Enken sælger ud af Køie

Henning Køies enke, Grete Kusk, udgiver både en bog med nogle af hans pasteller og skitser, og sætter en stribe af dem til salg på ny udstilling i Galleri Rasch.

– Jeg vil lige slutte af med at sige, at ægteskabet holdt.

Ordene var Grete Kusks i lørdags, og ja, nogle ægteskaber kan holde til mangt og meget og sågar modstå det pres, som det kan være at bevæge sig ud på det yderste af Færøerne, hvor naturen råder og jord, klipper, himmel og hav kan stå i ét, og hvor presset måske nok kunne implodere selv det stærkeste forhold.

Hun fortalte de fremmødte om, hvordan hun og hendes afdøde mand, kunstneren Henning Køie, som var væsentligt ældre hende og gik bort i 1997, for 50 år siden tog på netop sådan en rejse.

Det gjorde hun ved åbningen af en ny salgsudstilling i Galleri Rasch på havnen i Rønne, som fra mandag er åben for offentligheden. Samtidig kunne hun fremvise den fine bog, hun har fået lavet, og som hedder "Henning Køie – Pasteller, skitser og beretninger fra Mykines, Færøerne 1973".

For at det ikke skal være løgn står Christiansø Støtteforening også lige i disse dage bag en udgivelse, som hedder "20 viser af Henning Køie", som præsenterer både musikken, teksterne og noderne og ydermere har en cd indlagt, hvor Køie-Ensemblet fortolker musikken, og hvor initiativtageren til udgivelsen, harmonikaspilleren Frits Madsen, naturligvis bidrager.

Hvorfor dog henslæbe sit liv i hængekøien, når man i stedet med ildhu kan præsenterer nogle af kunstnerens frembringelser på både lærred og i musik?

Køies pasteller blev nøje studeret af de mange fremmødte til ferniseringen. Foto: Torben Østergaard Møller

Mange var mødt op til denne fernisering, hvor galleriets formand, Erik Schuldt, hilste avisens udsendte velkommen, idet han bemærkede, at det jo er en fattig forening, der ikke sådan har råd til at fyre op, blot fordi den byder inden for til en fernisering, så han rådede til, at man kunne varme sig selv lidt med nogle kuskeslag – hvilket fik en stemme bagved til at udbryde:

– Ja, nu hedder hun jo altså også Kusk.

Point taken. Når Grete Kusk står bag en udstilling, er det vel på sin plads med lidt kuskeslag, og det var såmænd også en Kusk, der gjorde den observation, nemlig søsteren Karen Lisbet Kusk.

Mod vest

Erik Schuldt bød snart alle velkomne til denne første udstilling i år i galleriet, idet han bemærkede, at det ikke er uden stolthed, at det således kan åbne sæsonen med en så kendt bornholmer som Henning Køie, hvorefter han gav ordet til Grete Kusk, som indledningsvist forklarede, hvordan salgsudstillingen er kommet i stand:

– Det er sket på den måde, at sidste sommer, år 2023, var det 50 år siden, jeg var på Færøerne sammen med Henning. Vi boede dengang på Christiansø og havde lært hinanden at kende i 1972. I 1973 besluttede vi så, at vi skulle finde ud af, om det nu også skulle være os to, så vi valgte at forlægge sommeren til et afsides sted. Et eller andet sted nordpå – og det sted blev Mykines af alle steder, sagde hun.

Ja, studerer man et kort, kan man konstatere, at Mykines er den vestligste ø på Færøerne og har et areal på sølle 10 kvadratkilometer.

– Øen ligger i skudlinjen for et stort atlanterhav, slog Grete Kusk fast.

– Men der ville vi gerne op og være hele sommeren.

Spoler vi frem til sidste sommer stødte hun altså i hjemmet i Gudhjem på en stak pasteller, som Henning Køie havde udført dengang ude på kanten af Atlanterhavet.

– Jeg syntes faktisk, at de var så hæderlige og gode, at de godt kunne fortjene en udstilling, sagde hun.

– Og også at blive samlet i et lille værk, nemlig den her bog.

Som er omtalt længere oppe i denne artikel, og om hvilken hun over for Tidende forklarede:

– Jeg kalder den "guldbryllupsbogen", for sidste år var det jo 50 år siden. Stakken af pasteller havde jeg liggende, og så tænkte jeg, at nu laver jeg sådan en lille erindringsbog til mig selv, og jeg syntes også, det var passende at lave en ophængning med dem.

En tur ned af mindernes allé var det vel også?

– Ja, det har det nemlig været.

Og pastellerne er til salg?

– Ja, for nu er jeg nået så langt i min tilværelse, at jeg er ved at være gammel selv, og jeg kan jo ikke blive ved med ligge inde med alting, forklarede Grete Kusk.

Eventyrlig sommer

Hun fortalte videre til de fremmødte, at Henning Køie havde en aftale med avisen Bornholmeren om at lave nogle rejsebeskrivelser, mens parret var på Mykines.

– Han nåede at lave syv artikler med små vignetter, og artiklerne kom til at hedde "Brev til Kofoed" – og dem fortsatte han med engang imellem at lave i de næste 20 år. Han sluttede i 1994, da han var 81 år. Da lukkede Bornholmeren, så der kunne jo ikke komme flere, konstaterede Grete Kusk.

– Men de tekster har jeg plukket i til bogen, hvor man kan læse nogle af dem, og de pasteller, som I ser her på udstillingen, er også med i bogen.

Videre fortalte hun underholdende og farvestrålende om sit og gemalens ophold på den afsides liggende ø, som hun huskede ganske detaljeret, og som bød på mange spøjse oplevelser, sådan som det nødvendigvis må være, når man befinder sig på en ganske primitivt indrettet lokation på kanten af civilisationen, hvor alting afhænger af vejrliget. Dengang, hun og Henning var på Mykines, boede der 30-35 mennesker, og så vidt hun er orienteret, bor der i dag otte.

– Men det blev en eventyrlig sommer på alle måder, slog hun fast.

Vil man læse sig ind på de oplevelser dengang for 50 år siden, ja, så foreligger altså nu bogen "Henning Køie – Pasteller, skitser og beretninger fra Mykines, Færøerne 1973", hvor man kan gøre det.

Måske endda akkompagneret af cd'en fra "20 viser af Henning Køie".

Udstillingen varer til den 31. marts.