DAT-direktør på mission: 'Det er helt åndssvagt'

Jesper Rungholm fyldte 65 år i oktober. Ifølge reglerne må han ikke længere flyve med passagerer og fragt. Alligevel færdiggjorde DAT-direktøren i denne uge typeuddannelsen på et af selskabets fly. 'Det er et projekt for mig personligt at få reglerne ændret,' siger han.

Klokken er 8.27 onsdag morgen. På landingsbane 22R i Københavns Lufthavn lægger piloterne i flyvemaskinen af typen ATR 72-500 gashåndtaget i bund og sætter kursen mod Bornholm.

Flyet tilhører DAT, og i et af cockpittets sæder sidder selveste flyselskabets administrerende direktør Jesper Rungholm, der også er pilot. Dagens mission er ikke bare at flyve til Bornholm - men at forsøge at gøre op med aldersdiskrimination i luftfarten.

Flyvningen er den sidste del af Jesper Rungholms uddannelse på denne flytype - på flysprog 'typerating'. Ved ankomst til lokalbornholmsk luftrum 20 minutter senere skal den administrerende direktør klare fem anflyvninger og fire landinger i Bornholms Lufthavn. Tidende møder herefter den nyslåede ATR-godkendte pilot i lufthavnens café.

– I efteråret sidder jeg efter et besøg på Bornholm i flyvemaskinen og skal til at flyve hjem. Jeg kan følge med i, hvordan besætningen arbejder, og dér tænker jeg: "Satans også, at jeg ikke kan flyve de her flyvemaskiner mere," fortæller Rungholm indledningsvist, imens de næste piloter lægger gashåndtaget i bund - denne gang på den bornholmske landingsbane på vej ud til næste omgang træning.

– Jeg blev 65 i oktober, og når man fylder 65 år, må man ikke flyve med betalende passagerer eller betalende fragt længere.

Jesper Rungholm har heldigvis flyet på rette kurs i retning mod lufthavnen. Foto: William Sonne Kaalø

Aldersdiskrimination

Og her er vi tilbage ved Jesper Rungholms egentlige mission. Dét faktum, at han som 65-årig pilot ikke må flyve med passagerer eller fragt, er han ikke bleg for at sige sin helt ærlige mening om:

– Det er helt åndssvagt. Man har besluttet sig for, at man, når man er 65 år - uanset kvalifikationer, medicinsk og kognitiv tilstand - ikke må det mere. Det, vi hævder her, er, at jeg er en af de ganske, ganske få - hvis ikke den eneste - der har gennemført en typeuddannelse på et rutefly som 65+-årig, fortæller han.

– Det er en EU-ting. Den (reglen, red.) er under opbrud i hele verden - der er ni eller ti lande, der nu har fjernet begrænsningen og anerkendt, at det er diskriminerende. Herhjemme har vi Trine Bramsen (folketingspolitiker, tidligere minister, red.), der har sagt, at man skal gøre noget ved aldersdiskriminationen. Det er en national bestemmelse, hvor man har valgt at følge Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur - men det er hvert land, der bestemmer. Så i Danmark kunne man rent faktisk beslutte sig for at sige: "65 er aldersdiskrimination - det stopper vi." Og så måtte jeg flyve internt i Danmark, hvis man fjernede den begrænsning.

Men hvorfor skal du have typegodkendelsen, for I har vel ikke mange flyvninger uden passagerer?

– Vi har forholdsvist mange flyvninger uden passagerer. Vi flytter flyene til og fra Italien og Norge, og en af de roller, jeg kommer til at skulle påtage mig lidt mere i fremtiden, bliver at være ude blandt medarbejderne og motivere dem. Når et fly kommer ud fra et eftersyn nede i Frankrig, kan jeg så flyve det til Norge og aflevere det og så tilbringe en dag sammen med folkene deroppe. Det samme er, når vi har flyene hjemme på værksted i Litauen eller København og de skal tilbage til Italien, så kan jeg flyve dem derned og aflevere dem.

Er det også, fordi du keder dig lidt som direktør?

– Ja, der tror jeg sgu, du ramte plet. Jeg vil gerne ud til folk og snakke med dem, for jeg ved, det gør en forskel. Jeg er i bund og grund en pilot, som så er havnet bag et skrivebord, fortæller Jesper Rungholm.

Måtte fyre to kaptajner

Undervejs i interviewet bliver vi afbrudt af sikkerhedsdessiner, der bliver meddelt via højttaleranlægget. Har man fløjet som passager, kan man næppe være i tvivl om, at sikkerheden er i højsædet i luftfart: Security-tjek, mobilen på flytilstand og spændt sikkerhedsbælte. Men det høje niveau af sikkerhed er også gældende bag de lukkede døre i cockpittet. Rungholm fortæller, at han frem mod dagens afslutning af typeuddannelsen blandt andet har været 40 timer i simulator og været til lægetjek, som har skullet sikre, at ATR-flyet er i gode hænder med ham bag styrepinden.

Men reglen om de 65 år er der vel af en årsag. Når man kommer op i alderen, er der vel nogle ting, der ændrer sig. Er det ikke en sund regel, når sikkerheden ved flyvning er så vigtig?

– Så det er derfor, man må blive ved med at køre bil? Jeg kunne i morgen tage et stort kørekort og køre en turistbus med 80 mennesker ned gennem Europa - mutters alene, midt om natten - med 120 kilometer i timen. Helt lovligt. Det må jeg godt - og der er ingen kontrol. Der er ikke seks-måneders tjek, som vi har i simulator. Der er ikke et line-check en gang om året. Der er ikke et indrapporteringssystem, hvor den styrmand, som jeg har i flyveren - men ikke i bussen - rapporterer og fortæller: "Nu er han altså ikke på dupperne mere," svarer Jesper Rungholm.

– Vi har inden for det sidste år fyret to kaptajner. Ikke herhjemme, men i Italien. Begge er blevet fældet på grund af indrapportering eller dårlig performance, for vi er jo i simulator hver sjette måned, hvor man skal bestå de samme regler og krav, som man gør her nu. Det tjek består du ikke, hvis du ikke har styr på det. Af de to, der blev fyret, havde den ene kognitive problemer, og den anden dumpede simulatortjekket tre gange. De var ikke 65 - de var 60 og 61. Man bliver tjekket kontinuerligt hele tiden, og man bliver stoppet. Det er en af de få brancher, hvor vi har et system, der virker på det her område, fortæller Jesper Rungholm.

Fem anflyvninger og fire landinger. Sådan lød den afsluttende del af Jesper Rungholms typeuddannelse på ATR-flyet. Foto: William Sonne Kaalø

Skal indsamle data om helbred

Derfor er det nu et projekt for Jesper Rungholm personligt at få reglerne ændret. At han som 65-årig denne onsdag består typeuddannelsen på nøjagtig samme betingelser som alle andre, er ifølge ham selv en demonstration. For uddannelsen er ikke nem at tage, og samtidig er der løbende opfølgning på piloternes kvalifikationer:

– Du skal forny den en gang om året. I op til tre år kan jeg få typeratingen igen med en mindre proces, men hvis jeg ikke fornyer den, så er den helt væk efter tre år. Så skal man gennem den fulde proces med 40 timer i simulatoren igen. Der er så meget styr på det her, at ingen kommer igennem, hvis de ikke kan finde ud af det, siger Jesper Rungholm.

Tidende har spurgt Trafikstyrelsen, hvorfor man, fra man er fyldt 65 år, ikke må flyve med passagerer eller fragt:

"Årsagen til den øvre aldersgrænse skal findes i hensynet til flyvesikkerheden i den kommercielle luftfart. Grænsen er fastsat af EU, som har besluttet, at piloter, som er fyldt 65 år, ikke må flyve med fragt eller passagerer," lydet det i et skriftligt svar fra styrelsen.

Har Trafikstyrelsen planer om at lægge op til ændringer af reglen?

"Den nuværende aldersgrænse er fastsat af EU, og det vil derfor kræve en ændring af EU's forordning, hvis grænsen skal ændres. Den er med andre ord ikke noget, Trafikstyrelsen kan ændre på egen hånd. Vi kan dog se, at Det Europæiske Luftfartsagentur, EASA, har fokus på emnet. I EU’s nyeste vejledningsmateriale til forordningen fremgår det, at medlemsstater fremover skal indsamle anonymiseret helbredsdata til EASA om alle piloter, som er fyldt 60 år. Formålet er blandt andet at afklare, om der er et fagligt grundlag for at ændre helbredsreglerne for kommercielle piloter," svarer styrelsen.

Jesper Rungholm vil gerne gøre op med aldersdiskriminationen i luftfarten. Men at kunne flyve selskabets ATR-fly handler også om at få muligheden for at komme ud og tale med medarbejderne i de forskellige lande, hvor DAT opererer. Foto: William Sonne Kaalø

Manglede på Bornholm i sidste uge

Ude på forpladsen er ATR-flyveren nu igen landet efter seks runder med anflyvninger og landinger. Om lidt flyver Jesper Rungholm tilbage til København sammen med den øvrige besætning - nu med papir på, at han må flyve et ATR-fly. Igen. For det er ikke første gang, han bliver typegodkendt til flyet:

– Jeg havde typeratingen for 17 år siden. Nu har jeg gennemført typeuddannelsen igen, og med de landinger, jeg lige har lavet, er den afsluttet. Hvis det ikke var, fordi jeg er 65 år, så kunne jeg i eftermiddag have hoppet i en af vores flyvemaskiner og fløjet den til København med passagerer, fortæller han.

Selskabets administrerende direktør erkender dog, at det nok ikke bliver til mange flyvninger til og fra Bornholms Lufthavn - og dog:

– Rent faktisk manglede vi for nogle dage siden en kaptajn til at flytte en flyvemaskine. Havde jeg været flyvende der, havde jeg været ude at flyve i sidste uge.