Er du klar til Klangfredag?

NOTITS | KULTUR | 2. APR • 09:56
NOTITS | KULTUR | 2. APR • 09:56

I år kan man holde langfredag med et lille twist, når Musikhuzet Bornholm og Klangfest går sammen om Klangfredag.

Det er et samarbejde, hvor nationale artister møder lokal energi, stærke koncertoplevelser og fællesskab på dansegulvet.

Initiativet bygger på ønsket om at styrke det bornholmske musikmiljø og skabe flere fælles initiativer på tværs af spillested og festivalforening.

– Samarbejdet er et tydeligt eksempel på, hvordan lokale aktører kan løfte hinanden og sammen skabe nye musikoplevelser på Bornholm, lyder det i en pressemeddelelse.

Arrangementet er ikke en klassisk koncert – og heller ikke en traditionel festival.

Det er en særlig aften, hvor publikum inviteres tættere på både musikken og fællesskabet. Her smelter stærke artister udefra sammen med lokale kræfter og særlige livekoncepter i én samlet oplevelse.

På scenen står blandt andet Icekiid som hovednavn, flankeret af Carllo Yaboy. Derudover byder aftenen på lokale indslag, der understreger samarbejdets bornholmske forankring og ambition om at samle forskellige dele af øens musikliv.

Et af de formater, publikum kan opleve, er Rush Hour – et koncept, hvor der afspilles 60 stykker musik på 60 minutter, krydret med hyppige fællesskål og fælles energi.

– Det er netop den type legende, fællesskabende greb, som både Musikhuzet og Klangfest ønsker at bringe mere af ind i det bornholmske kulturliv, lyder det.

Billetter til Klangfredag er i salg via Musikhuzets hjemmeside.



Følg debatten på facebook!

BOMBERNE UNDER OVERFLADEN

Et lokalt problem – et internationalt ansvar

Et lokalt problem – et internationalt ansvar

65.000 ton kemiske våben ligger på havbunden ud for Bornholm. Vi kender risikoen – nu skal Danmark og Europa handle.
Østersøen skjuler muligt giftigt krigsarsenal
NYHED | ABONNENT

Østersøen skjuler muligt giftigt krigsarsenal

80 år efter Anden Verdenskrig er der fundet kræftfremkaldende stoffer fra eksplosiver i skaldyr og andre dyr i Østersøen ud for Tysklands nordkyst.
FÅ ABONNEMENT