Fire små turistattraktioner er forsvundet: De trænger til en kærlig hånd

Tømrerlærlinge på Campus Bornholm hjælper Bornholms Forsvarsmuseum med at bygge nye trækonstruktioner til fire kanoner.

Turistsæsonen er ved at lakke mod enden, og nu er fire af Bornholms mindre turistattraktioner også forsvundet. Det handler om Bornholms Forsvarsmuseums fire gamle kanoner, som skal renoveres i de kommende måneder.

Det er de såkaldte lavetter, trækonstruktionerne på hjul, som er underlag for kanonrørene, der trænger til en kærlig hånd. Frivillige fra forsvarsmuseet var fredag ude at hente de fire kanoner sammen med Almegårds Kaserne, som stillede med kranbil til opgaven.

De fire 18 punds kanoner har alle oprindelig stået i Kanondalen i Rønne. I 2008 kom en kanon op at stå som et vartegn ved indgangen til Bornholms Forsvarsmuseum, og i 2009 udlånte man en kanon til Sorthat-Muleby Borgerforening til opstilling på Sorthats batteri og feltbatteri ved Sorthat Odde.

Fond giver penge til træ

– Vi er heldige at have fået en god sum penge af Velux Fonden til at købe træ for. Vi måtte desværre helt til Fyn for at hente noget godt egetræ til formålet, fordi der ikke var bornholmsk træ, som var lagret længe nok, siger Jens Christoffersson, formand for Kastellets Venner Bornholm, som er foreningen bag forsvarsmuseet i Rønne.

Frivillige fra foreningen/forsvarsmuseet står for renoveringen af kanonerne i et tæt samarbejde med Campus Bornholm. Bornholms Træbådelaug er konsulent på projektet.

– Vi tog kontakt med Campus’ tømreruddannelse, og allerede i foråret havde de et hold ude at kigge på en kanon og måle op. De syntes, at det var en interessant opgave, som er noget andet end det, de plejer at lave. Vi er meget glade for at få deres hjælp, siger Jens Christoffersson om samarbejdet med Campus Bornholm.

– Det bliver os frivillige, der leverer manpower til at skille tingene ad og til at samle det hele igen, når trælavetterne er færdige.

Alt jern – bolte, hjulringe med videre – bliver sandblæst og malet.

Klar til næste år

Den første af de nuværende kanoner blev stillet op på en trælavet fremstillet i begyndelsen af 1980’erne af Ingeniørkompagniet i det daværende Bornholms Værn, oplyser Jens Christoffersson:

– I slutningen af 1980’erne fik Gerts Byggeforretning opgaven med at lave tre mere efter samme model. De blev allesammen stillet op i Kanondalen. I slutningen af 1990’erne blev der foretaget en let renovering på dem. Siden er der ikke sket noget. De har manglet noget vedligeholdelse, og derfor trænger de nu. Der er også noget sikkerhedsmæssigt i det, for børn kan godt lide at kravle på kanonerne, og der skulle nødig ske noget, fordi træet er dårligt, siger han.

Jens Christoffersson siger, at renoveringen kommer til at foregå hen over vinteren:

– Vi håber at kunne stille kanonerne op igen til foråret eller sommeren næste år, siger han.

Planen er, at kanonerne vil blive genopstillet de samme steder. Det ligger især formanden meget på sinde, at kanonerne kommer op igen i Kanondalen for at markere, at man her har et fortidsminde og en gammel skanse.

– Vi har den store havn meget tæt på. Vi synes, det er lidt ærgerligt, at afstanden fra fortidsmindet og til havnen kun er godt 25 meter, siger Jens Christoffersson.

Kanonerne stod oprindelig i Kastelstårnet, men når de blev affyret, var tårnet ved at kollapse. Kanonerne blev derfor flyttet lidt nærmere kysten til et nyt kystbatteri (i dag kendt som Kanondalen). Foto: Holger Larsen

De skød så tårnet rystede

Kanonerne, som skulle holde fjenden væk fra kysten ved Rønne, var oprindelig placeret i tårnet i Rønnes gamle kastel (Rønne Arsenal), hvor der i dag er forsvarsmuseum.

Men det viste sig, at når de tunge kanoner blev affyret på tårnets øverste dæk, så rystede de tykke mure og truede med at revne, og tagkonstruktionen var ved at ryge af. Man besluttede derfor i 1690’erne at fjerne kanonerne fra tårnet og anbringe dem i et nyanlagt batteri på Kastelspynten.

Batteriet fik navnet Reedtz Batteri efter kommandanten, Woldemar Reedtz, men kendes i dag som Kanondalen.

Den historie står at læse i Marius Kofoed Zahrtmanns bog "Rønne By og Borgere" fra 1927.

Batteriet skulle rumme seks kanoner, men gamle kort og tegninger viser aldrig mere end fire. De oprindelige kanoner er for længst væk.

De nuværende kanonrør har hver deres pudsige historie. Det ene rør har været anvendt som pullert på Rønne Havn, det andet på Nexø Havn, det tredje stod som "vartegn" ved Bornholms Produkthandel, og det sidste kommer fra Rønne Kommune. Det oplyser Jens Christoffersson, formand for Kastellets Venner Bornholm.

Det er mange år siden, at kanonerne blev taget ud af brug, og de har også været væk fra Kanondalen. Det gamle kystbatteri blev i 1987 ført tilbage til den oprindelige skikkelse med fire kanoner. Siden er to af kanonerne blevet flyttet til henholdsvis forsvarsmuseet og Sorthat Odde.

Frivillige og fonde

– Vi er meget afhængige af de frivillige, men også af, at fondene synes, at det er interessant, at vi har et lille, unikt militærhistorisk museum, siger formanden for Kastellets Venner Bornholm.

Jens Christoffersson glæder sig over, at man i 2022 har kunnet udføre yderligere en stor opgave. Man har for første gang i 13 år kalket forsvarsmuseets gule bygninger, takket være penge fra de tre store bornholmske fonde – Sparekassen Bornholms Fond, Brdr. Larsens Legat og Bornholms Brand – og Bornholms Museum. Håndværkere fra Bornholms Museum har malet skodderne.

– Museet fremstår rigtig pænt nu, og vores gæster roser museet meget. Det er vi meget glade for, da vi har været i gang med en stor proces med at få udstillingen reorganiseret, så den står i rigtig rækkefølge tidsmæssigt, siger Jens Christoffersson.

 

Campus: En spændende opgave for vores tømrerlærlinge

En kranbil fra Almegårds Kaserne læssede fredag morgen kanonlavetten fra Sorthat Odde af på Campus Bornholm i Rønne.

– Vi bruger denne lavet som model, når vi skal fremstille fire nye kanonlavetter for forsvarsmuseet, siger John Anker, uddannelsesleder på erhvervsuddannelser og EUX på Campus Bornholm.

På Campus Bornholm glæder man sig over, at kontakten fra Bornholms Forsvarsmuseum har mundet ud i opgaven med at fremstille nye trækonstruktioner til de historiske kanoner:

– Vi har nogle tømrerlærlinge, der ikke har fået læreplads. Det betyder, at de går i skoleoplæring her på skolen. Så skal de have nogle relevante opgaver for at kunne opfylde de mål, som de ellers skulle have opfyldt ude på en virksomhed. Det kan somme tider være svært, for at "opfinde opgaver" er aldrig så godt som "rigtige opgaver". Vi skal heller ikke konkurrere med bornholmske virksomheder. Så i tømrerbranchen er man blevet enige om, at tømrerlærlingene gerne må lave noget arbejde på skolen, for skolens ansatte, og så må de løse opgaver for foreninger, organisationer med videre. Det er her, at opgaven for forsvarsmuseet kommer ind, forklarer John Anker.

– Det er en opgave lidt ud over det sædvanlige. Samtidig er det noget historisk, og noget, der skal stå ud og holde i rigtig mange år. Lærlingene kan opnå dels at få lov til at arbejde med egetræ i store dimensioner, og de kan efterfølgende i de næste mange år gå forbi kanonerne nede i Kanondalen med familien og pege: "Dem har jeg været med til at lave".

John Anker oplyser, at lærlingene også har været med i det forberedende arbejde med at lave beregninger og finde ud af, hvor man kan skaffe egetræet.

Kan du nævne eksempler på andre opgaver, som lærlingene på skolen har løst?

– Vi har blandt andet fremstillet dele af nogle sheltere til de bornholmske kajakklubber. Det var også en fin opgave. Vi er i øjeblikket ved at lave noget lyskunst til Campus, siger John Anker.