'Det mest fantastiske, lærerige og givende ophold nogensinde'

I udkanten af Nexø ligger Det Kongelige Danske Kunstakademis skole for glas og keramik. I næste uge bliver de 19 tredjeårsstuderende færdige med deres bachelorprojekt. De mange kunstværker kommer til at kunne ses på udstillingen på Grønbechs Gård, fra den 27. juni.

Eleverne på glas og keramikskolen kommer både fra Danmark og fra resten af verden. Årets bachelorhold er en anelse større end de almindelige blot 16 pladser, som normalt bliver tildelt de mange ansøgere af Det Kongelige Danske Kunstakademi. Efter bachelorprojektet skal eleverne på et semesters praktikophold, hvorefter de officielt er færdige med uddannelsen.

Amalie Egebjerg Jespersen på 24 år, kommer oprindeligt fra Ringsted. Hun har drømt om at arbejde med keramik, helt tilbage fra sin tid på efterskole.

– Det startede allerede på efterskolen, så jeg var ikke så gammel. Så fandt jeg så ud af, at det var lidt svært at finde et sted, hvor man faktisk kunne læse keramik. Jeg fik at vide, at det eneste sted man reelt set kunne få en uddannelse, var her på Bornholm. Allerede der var jeg ret målrettet efter at færdiggøre en gymnasial uddannelse, så jeg kunne komme ind på skolen her.

Hvordan var det for dig, at flytte til Bornholm?

– At komme til Bornholm var en dejlig oplevelse. Jeg er nemlig ikke nogen storby-pige, så at komme til et sted der minder lidt om det, man allerede kommer fra, men også at komme ind i en skole som er så åben og imødekommende overfor alle, gjorde bare at jeg følte mig grebet.

Hvordan har det så været at bo på øen i næsten tre år?

– Det har været virkelig rart, jeg tror også, at det er en blandet fornemmelse, nu når man er færdig. Der har været så mange gode ting og så mange gode minder. Især mit første år var virkelig godt, fordi tredjeårseleverne tog virkelig godt imod os, og viste, hvilke aktiviteter der var på øen. For når man kommer, skal man lige ind i miljøet, og man tænker lidt: ”Hvad kan jeg bruge min tid på ud over at være på skolen?” Så det var rigtig skønt. Der var koncerter i Rønne om vinteren, når der ellers ikke skete så meget, ellers kunne man cykle til Sørens eller til Svaneke. Jeg har også været til Wonder og Folkemøde. Så jeg har været mega glad for at være her.

Kunne du se dig selv bo på Bornholm igen på et tidspunkt?

– Ja, der kommer nok til at gå en del år før jeg kommer tilbage, men jeg kunne i hvert fald godt tænke mig at have et sommerhus her eller en eller anden form for tilknytning. Måske også bare at komme tilbage løbende, og se hvad der sker i området. Bornholm er ikke lagt på hylden.

Hvad handler dit bachelorprojekt om?

– Jeg arbejder meget jordnært, så der er ikke så mange glasurer og farver, så det er brunt i brunt. Det handler om at lade leret tale for sig selv. Så arbejder jeg også meget figurativt, så det har været en blanding mellem det klassiske objekt som en tallerken, og blande det med noget meget figurativt som skulpturelle kroppe. Og så prøve at kombinere det så man får et andet udtryk. Mit værk omhandler forvirrede kroppe, som dem vi allesammen er i. Vi er i en tid, hvor der sker rigtig mange ting, og så kan man godt føle sig lidt afkoblet og at ens krop måske bare ligesom ér der i den her verden. Det er lidt dét, som de her kroppe og mennesker repræsenterer i mine tallerkener. Jeg håber, at folk enten synes, at de er sjove eller skøre, eller at de oplever det som et spændende objekt.

Det abstrakte og figurative

Julie Røjkjær Pedersen på 26 kommer fra Vejle og arbejder ligesom Amalie med keramik. Hun har ikke altid vidst at det var keramikkens vej hun kom til at gå, men har haft en spirrende interesse siden hun i starten af sine 20'ere havde det som sidefag på et højskoleophold.

– Jeg blev meget grebet af det og efterfølgende blev der ved med at opstå muligheder for at arbejde med keramik og så endte jeg her.

Havde du en relation til Bornholm i forvejen?

– Overhovedet ikke. Jeg tror, at jeg har været her én gang da jeg var syv år gammel.

– Vi flyttede jo alle sammen herover samtidigt, så alle er på bar bund. Så vi havde i høj grad hinanden, og derfor er man meget afhængige af hinanden på godt og ondt. Men det har været et rigtig dejligt fællesskab at være i.

Hvordan har det så været at bo her i næsten tre år?

– Det har været både virkelig hårdt og virkelig dejligt. Vintrene har jeg haft svært ved, og det falder også sammen med eksamenerne som altid ligger efter jul. Men om sommeren synes jeg, at det er helt fantastisk. Jeg har fået andre måder at være i- og bruge naturen på, som jeg ikke havde været bevidst om før.

Kan du se dig selv på Bornholm i fremtiden?

Det kunne sagtens være, for der er ret spændende jobmuligheder herover i kræft af at skolen ligger her, der er mange, der bliver her og starter noget op.

Hvad handler dit afgangsprojekt om?

– Jeg har arbejdet meget skulpturelt og prøvet at lave noget, der er abstrakt, men noget man genkender som noget menneskeligt. Så jeg har arbejdet figurativt, men har hevet nogle atypiske dele af kroppen frem og holdt det meget simpelt. Jeg håber, at folk associerer det som noget levende og noget som ser lidt skørt ud. Jeg håber at publikum vil blive draget ind af det menneskelige men også det intuitive.

Svært og lærerigt

Sophia Moe Christoffersen på 26, kommer oprindelig fra Hellerup. Men selvom det store skift fra københavnsområdet har været til at føle på, har hun fundet en stor ro og tilknytning til særligt den bornholmske natur.

– Det har været det mest fantastiske, lærerige og givende ophold nogensinde. Det var så vanvittig svært at starte her og tilpasse sig et helt nyt miljø, både på Bornholm og i det kreative miljø samtidigt. Men efter noget tid og sammen med alle de her dygtige og fantastiske mennesker, ikke kun fra Danmark men fra hele verden, har det bare været så givende og skabt en kæmpe platform for at kunne lære sig selv at kende. Både sin kunstneriske identitet, men også bare sig selv. Så jeg vil virkelig gerne stå inde for, at det har været de mest lærerige år.

Hvordan har det været at bo på Bornholm i næsten 3 år?

– Det skulle jeg lige vænne mig til, men jeg har det seneste halvandet år mærket, hvor stor en ro jeg finder i at være omkring naturen, og være i et mindre travlt miljø sammen med et stærkt fællesskab. Man skaber en stærk tilknytning til stedet. Når jeg tager tilbage til København, synes jeg selvfølgelig, at det er dejligt at se familie og venner, men det er bare en helt anden rytme. Jeg kan mærke, at jeg kan godt være i den, men jeg skal nok ikke bo i den.

Kunne Bornholm være et sted du kunne se dig selv bo i fremtiden?

– Jeg tror, fordi der er så fantastisk kunstnerisk miljø og fællesskab, at jeg sagtens kunne se mig selv have en tilknytning til Bornholm i fremtiden. Både professionelt men måske også bo er i et år eller to. Jeg synes helt klart, at jeg har fundet en forbindelse til det rolige og naturlige miljø, som vi har haft på Bornholm.

Hvad har du arbejdet med i dit projekt?

– Temaet har været en nyfortolkning af begrebet magi. Det er jo et stort koncept at tage fat i, fordi det rummer rigtig mange ting, men for mig har det handlet om en materiel undersøgelse for at prøve at forså magi som en mere samarbejdende kræft. Både den måde vi forholder os til vores omgivelser på, og til hinanden på, og også alt det eventyrlige som magien rummer. Jeg har været meget inspireret af eventyrfortællinger og også rigtig meget det bornholmske landskab med fortællingerne om de underjordiske. Så meget af det ligger i en fortolkning af naturlige strukturer.

Elevernes mange kunstværker kan opleves på Grønbechs Gård i Hasle, fra den 27. juni.