Eskildsgade var spærret fra nummer 16 og hen til Østergade. Politiet bad alle respektere afspærringen.
Vicepolitiinspektør Henrik Schou fortalte ved 17-tiden, at politiet stadig var til stede, og at vejen stadig var spærret af.
– Det er for at sikre, at den der bor der ikke kommer ud og gør andre til skade. Vi skal ind og have fat i en person, der bor på stedet, og det gør vi med størst mulig forsigtighed for os selv og for ham. Derfor tager vi det stille og roligt, lød det på daværende tidspunkt.
Klokken cirka 18.45 oplyste Tidendes reporter på stedet, at afspærringen var blevet udvidet, og at der lød sporadiske brag. Denne information blev bekræftet af Henrik Schou.