Men smed Heino Mortensen sin kniv for at slås med de bare næver? Og opstod konflikten, fordi der stod noget rod i en fælles opgang - eller ligger der et andet motiv bag?
Vidneskranken i retshuset i Rønne har mandag været ladet med fortællinger om skæbnedagens begivenheder, og det er blandet andet en historie om, hvem der er venner med hvem, og om et stort hærværk, der fandt sted natten til den mandag den 20. september sidste år.
Faktum er i hvert fald indtil videre, at der er rapporteret et stort hærværk natten inden overfaldet, der er fundet to knive uden blodspor i Heino Mortensens lejlighed og en enkelt kniv med forurettedes blod på i tiltaltes lejlighed. Foruden de blodige spor, der fører hele vejen fra gerningsstedet og ned på græsset foran opgangen.
Retssagen fortsætter med flere vidneforklaringer tirsdag, inden dommen forventes afsagt onsdag den 10. august.