Klemens Kro har fuldt hus

Det er tredje år i træk, at Klemens Kro er proppet med mennesker til deres julemarked. For én af bodholderne gør markedet en stor forskel, der ikke handler om køb og salg.

Hvis 307 gæster i en krostue er mange, så har der være mange gæster i den første time af Klemens Kro årlige julemarked. 22 stande præsenterer et væld af muligheder for de købelystne. Her er noget til ganen, til halsen, til amagerhylderne, til at tage på og til mange andre formål. Men julemarkedet kan også mere end bare det med at købe og sælge. Det kan gøre en menneskelig forskel.

Susanne Mogensen sidder ved sin lille bod, der er fyldt med brugskunst og hjemmestrik. Hjemmestrik er den helt rigtige betegnelse, for Susanne Mogensen har lagt pinde til alt det, der er i boden. Det er der en særlig grund til.

– Jeg mistede min mor for fire år siden. Strikkeriet hjalp mig ud af sorgen, siger hun. Pindene bliver fundet frem om aftenen. Alle ugens dage. Året rundt.

Fisker slæbte hende afsted

Susanne Mogensen er ikke fra Bornholm. Faktisk er hun nærmest så langt væk fra i landet, som det overhovedet er muligt.

– Jeg er fra Hvide Sande, men blev slæbt herover af en fisker for 33 år siden, siger hun med et stort grin. I de 33 år har Klemensker været hendes hjem. Hun er førtidspensionist, og for Susanne Mogensen har julemarkedet også en anden dimension.

– Det sociale er rigtig godt for mig. Jeg elsker at møde mennesker og er med på flere markeder året rundt. Særligt her i Klemensker og i Snogebæk, fortæller hun.

Udover at strikke får Susanne Mogensen også hæklet. Men bedømt på fordelingen af produktionen i boden, er strikkepinde mere populære end hæklenålen.

– Det er ikke noget, jeg bliver milliardær af, men jeg vil gerne tjene lidt, siger hun.

Krofatter Rasmus Skov Lintrup (med det korteste hår) snakker med taler med tre gæster. Foto: Søren Strandman-Møller

Det var en ruin

Rasmus Skov Lintrup er krofatter og styrer slagets gang med et stort overblik ude på gulvet, mens kromutter Linette gemmer sig i køkkenet. Det er tredje år i træk, at parret arrangerer julemarked på kroen, men det er ikke noget, de kan klare på egen hånd.

– Vi har fem hjælpere hver dag. Det er lokale og venner, forklarer han.

De har snart haft kroen i fire år. Det er ikke nogen guldrandet forretning, selvom de erhvervede bygningerne for en slik.

– Vi betalte 500.000 kroner for den, men det hele var også faldefærdigt. Nu har vi selv sat den i stand, men det har fortsat ikke været muligt at trække penge ud, siger Rasmus Skov Lintrup, der er selvstændig tømrer og har en arbejdsdag på lidt, nej noget mere end 8 timer.

Rasmus Skov Lintrup går rundt med en tæller og holder øje med, at der ikke opholder sig for mange mennesker i lokalet på samme tid. Det er brandmyndighederne ikke helt tossede med, og desuden skal det også være til at komme frem mellem boderne, uden at skulle bruge et menneskestort skohorn til at klemme sig igennem mængden af købelystne markedsgængere.

Mange forskellige dufte

Inde i kroen dufter der af gløgg og bagværk. Uden for kroen er det flæskesteg og pommes frites, der lægger aroma til næseborene. Selvom klokken ikke har passeret 11, bliver der slikket sig grundigt om i køen ved flæskestegssandwichboden. Og æbleskiver kan man da altid køre ned. Som sådan.

Der er gang i gade eller rettere sagt krostuen til julemarkedet. Foto: Søren Strandman-Møller

Julemarkedet står både på lørdag og søndag, så man kan nå det endnu. (Hvis altså historien her bliver læst på nettet og ikke først i næste udgave af papiravisen).

– I morgen (søndag, red.) kommer der 25 heste med ryttere, og der er en julemand, som deler slikposer ud til børnene. Julemanden kiggede også forbi lørdag og stangede gode sager ud til alle dem, ”der har opført sig ordentligt i år,” som han formulerede det.

Og julemanden anno 2024 har godt styr på den slags.

– Vi er ikke underlagt gdpr-regler på Nordpolen, hvor jeg bor. Så jeg holder øje med det hele, forklarede den rødklædte og hvidskæggede mandsperson der, skulle det vise sig, var en ægte fedterøv. Julemanden hævdede, at nærværende skriverkarl ikke har opført sig passende i indeværende år og derfor skulle hjemsendes slukøret og slikposeløs til avisen. Julemanden nægtede at udlevere dokumentation for sin påstand. Julemanden var til at stole på i 1980erne. Det er åbenbart slut nu.