Slå lyden til og hør kronprins Frederik sende campus-eleverne ud på løbetur. Video: Berit Hvassum
De tre fulgte kronprins Frederik til campus-arealet Store Torv, hvor alle de studerende havde samlet sig. I det sidste kvarter før kronprins Frederik ankom, havde de studerende varmet op sammen og fået en peptalk om de gavnlige effekter af motion, også mens man læser til eksamen.
Kronprins Frederik åbnede officielt Campus Bornholm for fire år siden. Mens de studerende løb Royal Run, opdaterede direktør Inge Prip den kommende konge på, hvordan det siden er gået.
Ud over den tre personer store velkomstkomité fik også enkelte andre lejlighed til at tale med kronprins Frederik. Det gjaldt blandt andre Bornholms Ungeråds formand Niklas Stenbye, campus-studerende Sebastian Larvad, frivillige fra Viking IK og repræsentanter for DGI Bornholm og Royal Run Bornholm.