Selskabets ejer er en kvinde, som bor på den besatte ukrainske halvø - Krim. Da hun blev ejer af selskabet i 2020 registrerede hun sig med ukrainsk pas, men ifølge Berlingske er hun russisk statsborger i dag.
Berlingske skriver, at selskabet kun har haft en omsætning i en kort periode i 2020. Selskabets direktør er en 55-årig kvinde fra Ukraines hovedstad - Kyiv. Hun er ifølge avisen registreret som leder i flere andre selskaber.
Berlingske og de andre medier har spurgt de relevante myndigheder i de enkelte lande, om de har kommentarer til oplysningerne.
Politiets Efterretningstjeneste oplyser til Berlingske, at man ikke har nogen kommentarer, fordi sagen fortsat efterforskes.