Mysteriet om de bornholmske morbær

Lørdag inviterede Gaarden og Listedgård til Morbær-dag. Bærret blev fejret på Gaarden, hvor mange kulturaktører forsøgte at opklare et spændende mysterie. 

Lørdag inviterede Listedgård og Gaarden på Morbær-dag. Det er første gang, at morbærret bliver hyldet med sin helt egen dag på Bornholm. Det fortæller formidlingschef for Gaarden Thomas Guldbæk.

– Som museum har vi en pligt til at bevare kulturen, og det er altså ikke kun guldgubber, man graver op af jorden, det er også den levende kulturarv og derfor de her morbær, idet Bornholm er kendt i resten af Danmark for at have mange morbærtræer, fortæller Thomas Guldbæk, som også er naturvejleder og forklarer, at de mange morbærtræer skyldes Bornholms særlige klima.

Få registreret dit træ

På morbærrets dag opfordrer Listedgård i samarbejde med Gaarden bornholmere til at få registreret deres morbærtræ. Bliver man registreret, kan man efterfølgende blive spurgt, om der må klippes en kvist og blive lavet en podning, sådan at de forskellige morbærtræer kan bevares.

Hvis man har et morbær-træ derhjemme, kunne det så være en ukendt sort?

– Det er noget af det, vi faktisk ikke ved med sikkerhed. Det ved de ikke engang inde på Pometet i Taastrup (Institut for Plane- og Miljøvidenskab, red.), hvor Danmarks frugttræs samling er. Det er der, hvor de forsker i det her, og vi kan ikke helt finde ud af, om det er den samme sort, som bare udmynter sig lidt forskelligt, for der er store og små bær, og det varierer lidt rundt omkring på øen, eller om det vitterligt er forskellige sorter, og derfor vil vi gerne have dem registreret, siger Thomas Guldbæk.

Kan man gå så langt som til at sige, at der er et lille morbær-mysterie i gang?

– Ja, vi prøver i hvert fald at afdække alt det vi ved, og der er rigtig meget vi ikke ved. Så der stadig så mange blade, der skal skrives, og det er super spændende, siger Thomas Guldbæk, der spøgende tilføjer, at det er et blodrødt mysterie, eftersom de sorte morbærs røde saft er umuligt at få af tøjet.

Silkelarver spiser morbærblade

På morbærrets dag er der oplæg fra forskellige aktører, hvor tilhørerne kan blive klogere på det lille bær, der kategoriseres som små nødder eller stenfrugter, da de ligesom brombær består af mange små sten omgivet af frugtkød.

Mens vi mennesker ynder at spise bærret, eller stenfrugterne om man vil, så er morbærtræets blade til gengæld silkelarvens foretrukne spise. Det fortæller Rie Koustrup, der til dagligt har sin gang på Kalundborg Museum.

– Silkelarver spiser morbærblade, og de kan ikke lave silke, uden at det er morbærblade, forklarer Rie Koustrup, der sammen med sin nu afdøde mand har skrevet flere bøger om emnet silkelarver.

På Gaarden hjælper hun i dag de fremmødte med at prøve kunsten 'silkemaling', hvor de fremmødte får lov at farve deres eget silketørklæde. Hun fortæller, at man får den bedste silke fra laver, der har spist af bladene fra træer med de hvide morbær.

– Men man kan godt lave det med den sorte morbær, som er det, der står derude, men silken bliver ikke lige så god, forklarer Rie Koustrup. Hun kan fortælle, at der kun er et sted i hele Europa, hvor der bliver lavet silke. Det er i en by i Grækenland. Derfor er dagens silketørklæder importeret fra Kina, hvor langt størstedelen af verdens silkeproduktion foregår. Silketrådene kommer fra kokonen, som larven spinder omkring sig.

– Alle sommerfugle er startet som larver. Når de små larver, der til at starte med kun er to millimeter lange, er færdige med at spise, så har de taget deres egen vægt på 10.000 gange i løbet af en måned. Der bliver gnasket og gnasket i morbærblade, og så begynder de at spinde rundt om sig selv, så den lukker sig selv inde i kokonen, forklarer Rie Koustrup. Inde i kokonen bliver larven, som nu er blevet til en puppe, forvandlet til en sommerfugl.

– Der er 1,5 kilometer tråd i sådan en her, siger Rie Koustrup, mens hun fremviser en lille kokon.

Bornholms evighedstræ

På Gaarden i Melsted er der et stort morbærtræ, men selvom træet kaster skygge over en stor del af gårdspladsen, så er det ikke øens største morbærtræ.

Øens største morbærtræ finder man på Listedgård i Listed. Det har tre stammer og dækker cirka 150 kvadratmeter. Træet har fornylig fået den fornemme titel 'evighedstræ' af Danmarks Naturfredningsforeningen Bornholm.

– Det er en anerkendelse af, at det er et vigtigt gammelt træ. Vi må ikke fælde det, og vi passer på det for den næste generation, siger Gudrun Elleby, der sammen med sin mand Anders Elleby ejer Listedgård.

Træet er anslået til at være over 150 år gammelt og leverer mange morbær til de to gårdejere.

– Før i tiden, i starten af år 1900, var det sådan, at når man kom herover som turist, så skulle man på hotel og have morbærmarmelade, for det var noget specielt for øen, siger Gudrun Elleby, der forklarer, at morbær er en svær frugt at håndtere. Hendes mand supplerer:

– Det er ikke en handelsvare. Den forgår for hurtigt. De skal helst bruges, så snart de er plukket eller fryses ned. Derfor kan man ikke finde dem i brugsen. De hvide morbær fra Tyrkiet kan man dog finde i tørret udgave, som smager lidt af rosin. Men de sorte morbær, som vi har her, kan man ikke tørre, og de er meget mere interessante med sin sødme, siger Anders Elleby.

Udover at have en speciel og sød smag så er bærrene også aldeles sunde, forklarer Gudrun Elleby.

– I kinesisk traditionel medicin har man brugt både blade og bær. Frugten har mange antioxidanter og et højt jernindhold, calcium og en masse vitaminer, alle dem vi skal have, så det er et bær, der styrker dig. Hvis man tager blodtryksmedicin, skal man dog passe på med at spise for mange, siger hun.

Morbærrets fremtid på Bornholm

Formidlingschef for Gaarden Thomas Guldbæk spår, at vi kommer til at se og høre meget mere om de lille sorte bær i de kommende år. Selvom bærret er svært at håndtere, pletter tøjet og desuden er svært at lave aflæggere af, så kan de gå hen og blive en særlig bornholmsk delikatesse igen. Ligesom det var dengang i starten af år 1900.

– Det kan være, at der er noget potentiale. Det kan være, at der er nogle kommende produkter eller restaurantoplevelser i de her morbær. Hvem ved, måske har vi om fem år morbærvin på hylderne. Så den proces vil vi gerne understøtte, siger Thomas Guldbæk, der også er med i sekretariatet for Foreningen Gourmet Bornholm.

Hvis ikke man nåede forbi Morbær-dagen på Gaarden, kan man stadig nå at få registreret sit morbærtræ, fortæller Thomas Guldbæk. Han er dog knapt så interesseret i at få registreret træer, der for nylig er købt i plantecentre.

– Vi vil jo helst de gamle, så hvis man ved, at man har købt det for nylig, så er vi ikke interesserede i at høre om det. Erfaringen er også, at de der købte udenlandske morbærtræ, bærer nogle små og kedelige morbær, da de ikke passer til vores klima, fortæller Thomas Guldbæk.

Er man på udkig efter et originalt bornholmsk morbærtræ til sin have, så skal man væbne sig med tålmodighed. De er nemlig ikke lige til at få fat på på nuværende tidspunkt.

– Lige nu arbejder vi på at finde ud af, hvordan vi kommer i gang med at opformere morbærtræ. Vi har prøvet at stikke adskillige hundrede af dem, ligesom man gør med pil, men det virkede ikke. Så vi arbejder på at få knækket koden til det også, fortæller Thomas Guldbæk, der forklarer, at podning og nedkogning er de eneste muligheder i øjeblikket.

– Man skal have grundstammen og sætte det på, og de kan kun gro på andre morbærtræ. Man kan også, hvis man har et lavt morbærtræ, bøje en gren ned og lægge en sten på, og når den så kommer ned og får jordkontakt, så vil den ret sikkert slå rod, og så kan man klippe det stykke af, og så har man et nyt træ.

Til dem, der er så heldige allerede at have et morbærtræ, kan Thomas Guldbæk fortælle, at det er vigtigt at beskære sit morbærtræ. Det giver træet ny energi og vil typisk resultere i større og bedre morbær.

– Jeg har fået så meget at vide om morbærtræ på Bornholm og i hele verden, siger Lene Vedsegård, der mødte op til Morbær-dag på Gaarden. Hun fremviser her et silketørklæde, som hun har malet. Anledning til, at man denne dag kunne prøve kræfter med silkemaling er, at silkelarven lever af morbærblade. 

Morbær. Foto: Anna Holm

Her fortæller formidlingschef for Gaarden Thomas Guldbæk om morbærplanten. Foto: Anna Holm