Her er den omsider: Henning udgiver den ultimative bog med bornholmske sange

Henning Larsen fra duoen Henning og Ann-Cathrin udgiver, hvad han selv mener er den ultimative bog med bornholmske sange. "Den vil ikke blive overgået", konstaterer han.

– Sat på gaden, hvem bekymrer sig om Karl og Ann-Cathrin ...

Hvem der bekymrer sig om de to, var sangeren John Mogensens anliggende. Her handler det faktisk om to helt andre personer, nemlig Henning og Ann-Cathrin, og de er bestemt ikke sat på gaden. Tvært imod bor de på en imponerende stor gård mellem Rø og Tejn med lader og udhuse og store opbevaringsområder med plads til bornholmerure, andre møbler, ting og sager, og her er en stor gårdsplads med – himmel og hav! – flot udsyn til Østersøens glitrende perle, Christiansø.

Hovedhuset i smukt sort bindingsværk og hvide mure virker i sig selv koloenormt og rummer da også syv værelser ovenpå og dertil i stueplan plads til sommerudlejning ud over de mange kvadratmeter og rum til de faste beboere.

Da Tidende er trillet ind på gårdspladsen og sætter kursen mod den ende af huset, der ligger nærmest udsigten, og hvor det ser ud til, at der er en hoveddør, går en anden dør midt i bygningen op, og Henning Larsen stikker hovedet ud. Det er faktisk ham, der er hovedpersonen i denne sammenhæng, selv om han igennem mange år har været uløseligt koblet til sin viv i duoen Henning og Ann-Cathrin, som har spillet et utal af koncerter og fremstået som indbegrebet af bornholmsk folkemusik.

– I må hellere komme ind her af folkeindgangen, siger han.

Finere er gæsterne trods alt ikke, kan vi konstatere.

Prominente eller ej, da Henning Larsen tidligere på dagen fik at vide, at der ville komme en fotograf med, lød hans reaktion:

– Skal jeg fotograferes også?

Ja, synes du ikke?

– Haha, I kan sgu få et gammelt billede!

Nej, vi skal da også have nogle friske?

– Nå, ved du hvad, så vil jeg sandelig gå op og ordne mine papillotter, sagde han.

Toget kom

Nu byder han inden for til en præsentation af den bogudgivelse, som på søndag den 20. november klokken 14-17 vil blive markeret ved en reception med sang og spil og forfriskninger i nogle et af de store lokaler på den anden side af gårdspladsen.

Der er tale om en ultimativ bog, en autoritativ udgivelse. Det er ikke bare en bornholmsk sangbog, det er "Den bornholmske sangbog".

I øvrigt er det ikke Henning Larsens første bog, for et par år siden udgav han erindringsbogen "Toget kom – og Nybro blev til Østerlars", og ikke uden stolthed siger han nu:

– Den er udsolgt. Alle 700 eksemplarer. Og det er sket helt uden omtale.

"Næsten" uden omtale, kunne man præcisere, for i anledning af bogens udgivelse var han dog Dagens Navn i Tidende, hvor han over en side i avisen fortalte om "Toget kom – og Nybro blev til Østerlars", men også om andre mere generelle ting såsom seniorlivet. På spørgsmålet "hvad bruger du og din kone Ann-Cathrin jeres tid på i dag?" svarede han således:

– Hente det, vi lige har glemt, og lede efter det, vi lige havde i hænderne.

Men nu skal det ikke handle om Henning fra Østerlars, som mødte Ann Cathrin fra Pedersker. Det skal handle om de bornholmske sange. Bevæggrunden for at lave bogen, fortæller han, er, at han jo efterhånden er blevet en ældre herre (de første 80 år ligger i bakspejlet), og at han savnede en fyldestgørende bornholmsk sangbog, så nu var tiden oprunden til at gøre noget ved det.

– Der har ikke været en kvalificeret bornholmsk sangbog, slår han fast her ved spisebordet i det store, landlige spisekøkken.

– Der blev lavet en i 1943, "Klippeøens Sange", som Niels Christian Stangegaard stod for sammen med Bornholms Tidende. Det var også avisen, der udgav den, men det er altså, hvad vi har haft. Det er en lille bog, og gudskelov for at vi havde den, men den indeholdt ikke noder. Så lavede Søren Wolff en, men han var jo ikke musiker, og der manglede nok et kvalificeret bud i forhold til udvælgelsen. Så jeg har sorteret hårdt i noget af det gamle, som ikke kunne bruges til noget, og har også mange nyere sange med. Der er for eksempel 15 af mine egne, syv af Kurt Kofoed, fire af Peter Tiemroth og en række andre – men jeg er især også glad for at have nogle af Kantor Johansens sange, som tilhører de traditionelle sange, med, siger Henning Larsen.

Kantor H. Johansen (1877-1954) er den folkemindesamler, der har gjort mest, for at folkeminderne på Bornholm blev bevaret, og hans speciale var de bornholmske viser, ligesom det er hans fortjeneste, at vi i dag har danseteksterne til en stor del af de bornholmske danse.

"Den bornholmske sangbog" rummer i alt 155 sange. Foto: Jacob Jepsen

Intet er vigtigt

Du betragter den her sangbog, "Den bornholmske sangbog", som den autoritative udgave?

– Ja, det er den, den vil ikke blive overgået. Der er alt, hvad der eksisterer af kvalitet, og som skal med i sådan en. Der kan selvfølgelig godt ligge nogle sange derude, som jeg ikke er faldet over, men jeg har været meget omhyggelig med udvælgelsen og også sorteret sange fra blandt de nyere.

Hvorfor er sådan en bog vigtig?

– Det er den heller ikke, siger Henning Larsen med glimt i øjet.

– Der er sgu ikke noget, der er rigtig vigtigt. Men Christian Stub-Jørgensen, vores store hjemstavnsdigter, takkede mig for mange år siden for, at jeg havde lavet melodier til forskellige sange, som manglede sådan en, fordi så kom de frem i lyset, frem for at ligge i skrivebordsskuffen. Men hvorfor det er vigtigt, vil jeg ikke svare på.

Men du har vel ét eller andet med det bornholmske sprog?

– Ja, dét har jeg.

Og det er vel vigtigt eller hvad?

– Nej, det er det ikke. Så havde man vel ikke ansat så mange ovrefra, som man gør. Og man kan jo ikke tale bornholmsk nogen steder længere, hverken i skolerne eller andre steder. Det er et sprog, der er på vej ud, men også det kan være interessant lige at markere. At der har været noget engang.

Men alt sprog er vel altid på vej ud, også dansk som ændrer sig hele tiden, ingen taler som på Holbergs tid og så videre?

– Aldeles, ja. Det er netop noget af det, jeg har lidt imod de, der går meget op i det bornholmske. Det skider jeg på, og jeg siger, man staver sgu heller ikke København med "j" længere.

Næh. I 1938 blev det valgfrit at benytte stavemåderne København eller Kjøbenhavn.

En ordbog, tak

– Men min drøm er, at man får lavet en retskrivningsordbog på bornholmsk. Man laver nu en ordbog, hvor man opsummerer alt, hvad der er af udtryk og så videre, men en retskrivningsordbog havde været sagen, siger Henning Larsen.

Kan man blive enige om, hvordan de forskellige ord og udtryk skal staves?

– Det skal man ikke blive enige om, det skal dikteres! Det skal selvfølgelig gøres af kvalificerede folk, men så er det den, der gælder. I dag er der jo ingen, der tør skrive på bornholmsk, fordi det kan staves på 100 forskellige måder.

Du og Ann-Catrin har spillet musik og optrådt sammen i over 50 år, men holdt for et par år siden en slags afskedskoncert, hvordan har det været ikke at komme ud og spille mere?

– Vi har nok at lave, og alting har sin tid, siger Henning Larsen og fortsætter igen med glimt i øjet:

– Det er sgu heller ikke sjovt at komme ud og se alle de gamle mennesker stå dér og høre på os.

Man får næsten lyst at lokke duoen til at fremføre "Gamla Toza" ...

"Den bornholmske sangbog" rummer ud over sangene også en række minibiografier over en del af de forfattere og komponister, som er repræsenteret i bogen.

I sit forord fortæller Henning Larsen, at det er med oprigtig glæde og ikke uden en vis stolthed, at han er med til at udgive denne bog med de bedste bornholmske sange. Sangbogens første 56 viser, noterer han videre, er dels nogle, der er indsamlet af Kantor Johansen, dels nyere anonyme viser, men fra nummer 57 fortsætter bogen med nyere viser og sange, hvor både forfatter og komponist er kendt.

Udgivelsen af "Den bornholmske sangbog" bliver søndag den 20. november klokken 14-17 markeret ved en reception i hjemmet hos Henning og Ann-Cathrin Larsen på Røvej.