Stor politiaktion i Rønne: Alt er forløbet efter planen

KRIMI | Onsdag 8. maj 2024 • 17:24
Jakob Marschner
Journalist
KRIMI | Onsdag 8. maj 2024 • 17:24

Bornholms Politi har onsdag eftermiddag været talstærkt til stede på en adresse på Buen i Rønne. Aktionen omfattede tre politibiler, dog uden udrykning.

Det bekræfter vagthavende hos Bornholms Politi.

– Jeg kan bekræfte, at der har været en større aktion, hvor vi var til stede med tre biler. Alt er forløbet stille og roligt, og naboerne behøver ikke at være nervøse, oplyser vagthavende.

Bornholms Politi ønsker ikke at komme ind på, hvad formålet med aktionen var.

– På adressen har vi talt med én person, og jeg kan fortælle, at der ikke har fundet noget strafbart sted. Jeg regner ikke med, at vi kommer med yderligere information, siger vagthavende.



Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT