– De er ikke til at se forskel på.
Han fortæller i øvrigt, at der allerede midt på dagen onsdag nok var i omegnen af 10 journalister fra forskellige medier, der havde kontaktet ham for at høre nærmere om sagen.
– Men jeg henviser dem jo, som jeg har fået besked på, til vores administrator Søren Thiim Andersen. Det er ham, der kan udtale sig i sagen, siger John Koefoed.
Sus Anker, som er mangeårig beboer på Frederiksø, men dog fraflyttede i netop september sidste år, supplerer med en oplysning om, at eksempelvis de polske både jo typisk kommer til Christiansø i ydersæsonen.
– Det var gerne i marts-april og henne omkring september, de kom, så det passer da meget godt, hvis der har været en polsk yacht på det tidspunkt, siger hun, som i dag bor i Helsingør.