Lotte Svendsen arbejder på at få filmfond til Bornholm

Den bornholmske filminstruktør Lotte Svendsen arbejder sammen med den ligeledes bornholmske filmproducent Nina Lyng på at etablere en bornholmsk filmfond inklusive et uddannelsestilbud, som er relevant for branchen. Og eventuelle kommunale penge vil blive bakket op af statslige, siger hun.

Den bornholmske filminstruktør Lotte Svendsen har i årevis været svanger med en idé om at etablere et decideret filmmiljø på Bornholm understøttet af en filmfond.

I dag eksisterer der to filmfonde, Den Vestdanske Filmpulje fra 2002 og Filmfyn fra 2003, som hver for sig årligt i de fem år 2019-23 modtog 23,7 miilioner kroner i statslig støtte – men helt herude østpå kniber det altså, og det vil hun gerne lave om på.

Faktisk havde hun allerede følere ud til den daværende socialdemokratiske borgmester Winni Grosbøll, som dog forlod den politiske scene med udgangen af 2020, og da havde Lotte Svendsen også selv lagt projektet i en mølpose, fordi hun for cirka fem år siden fik job som filmkonsulent med særligt ansvar for støtte til børne-og ungdomsfilm i Det Danske Filminstitut.

Jobbet betød, at hun ikke kunne arbejde videre med sit bornholmske projekt og forsøge at hive penge ud af filmstøttesystemet til det, konstaterer hun i dag, eftersom alle de offentlige midler jo stammer fra den samme kasse, og hun var som filmkonsulent en del af det system. Der er trods alt grænser for, hvor mange kasketter man kan have på en gang.

Men efter næsten fem år sluttede hendes tid som filmkonsulent imidlertid med udgangen af august, og dermed har hun igen fundet sin gamle kasket, hvorpå der står "Bornholm", frem fra mølposen.

Nu skal der arbejdes på en bornholmsk filmfond og et deraf følgende -miljø, hvilket hun fortalte om i DR Bornholm onsdag formiddag.

– Og jeg havde altså også en snak med Winni Grosbøll for år tilbage om et muligt uddannelsesforløb på Bornholm, som er relevant for filmbranchen, siger hun til Tidende og forklarer videre:

– For at kunne facilitere en filmfond er man nødt til at have nogle mennesker, som kan tage imod et filmhold og arbejde for det. Det var man for eksempel lang tid om at erkende på Fyn, hvor man først nu har lavet en sideløbende uddannelse til at uddanne unge filmarbejdere til alle de funktioner, der eksisterer ud over A-funktionerne.

Hvor disse A-funktioner udgøres af instruktør, producent, fotograf og andre, er der yderligere diverse assistenter såsom lysassistenter, runnere, produktionsassistenter og så videre, som bidrager til en film, forklarer hun.

Et lukket miljø

– Og der ligger politisk en ambition om kulturelt set at sikre mangfoldighed i Danmark, så man ikke hele tiden henter tidens fortællinger i det samme lille miljø. Det er der en tendens til sker, vi har for eksempel lavet nogle undersøgelser af, hvem der kommer ind på filmskolen, og det er typisk børn af filmfolk, som ved, hvad det vil sige at skrive et essay, og som kan navigere i de uskrevne regler, der er i forhold til at være en del af kulturlivet, siger Lotte Svendsen.

– Så når endelig man står og skal lave en film, bliver det ofte vores børn og nevøer og gudbørn, der kommer med på holdet. Det er i sig selv grund nok til at sige, at vi skal da også have et filmmiljø i for eksempel Jylland og på Bornholm, og der har jo også været rejst en kæmpe kritik af, at alt for mange film udspiller sig på Sjælland. Det er også noget, vi på filminstituttet har været meget opmærksomme på – hvor foregår historierne og i hvilket miljø, siger Lotte Svendsen.

– Men man sikrer ikke mangfoldigheden med et fingerknips, det kræver et kæmpe arbejde og en kæmpe strukturel analyse af, hvilke mekanismer det er, der styrer de beslutninger, der bliver taget.

Hvordan griber man det konkret an, hvis man vil stable en bornholmsk filmfond på benene – hvor skal pengene komme fra?

– Det er sådan, at hvis man fra kommunal side kan rejse en sum penge, så udløser det yderligere en årlig pulje fra staten, siger Lotte Svendsen, men pointerer:

– Du skal huske på, at jeg kun lige er ved at gå i gang med det her projekt. Jeg har først her den 15. september haft afskedsreception på Filminstituttet, så jeg kan ikke allerede nu, inden jeg for alvor får nyorienteret mig, lave en endelig økonomisk løsningsmodel for det.

Med på arbejdet med en filmfond har hun den ligeledes bornholmske filmproducent Nina Lyng fra Nepenthe Film. De to har, som omtalt forleden i Tidende, i forvejen kørt et parløb i forhold til en stort anlagt animeret Krølle Bølle-film på Bornholm, som Nina Lyng vil producere, og som Lotte Svendsen nåede som filmkonsulent i 2022 og 2023 samlet set at tildele 692.500 kroner i støtte.

– Nina og jeg søger nu i et af vores egne baglande – altså instruktørsammenslutningen og producentforeningen – om en minimal støtte til at igangsætte arbejdet med at kunne fremlægge nogle økonomiske modeller for en løsning på Bornholm. Det er jo altså et stykke siden, jeg sidst havde næsen nede i de økonomiske muligheder, men kender da støttesystemerne nogenlunde, siger Lotte Svendsen.

Brobygning

I er simpelthen i gang med de indledende manøvre til projektet, som dels handler om at etablere en filmfond, dels at få stablet en relevant uddannelse på benene?

– Lige præcis. Og derfor skal vi tale med nogle kommunalpolitikere og selvfølgelig også med de lokale kræfter, som har indflydelse på ungdomsuddannelsesområdet. Vi har også haft et indledende møde med direktøren for Folkemødet for at se, om man på en eller anden måde kunne lave en bro mellem nogle ting. Roskilde Festival Højskolen har vi også besøgt for at se, hvilke økonomiske modeller der kan bygge bro mellem en faciliterende funktion og en uddannelsesdel. Det handler overordnet set om at skabe et filmmiljø på Bornholm, siger Lotte Svendsen.

– Jeg har som filmkonsulent oplevet at støtte flere børn- og unge film, som kunne have været oplagte i den ramme, men hvor man så i stedet er taget til Rumænien eller Polen for eksempel, fordi der er Euro-penge at hente der.