Den vokser bedst i muldjord, men findes både på lerjord og næringsfattig morbund. Bøgen kan opnå en højde på 30-40 meter. Den har en glat grålig stamme og ovale lysegrønne blade, der i begyndelsen har fine silke hår i randen. Der forhindrer angreb af nattefrost i den første tid, men forsvinder senere. Bøgens frugter – bogen, ædes af mange fugle, og bogfinken har fået sit navn efter dem. De spises også af skovskader, gråænder og ringduer.
Bøgen kan blive 200-300 år gammel, sjældent 400 år, så begynder forfaldet, og forvandler træet til et paradis for svampe og insekter. Fuglene elsker træer på ca. 150 år, men uheldigvis for dem er bøgens bedst for skovbruget i en alder på 100 år. Det betyder fældning.
Fuglenes bøg
Duehøge, musvåge, rød glente og ravne vælger ofte bøgetræernes høje og tætte kroner til deres reder. Da der ynglede sortspætter på Bornholm valgte de bøgen, selv om skovstyrelsen var mindre begejstret. Stor flagspætte er mindre med lille næb og mindre kræfter, men bruger svampe som hjælpere til at mørne træet.
Derfor laver stor flagspætte altid flere små redehuller. De angribes af svampe, og i det møre bøgetræ laves en rede på en dybe af 70 cm. Her lægges æggene på gulvet af hullet, og dybden er vigtig for ungerne, for den mad, de får bragt af forældrene, skal ud i den anden ende. Lortene flyver opad og ud gennem rede hullet og ender på jorden. Spætterne bruger kun reden det samme år. For svampen er der endnu, året efter synker gulvet.