Anette Hansen vil gerne perspektivere et andet kritikpunkt, nemlig ideen om, at det er folk ovrefra, der skummer folkemøde-fløden. Der er nemlig et potentiale for at tjene mange penge i den nuværende forretningsmodel, og det er af flere grunde en sten i skoen for mange bornholmere.
– På Kulturmødet på Mors bliver alt kurateret, og udlejningen af scener foregår direkte med sekretariatet uden mellemmænd. På Folkemødet i Allinge kommer der nogle store kommunikationsbureauer ovrefra og lejer et hus eller et telt i fire dage for 400-500.000, og så laver de et skema og lejer arealet ud på timebasis til deres kunder for 50.000 kroner. Så rejser de hjem med et overskud på en halv eller en hel million. Er det skævt?
– Det er måske rigtigt, at der i nogle tilfælde er et bureau ovrefra, der løber med gevinsten. Men der er måske heller ikke en aktør på Bornholm, der kan løfte den opgave. Vi har brug for at der er nogle store virksomheder, som påtager sig risikoen. Der skal på et eller andet plan være plads til, at man kan lave et overskud på Folkemødet, for ellers gider man ikke. Hvis en virksomhed fra København river alt ud af kalenderen i tre dage og stabler et helt program på benene i Allinge, så kan det ikke nytte noget, at der er underskud, siger Anette Hansen.
Folkemødedirektøren tilbageviser imidlertid delvist påstanden om, at der kan tjenes store penge på den nuværende forretningsmodel. Folkemødet opererer med begrebet contentpartner, hvor en partner betaler 140.000 kroner for at leje en scene, som de så kan leje videre fra.
Det er ifølge Peter Christiansen ikke en guldrandet forretning.
– Alle de bureauer jeg snakker med, siger, de ikke tjener nogen penge. De siger, det går i nul eller minus. Det er, hvad de fortæller mig. Jeg har ikke hørt et eneste bureau sige, at de tjener penge, siger han.
Hvad der sker i private huse eller på de hoteller, hvor nogle af de store københavnske kommunikations- og pr-bureauer lejer sig ind, har folkemødedirektøren ikke noget kendskab til.
– Man kan sagtens forestille sig, at der er nogen, der lejer et hus og så har aktiviteter der, som vi ikke har noget at gøre med. Men de er med til at trække deres netværk med over, herunder store navne, store virksomheder og formodentlig også politikere. Så de har en vigtig rolle i at sikre, at der kommer mange spændende mennesker herover, siger Peter Christiansen.
– Når det er sagt, så mener jeg ikke at Folkemødet som udgangspunkt er et sted, hvor man skal lave overskud. Folkemødet er en demokratifestival, hvor man diskuterer demokrati og ideer. Er der nogen der tjener penge på det, so be it. Men det er ikke det, der er målsætningen, siger Peter Christiansen, og fortæller, at han og hans forgænger har brugt noget der ligner tre år på at rydde op i gamle aftaler med indbyggede overraskelser og krav om særbehandling. Der er tale om aftaler, der er indgået for mange år siden, inden Foreningen Folkemødet overhovedet var dannet, og det har til tider været et større detektivarbejde at komme til bunds i materialet.
– Hvis man skulle starte det her folkemøde op fra ny, så ville jeg lave en helt ny businessplan. Nye aftaler med hoteller, sommerhusejere, partnere og erhvervsliv. Der er stadig mange mellemled og enormt mange aktører, som hver har historiske særaftaler og som er berettiget til det ene og det andet og det tredje. Der er rigtig meget historik i det, og rigtig meget, vi som forening har overtaget fra dengang kommunen havde det, siger Peter Christiansen.