Korsbæk kommer til Aakirkeby

Korsbæk kommer til Aakirkeby
Nicolaj Cornelius kommer til Bornholm med forestillingen "Fra Skjern til Varnæs". PR-foto
NOTITS | KULTUR | Onsdag 16. august 2023 • 15:00
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | KULTUR | Onsdag 16. august 2023 • 15:00

Publikum kommer med bag kulisserne i den legendariske tv-serie "Matador", når sanger og skuespiller Nicolaj Cornelius i september lander i Aakirkebyhallerne med den musikalske forestilling "Fra Skjern til Varnæs". Han rejser fra familie til familie i Korsbæk og fortæller små anekdoter fra filmoptagelserne, den endelige serie og om sine møder med nogle af skuespillerne, fremgår det af en pressemeddelelse.

Forestillingen tager udgangspunkt i musikken fra serien, og Nicolaj Cornelius fortolker blandt andet "Sangen om Larsen", "Visen om de tre musikanter", "Molak-molak-mak-mak-mak" og "Hvorfor er lykken så lunefuld?".

"Fra Skjern til Varnæs" kan opleves i Aakirkebyhallerne i weekenden den 23.-24. september.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT