"Det er Bekkasinpølser, som Michael Ancher fik første gang den 21. november 1921. Det er, hvad jeg ved". "Den opskrift har vi forsøgt at finde, men heldet har ikke været med os", skriver han og efterlyser mere viden om pølsens oprindelse og tillavning.
I 1991 udgav Bornholms Museum "Bornholmernes mad – en kulturhistorisk kogebog", der handler om ganske almindelige bornholmeres mad. To af bogens sider handler om pølser, og der er opskrifter på syv af slagsen: lungepølse, gåseblodpølse, sortepølse, hvidepølse, ristepølse, skorstenspølse og leverpølse – men ikke nogen bekkasinpølse.
Af den bornholmske ordbog på Købehavns Universitets hjemmeside fremgår der ingen anden betydning af ordet bekkasin end den, der gælder i resten af landet, altså en gruppe af sneppefugle, og på Danmarks Jægerforbunds hjemmeside finder man opskrifter med bekkasiner, så måske var det pølser med kød fra bekkasiner, Michael Ancher tænkte på. Hvis nogen kender til det, vil Chris Kraft-Christensen gerne høre om det.
Ved sin død i Skagen den 19. september 1927 blev Michael Ancher begravet ved de såkaldte kunstnergrave på Skagen Kirkegård.