Brødrene hånede Josef og var onde ved ham, og da faren sendte ham ud for at se, hvordan det gik med de 11 andre brødre og deres røgtning af dyrene, flåede de den fine kjortel, han havde fået af deres far, af ham og smed ham i en tom cisterne, hvor han kunne dø. Kjortlen smurte de dyreblod på og returnerede den til faren, som dermed troede, at yndlingssønnen var død.
Om den fine kjortel siger forfatteren:
– Det var jo dårlig pædagogik at give den ene af sine drenge en finere dragt, end de andre har fået.
Historien om Josef findes i Første Mosebog kapitel 37-50, hvoraf det fremgår, at han jo altså ikke døde, men blev solgt til Egypten som slave. Der kom han i huset hos Potifar, én af Faraos mænd, og efter en intrige, hvor Josef uretmæssigt beskyldtes for at have lagt an på Potifars hustru, røg han i fængsel.
Gud var imidlertid med Josef, hvorfor han endte med at blive Faraos højre hånd, altså rigets højest placerede embedsmand. Hans særlige evne til at tyde drømme resulterede således i, at Egypten styrede uden om en hungersnød, som plagede hele den øvrige del af verden.