Udstillingen gør brug af tre gennemgående farver. Rød og blå repræsenterer to individer, mens hvid symboliserer deres intentioner. "Samspillet mellem farverne og materialevalg visualiserer den gensidige afhængighed, og dermed tillid - det usynlige grundstof", siger Joachim Høst.
Værkerne repræsenterer kunstnerens bekyming for den verden, han ser omkring sig. Hvor krig, klimakatastrofer, flygtningestrømme og en voldsom opdeling mellem "os" og "dem" er blevet til en del af hverdags retorikken. "Lever vi i en tid med fokus på, hvad der skiller os? Men hvad samler os egentlig - ud over angsten? Har vi også et håb" spørger Joachim Høst.
Udstillingen lukker lørdag klokken 18.00.