Bøgen er sprunget ud

På Bornholm springer de første bøgetræer ofte ud ved Sejersgård i Rønne sidst i april. Almindingens bøge springer ud en uge senere på grund af højden over havet og dermed en lavere temperatur.

Alle mennesker kender og elsker Danmarks nationaltræ bøgen. Den er endda blevet valgt til nationalsang, hvor Adam Oehlenschläger i 1823 skrev ”Det er et yndigt land, det står med brede bøge”. Men mange andre danske digtere har skrevet om bøgen. Så man skulle tro den altid har vokset i Danmark. Det har den ikke. Bøgetræet indvandrede til Danmarks i bondestenalderen for 5000 år siden og forsvandt igen med kulden i jernalderen. Med ”indvandret” mener man, at bøgen kom med trækfuglene sydfra. Alle nutidens danske bøgetræer er udplantede efter 1800.

Bornholmske bøgetræer

De første bøgetræer på Bornholm blev udplantet i 1816 af Sandflugtskommissær Peder Dam Jespersen ved Sejersgård i Rønne. Året efter plantede skovrider Hans Rømer de første små bøge i Almindingen, det irriterede ham, at hans rival kom først.

Sidst i april springer bøgen ud

Ofte sker miraklet først ved Vejle, på Bornholm springer de første bøgetræer ofte ud ved Sejersgård i Rønne. Almindingens bøge springer ud en uge senere på grund af højden over havet og dermed en lavere temperatur. Rønnes bøgetræer var både øens første og dem, der udspringer først om foråret.

Bøgen – et værdifuldt træ

Danskerne elsker bøgens lysegrønne løv om foråret med alle de hvide anemoner. Dens svalende skygge om sommeren og efterårets smukke orange brune farver. Samtidig er bøgen et økonomisk vigtigt løvtræ. Det værdifulde ved (træ) bruges til parketgulve, vinduer, karme og lette møbler. De fleste designermøbler er lavet af den lyse bøg.

Bøgens liv

Den vokser bedst i muldjord, men findes både på lerjord og næringsfattig morbund. Bøgen kan opnå en højde på 30-40 meter. Den har en glat grålig stamme og ovale lysegrønne blade, der i begyndelsen har fine silke hår i randen. Der forhindrer angreb af nattefrost i den første tid, men forsvinder senere. Bøgens frugter – bogen, ædes af mange fugle, og bogfinken har fået sit navn efter dem. De spises også af skovskader, gråænder og ringduer.

Bøgen kan blive 200-300 år gammel, sjældent 400 år, så begynder forfaldet, og forvandler træet til et paradis for svampe og insekter. Fuglene elsker træer på ca. 150 år, men uheldigvis for dem er bøgens bedst for skovbruget i en alder på 100 år. Det betyder fældning.

Fuglenes bøg

Duehøge, musvåge, rød glente og ravne vælger ofte bøgetræernes høje og tætte kroner til deres reder. Da der ynglede sortspætter på Bornholm valgte de bøgen, selv om skovstyrelsen var mindre begejstret. Stor flagspætte er mindre med lille næb og mindre kræfter, men bruger svampe som hjælpere til at mørne træet.

Derfor laver stor flagspætte altid flere små redehuller. De angribes af svampe, og i det møre bøgetræ laves en rede på en dybe af 70 cm. Her lægges æggene på gulvet af hullet, og dybden er vigtig for ungerne, for den mad, de får bragt af forældrene, skal ud i den anden ende. Lortene flyver opad og ud gennem rede hullet og ender på jorden. Spætterne bruger kun reden det samme år. For svampen er der endnu, året efter synker gulvet.

Derefter overtages reden af alliker, stære og hulduer, der hæver gulvet med deres redemateriale. Efter nogle år er gulvet væk, den rådne rede overtages af flagermus, der sidder i loftet og sover om dagen.

Bøgens insekter

Bøgens glatte bark er ikke egnet til insekter, medmindre bøgen er gammel med mos. Der er dog enkelte arter, der specielt er knyttet til bøgen. Den lille sorte bøgeloppe er den mest almindelige, dens larver er til stor skade for træet. Bøgenonnen er endnu værre. Nogle gange kan der være så mange larver, at de helt kan afløve en stor bøgeskov.

Fuglene er en af grundene til, at disse skader sjældent finder sted. Mejsernes jagt efter de skadelige insekter skaber balance det meste af tiden.

Bøgeskovens forbandelse

Man kan altid se, det er en bøgeskov på grund af skovbundens brune visne blade. Under dem er der et lag af visne blade fra sidste år, først det tredje lag af brune blade vil af orme og snegle blive omdannet til muldjord. Bøgen er et typisk skyggetræ. Efter udspring giver bladene ikke lys til planter og blomster om sommeren. Bladenes grønne korn kan opfanges af mennesker, men ikke af rådyr. For dem er en bøgeskov om sommeren som en mørk nat, men heldigvis kan de huske, og deres lugtesans er stor. Rådyr kan lugte vand på flere kilometers afstand.

Vikingernes bogstaver

I jernalderen og vikingetiden huggede man runer på store sten. Da de var tunge og svære at transportere, brugte man runestave. De var altid lavet af træ uden knaster. Den evne havde bøgen. Da bøgen i vikingetiden blev kaldt BOGH, blev runerne kaldt for bogstaver.

Bøgens fremtid

Engang var bøgen det mest almindelige træ i landet. Så blev den trængt af nåletræer og pyntegrønt, der dækkede hele Danmarks største skovarealer. I dag bliver mange nåletræer fældet, der plantes mere løvtræ og til glæde for naturens biodiversitet.

Forhåbentlig vil der forsat være mange bøgetræer i de danske skove, så man stadig kan synger Danmarks Nationalsang: ”Det er et yndigt land, det står med brede bøge”

Glædelig forår.