Sikkerhedssituationen: Det betyder det

Sikkerhedssituationen: Det betyder det
Tidende har bedt Peter Juel-Jensen om en vurdering af den seneste udvikling omkring forsvaret. Det har han venligt imødekommet. Foto: Jacob Jepsen
KOMMENTAR | DEBAT | 14. MAR • 05:30
Af:
Peter Juel-Jensen
MF for V
næstformand i Forsvars-
Samfundssikkerheds-
Beredskabsudvalget
KOMMENTAR | DEBAT | 14. MAR • 05:30

De seneste udviklinger i sikkerhedssituationen.

 

Tilbage i februar skrev den russiske ambassadør i Danmark, at niveauet af debatten i Danmark om Rusland var antirussisk hysteri og helt ude af proportioner.

Han skriver, at det er Vestens skyld, der er krig i Ukraine, men i bund og grund er det kronen på værket i en længere russisk misinformations kampagne. Danmark og danske virksomheder og intuitioner angribes dagligt i cyberkrigen - ligesom den russiske retorik tvinger os til at investerer milliarder i vores forsvar.

Fakta

For fakta er, at det er Rusland, der uprovokeret har lavet en fuld invasion af en fredelig nabo.

Rusland har besat dele af to andre europæiske lande og har igangsat den største militære opbygning siden Anden Verdenskrig. Det er Rusland, der laver hybridangreb mod os i Europa, hvilket alle vestlige efterretningstjenester er enig om.

Det giver heller ikke mening, når den russiske ambassadør på den ene side kritiserer Danmark og resten af Europa for vores reaktioner – og på den anden side samtidig insisterer på, at vi ikke skal opfatte Rusland som en trussel, når man på samme tid, og relativt jævnligt, truer os med atomvåben. Det hænger ikke sammen – og har selvfølgelig sat gang i en kædereaktion, både i Danmark, men også i resten af Europa.

Vi kan ikke give frit spil

I vores tidsalder vil vi ikke give frit spil til lande, der bryder folkeretten, truer sine nabolande og forsøger at intimidere Europa med militære og hybride midler.

Det kan vi ikke blot se passivt til. Vi skal stå fast på vores værdier – frihed, demokrati og respekt for international lov. Det er ikke hysteri. Det er en nødvendig og principfast reaktion.

Forsvaret

Derfor har vi siden, at regeringen tiltrådte, tilført forsvaret midler og senest 2 x 25 milliarder i den såkaldte accelerationsfond til investeringer og anskaffelser, samt 10 milliarder årligt i perioden 2027-2033 til afledte udgifter forbundet med accelerationsfonden.

Det kommer ovenpå de allerede afsatte midler, som regeringen sammen med et bredt flertal i Folketinget tilførte med forsvarsforliget for perioden 2024-2033.

For at øge Forsvarets kampkraft så hurtigt som muligt, så skal en ny organisering af Forsvaret være med til at accelerere opbygningen af Forsvaret med en klarere ledelsesstruktur og et større ansvar til forsvarschefen.

Det er nødvendigt med kortere beslutningsprocesser, og arbejdsgangene i hele koncernen skal være med til at accelerere opbygningen af Forsvaret.

EU

Den anden dag blev alle EUs 27 lande enige om ReArm Europe - en stor oprustningsaftale, hvor det primære mål er at sikre, at støtten til Ukraine og grundlaget for investeringer i Europas sikkerhed. ReArm Europe skal mobilisere 800 milliarder euro til forsvar over de kommende fire år – svarende til knap 6000 milliarder danske kroner.

Jeg har aldrig opfattet EU som en forsvarsunion, og EU er ikke tidligere gået sammen koordineret og fundet penge til forsvarsudgifterne i EU, men nye tider kræver nye løsninger. Europa står på egne ben, og historien har lært os, at såfremt vi ikke er ordentligt forberedt og klart signalerer, at prisen for et angreb vil være høj, så større lande spise mindre.

ReArm Europe er i bund og grund et stort fredsinitiativ.

Bornholm

Alt dette kan selvfølgelig ikke gå uden om Bornholm. Jeg forventer en større aktivitet på Bornholm fremadrettet, både på vores to kaserner i Rønne og Allinge, men også til vands og i luften. Alle bornholmere er opmærksomme på Natos øgede tilstedeværelse i Østersøen, som en reaktion på flere mulige sabotageforsøg på undersøiske kabler.

Jeg blev født i 1966 – og har altid opfattet USA som vores tætteste allierede. Da jeg efter 10. klasse tog et år på High School i staten Washington, har jeg betragtet USA som mit andet hjem. Men der er sket noget og på trods af, at jeg ofte møder amerikanske politikere, der forsikrer mig om, at præsidenter kommer og går, så har al virakken - både om Rigsfællesskabet og Ukraine - sat sig i min flirt med USA.

Forfald

Vi har fået plads på første række til en stormagts forfald, USA trækker sig tilbage på alle områder, og lige om lidt vil Kina byde sig til - lad det være min påstand, at i takt med USA trækker sig som verdens humanitære stormagt, så vil Kina fylde hullet op – de må fryde sig i Kina over Præsident Trump.

Jeg opfatter stadigvæk USA som vores tætteste allierede – men vennekredsen er blevet større, vores nordiske naboer er for alvor blevet vores brødre – og der er ingen tvivl om, at sammen kan vi rigtigt meget i samarbejde med de nordiske lande, men også det europæiske forhold skal vi dyrke endnu mere fremadrettet.

Den seneste europæiske aftale kan blive starten på noget nyt, men vi skal lige nu ikke begive os ind i en pendant til Nato samarbejdet under Europas stjerner – vores vigtigste militære alliance er og bliver Nato.

Verden i forandring

Men verden forandrer sig i en hast, som vi ikke har oplevet før – jeg erindrer det i hvert fald ikke!

På få uger er den verdensorden, som vi har bygget op gennem 80 år, ved at smuldre.

Donald Trump har stoppet al militærhjælp, og alle efterretninger, til fordel for Ukraine, for at tvinge dem til en fredsaftale, hvis resultat med stor sandsynlighed vil blive, at vi ser et Rusland, der kan trække sig tilbage for at fortage en endnu mere aggressiv oprustning og potentielt indlede en krig mod et andet europæisk land eller hele Europa. Dette svigt er svært at finde ord for.

Alene hjemme

Europa og Danmark er alene hjemme, og det er derfor på høje tid, at vi påtager os ansvaret for egen sikkerhed.

Vi har langt hen ad vejen fundet økonomi til investeringen i vores sikkerhed, men på den lange bane skal der yderligere til - ligesom vi kommer til at se på noget af det, som vi allerede er enige om, er det nok – det kunne være vores aftale om værnepligt, som måske skal implementeres før?

Men det forudsætter selvfølgelig at vi har både indkvartering, materiel og alt andet, der skal til.

Det at ruste et land til det værst tænkelige kræver noget af alle – men der er ikke noget alternativ. Vi kan ikke ændre Trumps og Putins handlinger, men vi kan tage aktivt ansvar for vores eget beredskab, forsvar og fællesskab, for disse skal opbygges og opstilles inden, at man får brug dem.

Bornholm igen

Alt det her får en konsekvens for vores ø – vi er nationens østligste punkt, vi har både radar og lyttestationer, vi ligger som en prop i Østersøen - en prop som er vigtig at beherske, såfremt man har ambitioner om at ekspanderer ind i Baltikum.

Lige nu afventer vi Forsvarschefens militærfaglige anbefalinger – jeg forventer yderligere aktivitet, både i Rønne og Allinge, og en løbende tilpasning/udbygning af vores øjne og øre mod øst – jeg kan ikke helt vurdere nødvendigheden af sidstnævnte, da Sveriges og Finlands indtræden i Nato kan spille ind.

Men infrastrukturen på bunden af Østersøen kræver, at der i samarbejde med andre lande, iværksættes noget mere permanent end den Nato-tilstedeværelse, som vi ser i dag.

Jeg har løbende gennem de sidste år i forligskredsen forsøgt at løfte både panserværn og luftværn til øen. Luftværn er forsvarschefen ved at undersøge, et system til vores brigade, og et system til at forsvare landet som helhed – men om det betyder et batteri til Bornholm, må de militærfaglige anbefalinger afgøre.



Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT