Masser af racekaniner i idrætshallen

NOTITS | KULTUR | Mandag 9. januar 2023 • 14:27
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | KULTUR | Mandag 9. januar 2023 • 14:27

Bornholms Racekaninforening holder i weekenden vinterudstilling i Søndermarkshallen i Rønne, hvor der også er kaninhop og udstilling af kælekaniner. Der venter publikum en stor oplevelse, fortæller foreningen i en pressemeddelelse.

De bornholmske kaniner er blandt de bedste i Danmark, og de fleste udstillere har været eller er danmarksmester i deres udstillede kaninrace. På weekendens udstilling vil der være 154 kaniner i 26 racer og farvevarianter. De kommer fra 17 kaninavlere. Der kommer også en svensk og to sjællandske gæsteudstillere. Dommerne kommer fra Jylland og Norge, da der ikke er nogen kanindommer på Bornholm for tiden.

Weekenden byder også på bornholmsmesterskabet i kaninhop med 40 deltagende kaniner og en kælekaninudstilling med fem kaniner. Både lørdag og søndag holder udstillingen åbent fra klokken 10 til 16.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT