da også, at andet akt i teaterforståelse maner til, at vi skal dybere ind og ned i substansen, stille de sværere spørgsmål, måske endda finde nogle svar.

Han indleder med en ganske interessant tour de force bestående i en kortlægning af menneskets tidlige rejseruter, som jo primært drejede sig om handel, men vi nærmer os turismens indtog i 1700-1800-tallet, hvor rige englændere skulle på dannelsesrejse, og hvor en sådan aristokrat for eksempel medbragte 1.878 pakkenelliker på sin rejse.

Og dertil nogle tjenestefolk, kan man formode.

Nu har næsten alle klodens lande en turistindustri, og altså også Bornholm, om vi så kan lide det eller ej.

Ændrer det bornholmerne? Ændrer det os alle?

Det skal man nok lege turist i eget liv for at blive klogere på.

 

"Turist": Skrevet og opført af Kevin Doyle, instruktion Jens Svane Boutrup. Spiller igen 9. og 10. februar klokken 19.30 på Rønne Theater.

 



Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT