Ibs Kirke og sagnet om trolden Tilst

Ibs Kirke blev bygget omkring 1100 og indviet til den bibelske Jacob, en helgen for pilgrimme, der på danske er oversat til IB. Kirken er anlagt ovenpå en høj bakke med en flot udsigt og regnes for den bedst bevarede af øens kirker fra den romanske tid.

Kirken har et usædvanligt stort tårn, beregnet til pakhus, derefter skibet, koret og den halvrunde apsis af den bornholmske type. Den er bygget af kløvet kampesten, og til de finere detaljer er brugt den bornholmske kalksten. Især vinduer, indgange og den flotte dobbelte arkade i kirkens indvendige tårn. Der er malede trælofter i skibet, koret har et smukt tønderhvælvet loft, mens apsis kun har et hvælvet loft.

Det store selvstændige klokketårn.

Kirkens store tårn er en seværdighed

Det enorme tårn har næsten samme samme størrelse som dobbelttårnet i Aakirke. Bornholm ældste kirke. Der er fire stokværk(etager) beregnet til opbevaring af sognets varer. Det kunne være vraggods, saltet kød og sild eller korn i tønder, måske varer der skulle sendes som afgifter til moderkirken i Lund. Måske skulle de gemmes for hærgende sørøvere. De tykke mure var mere beregnet som lagerrum end til forsvar. På tårnets mure kan man stadig se spor af ni udvendige luger, kun de to kan åbnes i vore dage. Inde i kirken fører en trappe opad til anden etage med de samme hvælvede lofter som nede i kirken. Derfra er der en trappe til tredje etage med hvælvede lofter, den sidste etage har en fladt loft.

Kirkesalen med prædikestolen og alteret.

Våbenhuset og den indvendige kirke

Våbenhuset er fra middelalderen, senere udstyret med en kamtakket gavl og tag af tegl. Gennem den smukt profilerede portal (indgang) af kalksten kommer man ind i kirken og bemærker de to flotte dobbelte arkader. Altertavlen er et maleri af C. W. Eckersberg fra 1846, der skal forestille Kristus i Gethsemane have. Fra et ældre side alter stammer en Maria figur fra 1500. Den er i dag ophængt mellem dobbelt buerne i tårnet.

En Jacobs stige af keramik

Kirken fik i 2000 ophængt et keramisk relief lavet at keramikeren Gerd Hjort Petersen fra Rø. Dets felter skal forestille den bibelske Jacobs himmelstige. Døbefonten har samme alder som kirken, lavet af sandsten fra Gotland. Prædikestolen er fra 1600.

Alteret og altertavlen i Sankt Ibs Kirke.

Klokketårnet

Det store selvstændige klokketårn var oprindelig også indgangen til kirkegården. Der var tidligere to porte, kun en er bevaret. Det nederste er lavet af store hvidmalede kampesten, mens det øverste til klokkerne er murede med bindingsværk af egetræ. De to kirkeklokker er fra 1773 og 1822.

Til Ibs Kirke hører der er nogle gamle sagn.

Stenvarden Midterpilt i Paradisbakkerne.

Sagnet om trolden Tilst

Dengang kirken skulle anlægges, vidste bygmesteren ikke, hvordan den skulle bygges. Pludselig kom der en trold gående. Han sagde, at han ville godt bygge kirken for ham. Men trolden krævede til gengæld, at manden bagefter skulle sige troldens navn og nævne solen og månen. Det lovede bygmesteren, og kort efter var kirken bygget. Bagefter gik bygmesteren og tænkte på troldens navn og var ved at opgive. Da hører han på langs afstand nogle børn græde, der blev tysset på dem af en lille kone med disse ord: ”kære børn, i skal tie stille, for om lidt kommer jeres far Tilst og leger med jer sammen med solen og månen”.

På den måde forstod bygmesteren, at troldens navn var Tilst. Da trolden kom for at kræve løftet indfriet, nævnte han derfor navnet og solen og månen. Det blev trolden så vred over, at den hamrede sit hoved ind i muren for at ødelægge kirken. Det skete selvfølgelig ikke, men aftryk af troldens runde hoved kan ses i muren.

Sagnet om Liden Elna og smukke Rudolf

I året 1614 døde 7000 bornholmere af pest og ifølge et gammelt sagn alle på Østbornholm. Bortset fra en ung kvinde med navnet Liden Elna og en mand, der blev kaldt for smukke Rudolf. Hver eneste morgen gik hun grædende op til Ibs Kirke for at ringe med kirkeklokken for at give et livstegn. Det samme gjorde smukke Rudolf fra Bodils Kirke i nabosognet. Da det altid var stormvejr, kunne de intet høre, heller ikke andre kirkeklokker. Da hun en vindstille morgen ville ringe med klokken, kunne hun på lang afstand høre en anden kirkeklokke ringe.

Det var naturligvis smukke Rudolf. Da de hørte klokkerne, løb de begge jublende mod hinanden og mødte hinanden på halvvejen mellem de to kirker. Som et minde om denne hændelse opførte man senere en stenvarde med navnet Midterpilt.

Stenvarden findes endnu, opført midt i Paradisbakkerne mellem de to sogne kirker. Det gamle sagn er nedskrevet og genfortalt af salmedigteren B. S Ingemann I Sorø. Måske havde hans bornholmske hustru fortalt ham om sagnet.

Den indvendige kirke med sin flotte dobbelte arkade og døbefonten.

Indgangsportal.