Fra Holland til hippiernes Bornholm

Hubert Geilenkirchen fra Holland kom til Bornholm i 1976 og har arbejdet i psykiatrien i mange år. I dag hjælper den 73-årige tilflytter med alt muligt rundt omkring på Nordbornholm. Det er et levn fra hippietiden, siger han. Man skal hjælpe hinanden.

Hubert Geilenkirchen kom til Bornholm på cykel. Han er vokset op i et samfundsbevidst hjem i provinsen Limburg i det nordlige Holland og var som ung aktiv i den hollandske miljøbevægelse. I 1976 kom han til Bornholm for første gang, 26 år gammel. Han var på cykeltur rundt i Danmark og Sverige, og slog så en afstikker ud i Østersøen, som ændrede hans liv.

Inden da havde han arbejdet som sygeplejerske på børnehospitalet i Glostrup.

– På hospitalet arbejdede jeg sammen med en sygeplejerske her fra øen. Hun sagde, at jeg bestemt skulle tage færgen til Bornholm, når jeg alligvel skulle på cykeltur i Sverige. Det har jeg aldrig fortrudt, fortæller Hubert Geilenkirchen.

Jeg gør det bare

Under besøget stiftede Hubert bekendtskab med den kollektive bevægelse på Bornholm, herunder indkøbsforeningen Muld og Klippe, som havde butik i Rønne. Her kunne medlemmerne sælge deres varer, og baglokalet dannede rammen om fællesspisning hver fredag.

– Det var starten på den økologiske bølge. Alle havde bestilt på forhånd, og kom ned og hentede ris og andre økologiske fødevarer hver måned, fortæller han.

Det handlede om at lave sine ting selv, dyrke grøntsager og passe på naturen. Nogle flyttede sammen, andre boede parvis.

Ingen ved helt, hvor stor bevægelsen egentlig var.

– Totalt var vi nok et sted mellem 100 og 200 mennesker, vurderer Hubert Geilenkirchen, der endte med at slå sig permanent ned på Bornholm.

I 1979 købte han en ejendom i Slotslyngen sammen med to veninder. Dengang var den indrettet som to ferielejligheder. Med til ejendommen hører 12 tønder land, som ligger i en slugt, der strækker sig fra Hammershusvejen til Moseløkkens Stenbrud. Her bor han stadig, sammen med samleveren Bodil.

Hubert har i alle årene dyrket regenerativt landbrug med en stor produktion af grøntsager. For nogle år siden byggede han en gammel garage om til en toetages bygning med orangeri i bunden og to værelser på toppen. Unge fra hele verden kommer hver sommer for at arbejde hos Hubert og Bodil. Det hedder workaway, men er præget af samme idealisme som den oprindelig miljøbevægelse. Hubert har været med hele vejen.

– Vi har været meget selvforsynende. Vi har dyrket grøntsager, biologisk. Nogen vil måske kalde det permakultur. Det ved jeg ikke. Jeg gør det bare, siger han.

Hubert i sin have, som er placeret i den østlige del af Slotslyngen. Eget foto

Medstifter af Blæksprutten

Hubert Geilenkirchen har på mange måder levet et borgerligt liv sammen med Bodil, som er socialrådgiver, tekstildesigner og frivillig i Middelaldercentret. Men hvis man kigger efter i sømmene, har hver eneste dag i Huberts liv præget af en meget høj grad af altruisme.

Parret har adopteret en datter fra Etiopien og et plejebarn fra Rønne, som i dag er voksne. Hubert har arbejdet næsten 40 år på Bornholms Hospitals afdeling for psykiatri, indtil han gik på pension for otte år siden. Han har været med til at lave Hammershus-spillene tre gange, været aktiv i Cirkus Stjerneskud i Sandvig i 12 år, og er desuden medstifter af det nu lukkede værested Blæksprutten i Rønne. Han underviser i yoga og dans om sommeren, og har i 28 år haft ryg- og nakketræning i Kernehuset i Allinge om mandagen. Det koster 30 kroner at være med.

– Jeg har også haft vandgymnastik i svømmehallen i Gudhjem og hjulpet Jens på Marken i nogle år, siger han. Bodil og Hubert er også med i borgerforeningerne i Vang og Sandvig.

De nye generationer

Hubert Geilenkirchen glæder sig over at se de nye generationer fortsætte i de spor, han selv har været med til at lægge på Nordbornholm. Da han kom til Bornholm for snart 50 år siden boede han den første tid hos Helene Andersen i Soldalen, og forbindelsen til kollektivet i Olsker er intakt. Hubert hjælper i dag Aslak, som er tredje generation på stedet, med at lægge nyt tag eller giver en hånd med, når der skal presses æbler på Mostballaden.

– Det er et levn fra hippiebevægelsen på Bornholm. Man hjælper hinanden, siger han.

Han er idealist, men har aldrig følt sig som en del af den flippede gruppe, der røg hash og alt det, der fulgte med.

– Nogen siger, at jeg er en gammel flipper, men det har jeg aldrig følt, at jeg var. Jeg har altid haft arbejde og passet mit. Men jeg kunne godt lide livsstilen og filosofien, og det kan jeg stadig.

De glemte hippier

Hubert Geilenkirchen er en af de tilflyttere historikeren Sif Goodale har talt med i forbindelse med sin indsamling af materiale om hippiebevægelsen på Bornolm i 60erne og 70erne (se Bornholms Tidende den 23. juli).

Har du lyst til at bidrage til Sif Goodales arbejde kan du kontakte Tidende på av@tidende.dk.