– Det her projekt er ikke noget, jeg får løn for, og det handler jo ikke om, at det er en statue af mig, der skal rejses. Det handler om bornholmernes historie, og det er et folkeligt projekt, som kommer alle til gode, siger hun.
– Så jeg har behov for fortælle, at kommunen – set over en bred kam af folk i systemet, jeg har været i kontakt med – ikke har været en god sparringspartner. Det har virkelig været tungt at arbejde med den, selv om jeg helt fra start af har forsøgt at tage den med ind over.
Du har ikke rigtig oplevet nogen i kommunen, der har villet bidrage til at løfte projektet?
– Nej. Jeg har været ude at gå ruten med to forskellige folk fra Vej og Park, og den første var sådan set fin nok, og som udgangspunkt oplevede jeg ikke, at han syntes, der var uoverstigelige problemer i forhold til, hvor skiltene kunne placeres. Han var grundlæggende meget positiv, men han stoppede i kommunen. Den næste, jeg omsider fik lokket med ud for at vise ham ruten, sagde direkte, at røgerier ikke interesserede ham, selv om Bjarni Falk var med og kunne fortælle ham alt, han ville vide. Og det er da fair nok, at han havde det sådan, men det var også en form for arrogance, han udviste, synes jeg.
På den baggrund tog Hanne Stange Bremholm hul på en plan B: