– I Svaneke gik Madvig under betegnelsen "Byskriverens søn". Internationalt blev Madvig betegnet som "Europas klogeste mand". Madvig beherskede blandet andet syv sprog – herunder latin, oldgræsk, arabisk, sanskrit og hebraisk, skriver byforeningen i en pressemeddelelse.
To arrangementer
Svanekes Venner vil fortælle meget mere om byens stolte søn i forbindelse med 150 års jubilæet for afsløringen af busten.
Der bliver to arrangementer denne dag, onsdag den 7. august, med start klokken 19: Først ved Madvigs Minde og efterfølgende på Svaneke Rådhus. Morten Bach Jørgensen fra byforeningen fortæller om Madvig og baggrunden for opsætningen af busten. Man fortsætter deres til en udstilling i rådhusets byrådssal om Madvigs imponerende liv og gerning illustreret og fortalt via malerier, fotografier og plancher.
Alle er velkommen til det gratis arrangement, oplyser Svanekes Venner.