Hanne savner kommunal opbakning: Røgerinoen på vippen

Røgerinoen i Tejn skulle over tre kilometer fortælle historien om de i alt 18 røgerier, der har ligget i byen, og Hanne Stange Bremholm, som har undfanget ideen, er lykkedes med at indsamle 509.000 kroner til projektet. Men hun savner regionskommunens engagement i forhold til eksempelvis at sikre tilladelse til den nødvendige skiltning og frygter nu for realiseringen af projektet.

Umiddelbart betragtet virker det som et projekt, der på ganske fremragende vis vil kunne bidrage til fortællingen om den bornholmske kulturhistorie og tage de interesserede på en tidsrejse med flere dimensioner.

Tænk engang at kunne spendere nogle fornøjelige timer på "Røgerinoen".

Røge-hva'-for-noget vil nogle måske tænke, men der findes jo altså Caminoen i Spanien, som er en af verdens mest kendte pilgrimsrejser, idet "camino" betyder "vej" eller "sti" på spansk, og mange har gennem tiden gået forskellige versioner af den, inklusive den længste på cirka 775 kilometer.

På den er der masser af tid til eftertanke og til at finde sig selv.

En pendant til denne lange vandring kunne i Tejn være Røgerinoen, mener Hanne Stange Bremholm, som i nogle år har arbejdet på projektet med at lave en vandringssti mellem de røgerier, der gennem tiden har ligget i byen, og hvor man kan nøjes med at gå cirka tre kilometer. Til gengæld får man undervejs masser af kulturhistorie leveret med stop ved hvert af røgerierne, hvor man ved hjælp af såkaldte QR-koder kan få oplysende billeder og videoer.

Hun har arbejdet ihærdigt på at indsamle midler til realiseringen og er faktisk lykkedes med det, men frygter, at det hele strander på manglende opbakning og engagement fra regionskommunen. Derfor er det også lige nu uvist, om hun når i mål med projektet.

Direkte adspurgt, om det er røget i vasken, svarer hun:

– Jo, sat på spidsen er det.

Lokalt i Tejn har hun ellers mødt stor opbakning, men fra officielt hold, altså fra regionskommunens side, synes hun, engagementet har været fraværende.

Til gengæld er projektet blevet anbefalet af både museumsdirektør Jacob Bjerring-Hansen, tidligere direktør i Destination Bornholm Pernille Lydolph og sprogforsker Alex Speed Kjeldsen, ligesom det har opnået støtte fra følgende fonde: Realdania, LAG, Otto Bruuns Fond, Brd. Larsen, Jubilæumsfonden, Sparekassen Bornholm, Bornholms Brand, Sol og Strand, Nordeafonden – og jo, rent faktisk også fra regionskommunen, idet natur, miljø og fritids-udvalget har tildelt Røgerinoen 20.000 kroner.

I alt har Hanne Stange Bremholm fået tilsagn om 509.500 kroner.

Bjarni Pethrus Falk har skrevet "Tejn Fiskerleje, Havet, Havnen og Silderøgerierne". Foto: Torben Østergaard Møller

Fra Fiolstræde til Tejn

Historien fortalt forfra er, at hun, som har været kongelig operasanger, og hendes mand, Jesper Stange, oprindeligt havde sommerhus i Tejn, som de for et par siden flyttede permanent til, idet de købte sig et hus 15 meter fra Østersøen.

Men inden da boede de i København.

– Vi var bosiddende i Fiolstræde, mens vi havde sommerhus i Tejn, siger hun.

– Og vi opdagede for cirka seks-syv år siden, at der skulle holdes et foredrag om røgerier, og det besluttede vi at gå ind at høre. Jeg syntes ikke, man kunne finde noget, der lå længere fra hinanden end røgerier i Tejn og Fiolstræde. Det viste sig også at være et rigtig spændende foredrag, og man kunne tydeligt mærke, at folk blev dødengagerede i det og sad og diskuterede, om det virkelig kunne være rigtigt, at der var så mange røgerier i den ene by.

Foredraget stod tejneboen Bjarni Pethrus Falk, som nu bor i Norge, for, og han har siden foredraget udgivet en bog om røgerierne, som Hanne Stange Bremholm ønsker at basere Røgerinoen på, nemlig "Tejn Fiskerleje, Havet, Havnen og Silderøgerierne". Den fortæller om de 18 røgerier, inklusive det hans egne bedsteforældre engang havde.

– Da bogen udkom, blev jeg nysgerrig efter at finde ud af, hvor mange af de her røgerier der egentlig stadig eksisterede, eller der var rent fysiske vidnesbyrd om. Han fortæller jo, at nogle er revet ned, mens man stadig kan verificere andre, fordi man for eksempel kan se rester af en tidligere røgeriskorsten på siden af en mur. Jeg tog simpelthen helt lavpraktisk bogen med mig og gik rundt i byen og tjekkede, siger hun og tilføjer:

– Så opstod ideen! At det måske kunne komme andre til glæde, hvis man anlagde en rute, folk kunne følge rundt i byen. I begyndelsen tænkte jeg, at der skulle være nogle små auditive klip, hvor man ved hjælp af QR-koder kunne fortælle folk på ruten om det enkelte røgeri, men det udviklede sig til, at der skulle være ikke kun 18 steder med skilte, men 20, fordi der også er en sjov historie at fortælle nede ved kirken og oppe, hvor stubmøllen, som nu står i Melsted, stod.

På hvert af de 20 skilte skulle der så være to eller tre QR-koder samt nogle fotos og noget tekst, så man ikke nødvendigvis behøver aktivere QR-koderne, men alligevel kan få nogle informationer, fortæller hun. De forskellige QR-koder bidrager dels med, at Bjarni Falk fortæller, dels har hun selv været rundt og interviewe en række ældre tejneboer, som på video fortæller om deres erindringer i forhold til gamle dage og røgerierne.

En tredje QR-kode var tiltænkt at indeholde en illustration til børn.

Andres historie

I relation til Caminoen, konstaterer hun, at den for mange handler om, at de går sig til deres egen historie og måske får mere selvindsigt, mens man på Røgerinoen går sig til andres historie.

– Og Tejn rummer utroligt meget historie, som vi alle kan nyde godt af, konstaterer Hanne Stange Bremholm.

I første omgang kontaktede hun den lokale borgerforening og fik dens velsignelse til projektet, og da der kort efter Folkemødet var en såkaldt kvikskrankevurdering, slog hun til med en ansøgning om penge.

– Jeg er Jørgen Clevin-generationen, så jeg klippeklistrede en planche om projektet og fik smaddergod respons fra Nordea, som bidrog med 70.000 kroner i første hug. Så jeg tænkte, at det går da snorlige det her, siger hun.

Budgettet havde hun som udgangspunkt kun vage forestillinger om, og hun var i øvrigt også på daværende tidspunkt fuldtidsbeskæftiget. Det var derfor ikke muligt at arbejde med projektet konstant, men hun nåede undervejs i processen frem til, at det vil koste i omegnen af godt en halv million kroner at realisere det.

Og hun samarbejder nu med Hakon Holm i Rønne, som skal bidrage til projektet.

– Alene de illustrationer, der skulle være til børn, ville koste cirka 75.000 kroner at realisere, så de er pt taget ud af projektet i håb om at få det realiseret. Men jeg håber også, at der henad vejen sker et mirakel, så jeg kan finde penge til den sidste QR-kode på skiltene, siger hun.

Davids kamp med Goliat

Hakon Holm har modtaget alle bekræftelser på fondsmidler og arbejder på at finde ud af mere præcist, hvad der kan realiseres for pengene, men Hanne Stange Bremholm savner fortsat håndfast støtte fra kommunens side.

– Og det gør det også svært for Hakon Holm at vurdere, hvordan midlerne skal disponeres, siger hun.

– Der er behov for, at regionskommunen går med på projektet, og jeg har derfor også skrevet til Jacob Trøst og et par andre politikere for at gøre opmærksom på, hvad der sker og ikke sker, siger hun.

I brevet fortæller hun om, hvordan "sagsbehandlingen som begyndte godt, endte med at føles som Davids kamp med Goliat", og hun opsummerer:

"Efter 700 dages sagsbehandling afgjorde kommunen, at den ikke kunne give tilladelse til skiltningen. Såfremt vi insisterer på at sætte skilte op, skal vi søge tilladelse hos den enkelte lodsejer. En eventuel klage kunne rettes til vejdirektoratet, men det ville være nyttesløst", fortæller hun i brevet og slår fast, at:

"Røgerinoen er helt afhængig af kommunens tilladelse. Såfremt skiltene placeres hos de af projektet omfattede lodsejere, vil kontinuiteten blive alt for usikker. En ny lodsejer kan med rette sige nej til at huse et skilt".

Endelig undrer hun sig over denne formulering på regionskommunens hjemmeside, idet hun mener, kommunen så langt fra lever op til den:

"Tak til de frivillige. Bornholms Regionskommune er stolte over alle kommunens frivillige og foreninger, som hver dag gør en stor forskel for andre borgere i kommunen. Indsatserne spænder vidt fra kultur- og idrætstilbud til indsatser i sociale og humanitære initiativer".

Arrogance

– Det her projekt er ikke noget, jeg får løn for, og det handler jo ikke om, at det er en statue af mig, der skal rejses. Det handler om bornholmernes historie, og det er et folkeligt projekt, som kommer alle til gode, siger hun.

– Så jeg har behov for fortælle, at kommunen – set over en bred kam af folk i systemet, jeg har været i kontakt med – ikke har været en god sparringspartner. Det har virkelig været tungt at arbejde med den, selv om jeg helt fra start af har forsøgt at tage den med ind over.

Du har ikke rigtig oplevet nogen i kommunen, der har villet bidrage til at løfte projektet?

– Nej. Jeg har været ude at gå ruten med to forskellige folk fra Vej og Park, og den første var sådan set fin nok, og som udgangspunkt oplevede jeg ikke, at han syntes, der var uoverstigelige problemer i forhold til, hvor skiltene kunne placeres. Han var grundlæggende meget positiv, men han stoppede i kommunen. Den næste, jeg omsider fik lokket med ud for at vise ham ruten, sagde direkte, at røgerier ikke interesserede ham, selv om Bjarni Falk var med og kunne fortælle ham alt, han ville vide. Og det er da fair nok, at han havde det sådan, men det var også en form for arrogance, han udviste, synes jeg.

På den baggrund tog Hanne Stange Bremholm hul på en plan B:

– Jeg tog ud og talte med samtlige lodsejere, der vil blive involveret i forhold til placeringen af skilte, og folk var sindssygt positive, og alle har sagt ja. Så i øjeblikket er det plan B, vi går efter, siger hun.

Det er ikke lykkedes Tidende at få en kommentar til historien fra regionskommunen.