Politiet: Vi har fået én henvendelse
Efter Bornholms Politi onsdag eftermiddag sendte en pressemeddelelse ud med en efterlysning af materiale fra blandt andet overvågningskameraer, som kan hjælpe politiet med at opklare et skyderi i Hasle, har politiet fået en enkelt henvendelse.
Det oplyser vagthavende Peter Johansen.
– Vi hører stadig gerne fra folk, der har yderligere oplysninger. Alt, hvad folk må have af private kameraer og i biler fra Hasle og omegn er interessant, siger han.
I eftermiddags lød det fra politiet, at man efterlyste overvågningsbilleder fra Kirkegade i Hasle fra enten overvågningskameraer eller dashcams. Men har man materiale fra det øvrige Hasle og omegn, er man også velkommen til at henvende sig, lyder det fra Peter Johansen, der kommer med et tænkt eksempel:
– Hvis man nu forestiller sig, at et kamera viser en hvid bil foran gerningsstedet fra siden, kunne det være interessant, hvis man kunne se en hvid bil af samme type, der kører ud af Hasle, hvor man kan se registreringsnummeret. Det er nævnt fuldstændig som et tænkt eksempel, siger han.
– Det er nok ikke én, der bor samme sted eller er nabo. Man kunne forestille sig, at gerningspersonen både er kommet til stedet og er forsvundet igen, tilføjer Peter Johansen.
Politiet er interesseret i overvågningsbilleder i tidsrummet søndag den 14. april 2024 klokken 20.30-21.30.
Bornholms Politi kan kontaktes på telefon 114.
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration