Arrangementet er en del af foreningens naturprojekt “Mere ud i naturen”, som er støttet af De små børns Bornholm.
Nordlandets Børn har nemlig et mål om at bidrage til, at børn, voksne og unge kan udfolde sig lidt mere i det fri, og her er besøget ved Hammershus en oplagt mulighed for at komme ud i naturen og hilse på de små lam og deres mødre.
Samtidig kommer fårenes ejer, Jan Seerup fra Hammershuslam, og hans højre hånd Daniel Andersen-Nexø forbi og fortæller om naturpleje og dyrenes vigtige arbejde med at holde græs og krat i ave. Der vil også være mulighed for at klappe en af Hammeshuslams tre hyrdehunde.
Eftermiddagen rundes af med en skive friskbagt franskbrød med fårespegepølse.