Bornholm oplevet gennem 13 kendte temperamenter

Brian Christensen udgav for 10 år siden bogen "Mit Bornholm – 12 personligheder fortæller" – med en spritny udgivelse går han én person længere i sine bestræbelser.

Det er ret præcist 10 år siden, Brian Christensen udgav bogen "Mit Bornholm – 12 personligheder fortæller".

Og det gjorde de.

Altså fortalte om deres Bornholm, om det så var Annelise Molin, Bent Jørgensen, Birger Rasmussen, Inge Lorentzen, Kristian Barslund Jensen, Lars Kærulf Møller, Lotte Svendsen, Niels Anker Kofoed, Ole Almeborg, Peter Vesth, Steffen Brandt eller Ursula Munch-Petersen.

I dag afslører forfatteren, at det egentlig var hans agt dengang at koge kollektivet af bornholmere ned til et mere stramt antal, nemlig 10, men han kunne ikke blive enig med sig selv om, hvem der skulle ud, så det blev altså til 12 interviewpersoner.

Nu barsler Brian Christensen igen med en bog, bygget over samme læst, som det fremgår af titlen, for den hedder "Mit Bornholm – 13 personligheder fortæller", og her kan vi tilføje, at finten er, at han denne gang forsøgte igen at ramme 12 personligheder for at fremme systematikken i udgivelserne, men nej, igen lykkedes det ham ikke at sænke sit ambitionsniveau, og man kan vel også sige, at det gør det lettere at skelne mellem de to bøger.

Dertil kan det mere generelt tilføjes, at det er et grafisk pragtværk af en bog, han denne gang byder på. Den er visuelt særdeles smukt udført og byder læseren inden for med billeder og tekstbokse ud over selve de lange interviews, så der er masser af nedslagspunkter, øjnene kan gå på opdagelse i.

Mange af bogens billeder stammer da også fra de medvirkendes egne, private fotoalbummer.

Hvem skulle med?

Men Brian, hvad er egentlig grunden til, at du skulle lave en ny bog? Der er jo stadig det originale dusin, som for længst har fortalt vidt og bredt om deres Bornholm?

– Nu er der jo sket rigtig meget på Bornholm i den tid, der er gået, ligesom der også er nogle af dem, der var med i den første bog, der er gået bort – Annelise Molin, Niels Anker Kofoed og Inge Lorentzen, siger forfatteren, der blandt er kendt som vært på DR Bornholm.

– Dertil er der kommet nye generationer på banen i det bornholmske samfund, som i den grad også har sat deres spor.

Direktøren Klavs Holm i Hakon Holm Pulishing, som udgiver bogen, er da også rigtig glad for konceptet med portrætter af markante bornholmere, som har sat deres præg på øen, dens kultur og udvikling igennem deres engagement og virket inden for blandt andet områder som politik, erhverv, kultur, arkæologi, kunst, naturformidling, sport og gourmet.

– Og jeg er selv meget, meget glad for mennesker og biografier, så på den baggrund blev vi enige om at lave en ny interviewbog, siger Brian Christensen.

Dernæst handelede det igen om research og om at spørge sig for blandt diverse folk. For hvem skulle han kaste sig over til den nye bog?

– Jeg skulle jo nødigt overse nogen, så jeg har en fem-seks gode personer, som færdes i vidt forskellige kredse, og som jeg lige spørger til råds, og jeg havde da også igen sindssygt mange navne på min liste, siger han.

– Den forsøgte jeg så at barbere ned, haha. Det lykkedes ikke, men dernæst skulle jeg jo også finde ud af, om de havde lyst til at medvirke, men det havde de da heldigvis alle sammen.

De medvirkende skal helst repræsentere et bredt udsnit af samfundet, pointerer han, så man både møder folk fra erhvervs- og kulturlivet og fra det politiske spektrum.

– Og så var der jo også en cykelrytter, som lige skulle med, siger forfatteren – og det vil nok kun tage ganske Cort tid, inden læseren af denne artikel gætter, hvem dét mon kan være, og som Brian Christensen tilføjer:

– Men han er jo en ny mand på banen, som i den grad har markeret Bornholm.

Indblik

Nu har du jo altså prøvet det før, men er det ikke vigtigt, at dine interviewpersoner også har nogle forskellige bud på deres Bornholm, så det ikke alt bliver folk, der siger "naturen er så berigende!" – det skal vel helst være lidt mere nuanceret?

– Jeg må indrømme, at jeg har tonet det med, hvad de synes er bedst og værst ved Bornholm, ned. For via deres historier og portrætterne af dem får vi jo et indblik i både Gudhjem, Melsted og de andre steder i alle mulige forskellige årtier. Man kan selvfølgelig godt sige, at det ikke er særlig bornhomsk, at Bjarke Mogensen sidder nede i en tank i München og spiller accordeon, men til gengæld fortæller han også om, hvordan det hele starter her på Bornholm, og også om hvordan han flere gange vender tilbage og betragter Bornholm som sin base, siger Brian Christensen.

Så det handler i virkeligheden mere om de interviewedes personlige historier end om, hvordan de forholder sig til Bornholm?

– Helt klart. Ni tiendedele handler helt klart om deres liv. Anders Kofoed for eksempel, som er biolog, sætter selvfølgelig fokus på den bornholmske natur og fortæller om at vokse op i den og at have sin far som læremester. Og han kan fortælle om at tage langt ud i verden og opleve diverse dyr, om det så er en sibirsk tiger, men han kan også fortælle om, hvordan der er folk, der vil rejse, jeg ved ikke hvor mange kilometer for at se en gråsæl, som vi har her, for det er er sindssygt dyr, som han har prøvet at svømme med! På den måde sætter han også nogle ting i relief.

Forretning

– Eller for eksempel forfatteren Kirsten Sonne Harild fortæller om sit forfatterskab og i den forbindelse også om, hvordan meget af hendes inspiration til eksempelvis mange af de børnebøger, hun har skrevet, jo stammer fra hendes barndom og opvækst i Nexø og Gudhjem, hvor hun red meget på hest og færdedes i forskellige kredse som eksempelvis hos bedsteforældrene, hvor bedstefaren var borgmester i Nexø og så videre. Så vi kommer vidt rundt i forskellige dele af det bornholmske samfund med de 13 portrætter, siger Brian Christensen.

– Pernille Bülow for eksempel fortæller om det med at drive forretning. Altså, hvordan fa'en opstod det med udgangspunkt i en glashytte i Snogebæk? Det var der, det startede med at være kommercielt, og hun fik en andel i det og overtog det hele og så videre – og lige pludselig står hun i dag og er også primus motor på julemarkedet i Nexø, hvilket hun også fortæller om.

Har jeg forstået mekanikken i det, hvis jeg forestiller mig, at om 10 år udgiver du 14 portrætter?

– Det kan godt tænkes, jeg kan simpelthen ikke afvise det, haha. Der ér jo mange spændende mennesker på Bornholm. Heldigvis da, ler forfatteren.

Brian Christensen: "Mit Bornholm – 13 personligheder fortæller" (Hakon Holm Publishing, 280 rigt illustrede sider, på gaden lørdag den 11. november).

Lørdag den 11. november klokken 12.30-14 holder William Dam i Rønne et arrangement, hvor et udvalg af de 13 portrætterede personligheder samt forfatter Brian Christensen møder op og signerer bøger til det købende publikum.

Vi bringer her 13 citater fra bogen "Mit Bornholm – 13 personligheder fortæller":

• Anders Kofoed, biolog:

– Jeg tror, at jeg er det eneste menneske i verden, som næsten har mistet sin trommehinde, fordi en elefant nøs mig ind i øret i Københavns Zoo. Der var kommet en lille ny elefantunge. Den hev mig lidt i håret med snablen, og så fik den fat i mit øre og hev også lidt i det. Så nøs den mig ellers ind i øret, og det gjorde sindssygt ondt. Hele mit øre var fyldt med elefantsnot bagefter – og jeg brugte hele eftermiddagen på at grave det ud med en vatpind.

• Bjarke Mogensen, accordeonist:

– Hvis det er noget, som jeg har spillet, siden jeg var barn, så kan du vække mig om natten, og jeg vil kunne spille det fejlfrit.

• Finn Ole Sonne Nielsen, chefarkæolog:

– Her skal jeg fortælle om sagnet og fundet af figuren Slattenlangpat, hvor jeg direkte henvendt til hendes

majestæt siger: ”Men det ved de jo alt om”. Da var der nogle blandt publikum, som troede, at jeg var skyldig i majestætsfornærmelse, men hun misforstod det ikke. For hun vidste jo godt, hvad jeg talte om, hvad andre givetvis ikke gjorde.

• Inge Lise Westman og Ole Hertz, hhv. billedkunstner og etnolog:

– Det at komme på finansloven var helt klart et materialistisk højdepunkt. Med den faste indtægt blev vi ligesom lidt mere fri. Kravet om at skulle sælge en række værker for at få det hele til at løbe rundt var et pres, selv om vi altid har kunnet klare os for lidt.

– Det var også en flot anerkendelse, for det er jo ikke noget, som man kan søge om, men noget, som bliver tildelt den enkelte kunstner, fordi han eller hun har gjort en bemærkelsesværdig indsats på sit område.

• John Anker, havnefoged:

– Jeg havde nemlig ikke kørekort og har aldrig haft det – for dét har rigtige øboere ikke, som vi stadig siger i dag.

• Kirsten Sonne Harild, forfatter:

– Som barn havde jeg ofte forestillinger om de underjordiske. Jeg havde kigget på folk i byen og lidt i sjov spurgt mig selv: Mon han eller hun er en underjordisk eller en skifting.

• Magnus Cort, cykelrytter:

– Som 12-årig får jeg min første racer, hvilket er lidt sent, når man ser på cykelryttere generelt. Fra da af begyndte vi at køre længere ture. I starten sad jeg bare på hjul af min far, men efter et par år kunne jeg godt slå ham – og hans kammerater, som vi også kørte med.

• Mikkel Marschall, kok og direktør:

– Martin fra Restaurant Venezia i kælderen på Hotel Jantzen i Gudhjem spurgte mig tidligt, om jeg i sommeren ville i køkkenet og arbejde, og det ville jeg gerne. Jeg skulle dog to uger på sommerferie med mine forældre, som vi plejede, men den gik ikke. "Så kan jeg ikke bruge dig", sagde Martin, og så droppede jeg sommerferien og tog forklædet på.

• Niels Jørgen Koefoed Riis, operasanger:

– Der er mange ting, som man skal gå på kompromis med, for at kunne leve sig ind i opera. Musikken er også fra en anden tid, men de følelser i os, som den spiller på og appellerer til, er udenfor tid og sted.

• Pernille Bülow, glaspuster og forretningskvinde:

– Det, som det handler om er, at man har modet til at lægge hånden på kogepladen, for sådan er det at være selvstændig.

• Søren Hauch-Fausbøll, skuespiller og revydirektør:

– Jeg optrådte første gang i sandkassen i min børnehave i Rønne. Når vi var ude at gå tur, skulle jeg også altid fortælle alle mulige løgnehistorier. Jeg fortalte engang, at jeg var ved at bygge en båd. Jeg havde bare lagt nogle brædder fladt på jorden, men i min fantasi var de blevet til et skib, som nu rent faktisk lå nede i Nørrekås. Mine kammerater troede på det, men jeg kunne se på pædagogerne, at det er godt med dig, men de lod mig bare fortælle derudad.

• Winni Aakermann Grosbøll, direktør og tidligere borgmester:

– Det var i 2003-2004, tror jeg, at man drøftede skolelukninger. Her pegede man på Nyker, Pedersker, Bodilsker og givetvis flere skoler, som var i fare for at lukke. Hen over natten skiftede de så fra den ene skole til den anden, og dét triggede mig. Jeg blev provokeret af, at man bare skaltede og valtede med en skole hen over en nat – og dem, som troede, at de var lukket om aftenen, havde overlevet næste morgen og omvendt. Det fik mig til at blive aktiv i politik igen.

Bogen er også grafisk og billedmæssigt et fyrværkeri af indtryk. Her Hammershus i en ganske særlig udgave. Foto fra bogen

Bogens forside