Mystik om de gamle matrikler i Salenebugten: Lehnsgaard gamblede jord bort

"Det er så en gåde, hvorfor Vallensgård har ejet den ene del af bugten. Historien i den slægt siger, at man engang vandt den fra Lehnsgård – i kortspil."

Denne – på afstand – underholdende sidehistorie overrasker amatørarkæologen Svend Kramp med i sit fremtrædende bidrag "På sporet af bådhuse i vikingetiden" i Danske amatørarkæologers jubilæumsbog "Glimt fra vikingetiden".

Skrønen falder Svend Kramp over i forbindelse med studier af de gamle matrikelnumre i Salenebugten, der medvirker til belæg for at antage, at den i dag så øde bugt må have været særdeles betydningsfuld i vikingetiden som havn og anløbsplads.

I kongens eje

Bobbeaaen danner sognegrænse mellem Rø og Østerlars og grænse mellem Nordre og Østre Herred. Det tyder på, at bugten var vigtig, og ligesom øens øvrige herreders fællesgrænser havde betydning som adgang til oldtidens samlingssteder – tilflugtsborge, tingsteder og lignende.

I Østerlars Sogn er der tre matrikler, – nr. 1c, 2 og 79 – som dækker hele den flade del af bugten fra Bobbeaaen til de stejle skrænter i syd og øst. Kramp pointerer det usædvanlige i, at matriklerne 1 og 2 i et sogn ligger på et så afsides stykke strand.

Det var nemlig reglen på Bornholm, at de første matrikler i et sogn tilhørte kongen eller hans fogeder på gårdene, og at matriklerne derefter tilhørte kirken, præsten, degnen og eventuelt gilder eller andre betydende jordejere.

Øens største gårde

Den store østlige del af Salenebugten, matrikel 1c, var indtil for omkring 100 år siden – ikke overaskende – ejet af den nærliggende Lehnsgård, en proprietærgård og den største gård i Østerlars og en af øens gamle herredsfogedgårde.

Mere tricky er det, at matrikel 2 tidligere var ejet af Vallensgård i Åker, også en proprietærgård og fra gammel tid Bornholms største gård og i middelalderen ejet af kongen eller mange fogeder og kommandanter på øen.

Ifølge Jordebog for Bornholms amt 1696 ejede Vallensgård også to gårde i nærheden – Sigtegård, og Bobbegård. Og reelt tilhørte en stor bid af Østerlars Sogns nordlige del Lehnsgård, Vallensgård og Maglegård i Østermarie – tre af øens allerstørste gårde.

Høvdingens brugsret

Svend Kramp skønner, at Vallensgårds og Lehnsgårds ejerskab af de to strandmatrikler og samt er par vornedegårde og småejendomme i nærheden må skyldes, at bugten var ejet af en lokal høvding, af kongen eller hans foged.

"Og bugten har åbenbart været af så stor betydning for høvdingen, at han har villet fastholde sit ejerskab og sin brugsret til kysten og derfor ikke har tilladt, at bugten blev brugt og bebygget af andre," foreslår Svend Kramp.