Om selve stykket forklarede Morten Poulsen inden verdenspremieren for 10 år siden til Tidende, at han syntes, at der var "alt for mange af sådan nogle bona-stykker, som foregår på landet".
Altså, stykker om bønder, og selv ønskede han derfor at lade sit stykke foregå på østkysten af Bornholm i 1890'erne, så kan kunne benytte lejligheden til at fortælle om sejlskibsperioden.
– Fra da af gik det ned ad bakke for sejlskibene, fordi der kom dampskibe og alt det der. Så den rigtige sejl- og træskibsperiode slutter i slutningen af 1800-årene. Og det var det miljø, jeg gerne ville have med i mit stykke, forklarede han.
Og jo, sejlskibe – deriblandt det gode skib "Fortuna" – danner skam baggrundstæppet for den drabelige og humoristiske historie, og med det afsæt bliver der gået til stålet med blandt andet en grum skibsreder, en førsteelsker, kissemisserier, længsel og drama og ikke mindst de mange "skønne udtryk, som det bornholmske sprog jo indeholder", hvilket Bornholmsk Amatørscenes daværende – og nuværende – formand, Bodil Lundqvist, fortalte allerede i 2012.