Voldtægt i Allinge: Formodet gerningsmand anholdt

Journalist
Bornholms Politi efterforsker en voldtægt, der har fundet sted i Allinge fredag aften. Det oplyser politiet på Twitter. De modtog en anmeldelse lørdg formiddag. Gerningsstedet er Havnegade i Allinge, hvor man har kunnet se politiet arbejde med tekniske efterforskningsmæssige undersøgelser i et afspærret område.
– Det, jeg kan sige om sagen, er, at gerningstidspunktet er omkring klokken 22:00 fredag aften, og at forurettede er en 17-årig pige. Her klokken 08:25 dags dato er den formodede gerningsmand blevet anholdt på Sjælland af Københavns Vestegns Politi efter en intens efterforskning, oplyser leder af efterforskningen vicepolitiinspektør Henrik Schou, Bornholms Politi, i en pressemeddelelse.
Han fortæller videre:
– Vi har taget hånd om pigen, og vi er i fuld gang med efterforskningen. Af hensyn til dét arbejde har jeg ikke yderligere oplysninger om sagen i øjeblikket.
Bornholms Politi har ikke flere kommentarer til sagen for nuværende.