Mit Kompas fortjener plads – og de unge fortjener en chance

Bostedet i Vestermarie møder modstand, men bag protesten gemmer sig unge liv med håb, som kan blomstre, hvis vi møder dem med dialog, tillid og fællesskab – ikke frygt.

I den seneste tid har debatten om etablering af børne- og ungehjemmet Mit Kompas i Vestermarie fyldt en del.

Et bosted for op til seks unge i alderen 13 til 18 år, der – efter hårde opvækstvilkår – skal have en chance for en tryg og værdig ungdom.

Alligevel har 115 borgere i byen sat deres navn på en protest mod initiativet. Jeg ønsker her at tale direkte ind i den bekymring, der er blevet rejst - ikke for at skabe skel, men for at fremme en åben dialog og insistere på et menneskesyn, der rækker ud over frygt og fordomme.

Et professionelt tilbud

Mit Kompas er ikke et eksperiment. Det er et professionelt og pædagogisk funderet tilbud drevet af fagfolk med erfaring og hjertet på rette sted.

Her er tale om unge mennesker, der har behov for stabilitet, omsorg og nærvær – ikke stigmatisering og modstand. Der har været rygter om, at lederen skulle have været involveret i svindel. Vi har undersøgt disse påstande, og der er absolut intet, der underbygger dem. Tværtimod har vedkommende stået i spidsen for velfungerende projekter, både i Hasle og i København. At sprede tvivl om lederens motiver uden dokumentation er ikke bare uretfærdigt – det er skadeligt for både projektet og for de unge, det handler om.

Ét menneskes modige indrømmelse – og et vigtigt signal

En af de borgere, der har skrevet under på protesten, har siden kontaktet formanden for Mit Kompas.

Hun fortæller, hvordan hun i god tro skrev under på baggrund af en fordrejet præsentation af projektet. Da hun så den udsendelse, som viste projektets reelle formål, så fik hun – med egne ord – "en dårlig smag i munden".

Da hun så, hvad projektet egentlig går ud på, var hendes reaktion klar: "For mig er de mere end velkomne i byen!"

Denne ærlighed og vilje til refleksion bør være et forbillede for os alle.

Vi skal se ressourcer – ikke risici

Bag hver af de seks unge mennesker, der skal bo på Mit Kompas, gemmer sig historier fulde af svigt, men også af håb.

Disse unge er ikke farlige. De er ikke en trussel. De er mennesker – børn og teenagere – der fortjener at blive mødt med varme, ikke med mistro.

Forskning viser, at mindre lokalsamfund ofte er gode steder at placere sådanne bosteder. Her kan unge opleve fællesskab, genkende ansigter i gadebilledet og lære at føle sig hjemme.

Der er ikke noget galt i at have spørgsmål eller bekymringer. Men lad os tage dem på et oplyst grundlag. Lad os tale sammen – ærligt og menneskeligt. For det handler ikke kun om seks unge. Det handler om, hvilket samfund vi ønsker at være.