Dagens andagt: En mindeværdig aften

Jesus sagde til dem: "Jeg har længtes meget efter at spise dette påskemåltid sammen med jer, før jeg skal lide." (Luk 22,15)

Det er ikke underligt, hvis Jesus netop den aften trængte til et trygt og omsorgsfuldt fællesskab med en flok gode venner. Men fik han det?

En af dem forrådte ham, og det endte med tortur og død. En anden svigtede ham tre gange, inden hanen galede.

Og midt i Jesu bestræbelser på at gøre det til en mindeværdig aften, hvor han indstiftede et af kirkens sakramenter, gav de sig til at strides om, "hvem af dem der skulle regnes for den største".

Hvorfor i alverden længtes Jesus efter det? Ud over den store betydning, der ligger i nadveren, kan der kun være én forklaring på, at han længtes efter at spise sammen med dem: Han elskede dem på trods af alt.