Kyllingeretten bliver oprindeligt serveret med kogte kartofler, surt, sødt og sovs. I min fortolkning bliver skroget flået ud af det stakkels dyr, rullet med meget persille og klumper af smør. Rullen bliver serveret med sellerifondant og persillecreme. Hvis man vil have kartofler til, så gør man selvfølgelig bare det.
Hvis udbeningen af en kylling virker som en stor mundfuld, så kan man bare fylde den godt op med persille. Det giver ikke helt den samme fornemmelse og smag, men det lugter lidt deraf.
Sovsen, eller persillecremen, er et alternativ til den traditionelle persillesovs, der er mælkebaseret. Denne sovs består af hvidvin, stegesky, smør og en masse persille der bliver blendet sammen. Det giver en grøn sovs, der er ret mættet af den friske persillesmag. Man kan sagtens bruge den til stegt flæsk, alternativt kan man blende sin bechamel med persillen, så vrider man lidt mere smag ud af den lækre krydderurt.
Når jeg køber ind, så vil jeg gerne have lokale råvarer. Det er ikke altid, det kan lade sig gøre. Det kan som i dette tilfælde skyldes, at jeg ikke kunne finde en lokalt opdrættet kylling, eller at der slet og ret ikke er den fornødne tid til at gå på jagt.
Dyrevelfærd ligger højt på min liste over ting, som jeg synes er vigtige, derfor har jeg valgt at købe en kylling fra Løgismose, som desværre langt fra er lokal, eller økologisk, men jeg er blevet lovet, at de kyllinger har det rigtigt godt, mens de vokser op. Persillen og sellerien blev også valgt på den hurtige måde denne gang. Men jeg glæder mig, til det bliver lidt varmere, og jeg finder ud af, hvor man kan købe christiansøpersillen.