Folkemødet: Hvem skummer fløden?

Der er mange der brokker sig over Folkemødet. Men ser man på det store billede, er der ikke så meget at klage over. Folkemødet er stadig mange millioner værd.

Er Folkemødet for stort? Er indtægten til arrangørerne – altså Foreningen Folkemødet – og bornholmerne for lille? Er de private udlejere i Allinge for grådige? Er der for få lokale fødevarer?

Spørgsmålene er mange, når man står i periferien og følger debatten om Danmarks første og største folkemøde. De kritiske røster vender tilbage år efter år. Men spørger man beboere i Allinge og folk med forstand på penge, så er Folkemødet i Allinge først og fremmest en gigantisk succes. En velsmurt maskine, der hvert år bringer millioner af kroner med sig til Bornholm, som ellers ikke var kommet.

Ifølge en lokal overnatningsrepræsentant genererer Folkemødet lige så meget omsætning som en uge i højsæsonen, og CRT – det lokale forskningscenter – lavede i 2017 en tilbundsgående analyse, der mundede ud i følgende konklusion: Folkemødet skaber en samlet værdi på 80 millioner, hvoraf de 60 millioner bliver lagt på Bornholm.

Tallet var udregnet på baggrund af en optælling af overnatninger, rejser med færgen, øget omsætning i supermarkeder og på restauranter, og en lang række andre relevante faktorer.

Analysen er ikke blevet opdateret siden, men Folkemødets værdi er formentlig større i dag, vurderer Anette Hansen, erhvervschef i Danske Bank i Rønne. Hun understreger med det samme, at hun ikke er tæt på økonomien i Folkemødet, og at hendes estimater derfor er baseret på et generelt indtryk.

– Inflationen har nærmest været nul eller minus, så vi kan ikke bare lægge to procent på om året og så er det 90 millioner i dag. Men man kan jo se på antallet af deltagere i 2017 og i dag, hvor jeg tænker, at der måske er lidt flere i dag. Det er en stor økonomi, der kommer sejlende ind der i fire dage. Det er der ingen tvivl om, siger hun.

I folkemøde-sekretariatet bekræfter man, at deltagertallet rent faktisk er stigende. I 2017 lå besøgstallet på 100.000, mens det ifølge programchef Louise Bjerregaard nåede op på 110.000 i 2023. Her skal man huske, at Folkemødet i mellemtiden er reduceret fra fire dage til tre.

– Vi kan selvfølgelig ikke sige, hvor mange armbånd der er solgt, ligesom de kan på Roskilde, så der vil altid være tale om et skøn. Men ifølge politiet var der 110.000 besøgende på Folkemødet i 2023 med den usikkerhed, der nu engang må være, siger Louise Bjerregaard.

Samme som en god uge i juli

Marian Lundh driver vandrerhjemmet Rosengården i Boderne og sidder med i en arbejdsgruppe på CRT, som skal fordele penge til styrkelse af lokalområderne i Aakirkeby, Hasle og Nexø. Derudover sidder hun i trafikkontaktrådet som repræsentant for de bornholmske lejrskoleindkvarteringssteder. Hun mener som udgangspunkt, at det er umuligt at lave en fyldestgørende værdisætning af Folkemødet. Men hun er ikke i tvivl om, at mørketallet er højt.

– Alle os, der er momsregistrerede, kan sammenligne det med en god uge i juli. Og det er kun fordi det ligger i uge 24. Havde de lagt det i juli måned, havde vi syntes, de var nogen idioter. Alt det der bliver lagt uden for uge 28-32, som Bornholm rundt på cykel, motionsløb og hundeudstillinger, det er guld værd for overnatningsstederne. Der er mange værdier i det, siger Marian Lundh.

Jeg er klar til dialog

Merværdien er også vokset hos restauratørerne i byen. De små lokale fødevareproducenter har til gengæld stadig svært ved at få fodfæste på demokratifestivallen, siger Anette Hansen fra Danske Bank.

– De skal betale leje og strøm og lønninger, og så mange varer kan man heller ikke lange over disken på tre dage. Jeg tænker, at folkemøde-sekretariatet måske kigger mest på deres eget regnestykke. Hvis man tager Kjærstrup Chokolade som et tilfældigt eksempel, og de skal give 20.000 kroner for en madbod plus alt det andet, giver det så overhovedet mening for dem? Den balance mangler nogle gange. Eller når Folkemødet får en ny stor sponsor, der sælger øl, og så er det forbudt for alle andre at sælge øl. Der synes jeg, der mangler en forbindelse mellem Foreningen Folkemødet og de små producenter. Det er lidt ærgerligt, siger Anette Hansen.

Den pointe vil folkemødedirektør Peter Christiansen gerne løbe videre med.

– Jeg vil rigtig gerne ind i den dialog og snakke med dem, for jeg vil rigtig gerne have så mange lokale producenter med som muligt, siger Peter Christiansen.

Af samme grund ærgrer han sig over, at planen om at omdanne Kirkeplads i Allinge til et område, der kunne fungere som hovedindgang til Folkemødet, og samtidig være et udstillingsvindue for blandt andet bornholmske fødevarer og kunsthåndværk, er kuldsejlet.

– Det blev stoppet af politiet, men jeg håber, det lykkes næste år. Det er en af mine store visioner, at bornholmerne kommer til at sætte deres præg på Folkemødet på alle måder. Både på produktion og mad, design, indretning og forbrug. Så hvis vi kan gøre noget bedre der, så er jeg med på den dialog når som helst, siger Peter Christiansen.

Hvem skummer fløden?

Anette Hansen vil gerne perspektivere et andet kritikpunkt, nemlig ideen om, at det er folk ovrefra, der skummer folkemøde-fløden. Der er nemlig et potentiale for at tjene mange penge i den nuværende forretningsmodel, og det er af flere grunde en sten i skoen for mange bornholmere.

– På Kulturmødet på Mors bliver alt kurateret, og udlejningen af scener foregår direkte med sekretariatet uden mellemmænd. På Folkemødet i Allinge kommer der nogle store kommunikationsbureauer ovrefra og lejer et hus eller et telt i fire dage for 400-500.000, og så laver de et skema og lejer arealet ud på timebasis til deres kunder for 50.000 kroner. Så rejser de hjem med et overskud på en halv eller en hel million. Er det skævt?

– Det er måske rigtigt, at der i nogle tilfælde er et bureau ovrefra, der løber med gevinsten. Men der er måske heller ikke en aktør på Bornholm, der kan løfte den opgave. Vi har brug for at der er nogle store virksomheder, som påtager sig risikoen. Der skal på et eller andet plan være plads til, at man kan lave et overskud på Folkemødet, for ellers gider man ikke. Hvis en virksomhed fra København river alt ud af kalenderen i tre dage og stabler et helt program på benene i Allinge, så kan det ikke nytte noget, at der er underskud, siger Anette Hansen.

Folkemødedirektøren tilbageviser imidlertid delvist påstanden om, at der kan tjenes store penge på den nuværende forretningsmodel. Folkemødet opererer med begrebet contentpartner, hvor en partner betaler 140.000 kroner for at leje en scene, som de så kan leje videre fra.

Det er ifølge Peter Christiansen ikke en guldrandet forretning.

– Alle de bureauer jeg snakker med, siger, de ikke tjener nogen penge. De siger, det går i nul eller minus. Det er, hvad de fortæller mig. Jeg har ikke hørt et eneste bureau sige, at de tjener penge, siger han.

Hvad der sker i private huse eller på de hoteller, hvor nogle af de store københavnske kommunikations- og pr-bureauer lejer sig ind, har folkemødedirektøren ikke noget kendskab til.

– Man kan sagtens forestille sig, at der er nogen, der lejer et hus og så har aktiviteter der, som vi ikke har noget at gøre med. Men de er med til at trække deres netværk med over, herunder store navne, store virksomheder og formodentlig også politikere. Så de har en vigtig rolle i at sikre, at der kommer mange spændende mennesker herover, siger Peter Christiansen.

– Når det er sagt, så mener jeg ikke at Folkemødet som udgangspunkt er et sted, hvor man skal lave overskud. Folkemødet er en demokratifestival, hvor man diskuterer demokrati og ideer. Er der nogen der tjener penge på det, so be it. Men det er ikke det, der er målsætningen, siger Peter Christiansen, og fortæller, at han og hans forgænger har brugt noget der ligner tre år på at rydde op i gamle aftaler med indbyggede overraskelser og krav om særbehandling. Der er tale om aftaler, der er indgået for mange år siden, inden Foreningen Folkemødet overhovedet var dannet, og det har til tider været et større detektivarbejde at komme til bunds i materialet.

– Hvis man skulle starte det her folkemøde op fra ny, så ville jeg lave en helt ny businessplan. Nye aftaler med hoteller, sommerhusejere, partnere og erhvervsliv. Der er stadig mange mellemled og enormt mange aktører, som hver har historiske særaftaler og som er berettiget til det ene og det andet og det tredje. Der er rigtig meget historik i det, og rigtig meget, vi som forening har overtaget fra dengang kommunen havde det, siger Peter Christiansen.

Sideeffekt med stor værdi

Så er der snakken om sort økonomi, grådighed og private huse, der bliver lejet ud for astronomiske summer. Anette Hansen har også læst historierne om alle de sorte penge, der efter sigende skifter hænder under Folkemødet, og som ikke optræder i CRT's analyse. De såkaldte mørketal.

– Men det har ikke noget med Folkemødet at gøre, siger erhvervschefen.

– Den slags findes i alle brancher.

Omfanget er dog til at overskue, tilføjer Anette Hansen.

– Der er alligevel begrænset kapacitet. Når der ikke er flere huse at leje, så er der jo ikke flere huse. Så skubber det sig udad.

Sidst men ikke mindst peger Anette Hansen på de afledte effekter af det årlige folkemøde i Allinge. Man skal ikke undervurdere den omtale, der følger med, når de mange folkemødegæster er hjemme igen og sidder og planlægger årets sommerferie. Det gælder især dem, der deltager i Folkemødet i jobøjemed, hvilket ifølge Folkemødeanalysen fra 2023 er mere end hver fjerde deltager.

– Der er rigtig, rigtig mange af dem, jeg har haft med at gøre, der siger, nej, hvor var der dejligt, jeg har brug for at komme tilbage. Så selv om Folkemødet i sig selv ikke giver et eller andet overskud, så tænker jeg, at mødet er et kæmpe markedsføringsinstrument. Det trækker nogle pengestærke mennesker herover, som ellers ikke var kommet, men som har lyst til at komme som turister bagefter, og tager deres familie med. Man får fat i et andet kundegrundlag end ellers, det er jeg helt overbevist om, siger Anette Hansen.

Ægteparret Helle og Steen Gornitzka har hus på Havnegade i Allinge og sommerhus to kilometer fra Folkemødebyen. De mener ikke, der er nogen grund til at være sure over den merværdi Folkemødet skaber i Allinge. Foto: Anette Vestergaard

Allingeboer: Der er mange fordele

Steen og Helle Gornitzka har haft souvenirforretning midt på Havnegade i 25 år, og de har været med fra det første folkemøde i 2011. I starten tabte parret penge, men det ændrede sig, da de begyndte at leje deres anneks og have ud til Folkemødets gæster.

Efter et par år med events i baghaven blev Steen og Helle kontaktet af tænketanken Cevea.

– Dem havde vi i fem år indtil corona. Det var rigtig fint. Vi havde et godt samarbejde med dem, og vi fik en årlig ekstraindtægt på 20.000-25.000 kroner. Man gør jo ikke noget uden at tjene penge, ler Steen Gornitzka.

Helle Gornitzka peger ligesom Anette Hansen på den afledte effekt:

– Folkemødet giver et godt indtryk af, hvad Bornholm er. Folk går hjem med et minde og tænker, det kunne jeg godt tænke mig at se, når der ikke er folkemøde.

Demokratifestivalen har desuden fået huspriserne til at stige i Allinge.

– Vi, der bor her, er blevet kompenseret ved, at vores boliger er steget ad helvede til. Det er fint, når du skal sælge. Minusset er, at i byforeningen, hvor jeg sidder, der jagter vi ulovlige boliger. Vi ligger og bokser med 40-45 adresser, som bliver misbrugt, tilføjer Steen Gornitzka.

Helle vil gerne byde ind på al den snak om grådighed.

– Den der grådighedsfest, som der bliver talt meget om, og folk kan ikke holde ud at bo i byen, og de bliver nødt til at rejse væk under Folkemødet. Jeg kender mere end én, der siger, "vi flytter væk, og så lejer vi vores bolig ud". Der får du et gedigent tilskud til en all inclusive-ferie et sted, hvor solen skinner, og du bliver serviceret i hoved og r... Der kan du tale om grådighed, lyder det bramfrit.

Parret ved ikke præcist hvad de private boligejere i Allinge tager i leje under Folkemødet. Et hus til 40.000 for en uge, 28.000 for fire dage, 5.000 kroner for ti kvadratmeter pr døgn. Men det er kun løse rygter. Der er ingen der taler højt om det.

Steen Gornitzka vil til gengæld gerne oplyse, hvad han og Helle har taget for at leje deres anneks og deres sommerhus ud.

– Vi tog 9.000 kroner, og det var det samme inde i Havnegade. For os er det ikke pengene. Det er for at være med og deltage, siger han.

Konkurrencen vokser

Så er der fremtiden.

I en tid hvor folkemøderne skyder op over hele landet, bliver der mere kamp om toppolitikernes tid. De får flere invitationer i dag, hvor der er Naturmøde i Hjørring, Kulturmøde på Mors og Madens Folkemøde på Lolland. Ikke desto mindre deltog hele 126 folketingsmedlemmer på Folkemødet i 2023. Det var 16 mere end året før, oplyser Foreningen Folkemødet.

Det største politikerboost fik demokratifestivalen i Allinge ifølge Anette Hansen tilbage i 2015, og det var af en helt særlig grund. Der var nemlig folketingsvalg den 18. juni, fire dage efter Folkemødet, og det øgede både folketingspolitikernes og de besøgendes interesse for Folkemødet markant.

– Det boostede besøgstallet helt enormt. Og så har det været på toppen siden, undtagen i coronaårene, siger Anette Hansen.

Der kan gå lang tid, før man er så heldig igen. Men i lyset af den øgede konkurrence fra andre folkemøder er det ifølge Anette Hansen vigtigt at gøre en indsats for at bevare positionen som det første og det største folkemøde i Danmark.

– Kan vi holde fast i det momentum og blive ved med at være relevante og interessante, så har vi Folkemødet mange år endnu.