Middelaldercentret nåede en milepæl

En million gæster har besøgt attraktionen i Østerlars siden åbningen i 1996.
Bornholms Middelaldercenter i Østerlars havde på forhånd bebudet, at Kristi himmelfartsferien ville byde på en milepæl i attraktionens historie.
Lørdag skete det så, da Julie Lund Jørgensen med familie fra Rødovre blev centrets gæst nummer 1.000.000.
Julie Lund Jørgensen blev både overrasket og begejstret, fremgår det af en mail fra centret.
Middelaldercenters direktør, Jane Lindedam, overrakte blomster, et bevis på besøget og æren, en flaske mjød, og ikke mindst et "livstidsårskort", som giver familien gratis adgang til stedet, så længe det består.
Familien havde i forvejen planlagt at tilbringe dagen på centret med blandt andet bueskydning, støbning af tinsmykke og den guidede rundtur på programmet.
Julie Lund Jørgensen, der er skolelærer, har besøgt centret flere gange med sine elever. Hun kalder det et fantastisk sted for både læring og spændende oplevelser, og siger, at man sagtens kan være i centret en hel dag med sine elever.
– Nu kan jeg jo også fortælle dem, at jeg er gæst nummer 1.000.000, siger hun.
Stolt direktør
Jane Lindedam ser besøgstallet som en blåstempling af Fonden Bornholms Middelaldercenter.
– Det er ikke bare mit arbejde, det er en kollektiv indsats, der strækker sig tilbage til centrets åbning i 1996. Det er fantastisk at se, at en million gæster stadig synes, at vi er relevante og kan tilbyde god læring og fantastiske oplevelser. Det gør os enormt stolte, siger Jane Lindedam.
– Vores mål var dengang som nu: Vi vil være Danmarks bedste formidlere af vores fælles fortid! Det hele startede med en omrejsende kanon (som stadig er i brug på centret) og en gruppe entusiaster, der indsamlede viden om bornholmske folkeminder. Siden kom vores landbobebyggelse med håndværks- og bondehuse, så kom den store og smukke stormandsgård – og i disse år åbner vi op for et lettere glemt, men vigtigt kapitel i Danmarks og Europas historie: Østersøens sørøvere i middelalderen, fortsætter Jane Lindedam.
Middelaldercentret er en socialøkonomisk virksomhed. Det vil sige, at en del medarbejderne af den ene eller anden grund er på kanten af arbejdsmarkedet.
NYT JOB
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration