Råber op om udfordring: Bør tages op på højere plan

Olivia Emma Espersen

Journalist

Bornholmske børn mangler et sted at være efter skole – og ifølge en forsker rammer det en af de vigtigste aldre i livet.

På Bornholm må børn i alderen 10 til 13 år gå lige hjem efter skole - eller få deres forældre til at betale for, at de kan gå til svømning eller ridning.

Kommunen mangler nemlig et klubtilbud i årene mellem SFO og ungdomsklub.

Årsagen er velkendt: Der er ikke økonomi til det.

Forældrene bag det private klubtilbud Klub Nord i Allinge har nu sendt et åbent brev til bornholmske folketingskandidater. De opfordrer til, at ansvaret løftes fra kommunerne til Folketinget. Og den tanke får opbakning fra en forsker i fritids- og klubtilbud.

– Bornholm er et eksempel, man ofte hører om, når historien om manglende klubber i nogle kommuner kommer op, fortæller Lea Ringskou.

Hun er lektor ved VIA University College og giver de bornholmske forældre ret i deres bekymringer.

– Jeg synes helt klart, at det bør tages op på højere plan. Lige nu bliver det for tilfældigt, hvilken kommune du bor i, og hvilken politik der er omkring klubtilbud.

Når eksperten rejser rundt i landet, møder hun store forskelle.

Nogle steder prioriterer man området og gør det godt. Andre steder findes et klubtilbud slet ikke, som det er tilfældet på Bornholm.

Eksperten fremhæver ellers flere gode argumenter for, at fritidsklubber kan være gavnlige for børn og unge. Måske især for den aldersgruppe, som netop mangler tilbuddet på Bornholm.

En vigtig aldersgruppe

I nogle byer har forældre selv forsøgt at fylde tomrummet med private klubtilbud. Ifølge initiativtagerne bag Klub Nord er det dog ikke holdbart, at frivillige skal løfte opgaven alene.

Flere af de bornholmske folketingskandidater siger i en anden artikel til Tidende, at de godt kan forstå forældrene. Men de er uenige om løsningen.

SF’s Sebastian Bloch Jensen mener, at et lovkrav kan være vejen frem. Også Enhedslistens Morten Riis ser det som en oplagt mulighed.

Til gengæld mener Venstres Peter Juel-Jensen, Danmarksdemokraternes Michael Hendriksen og Konservatives Kristoffer Kromand, at det er en kommunal opgave. Men alle politikerne anerkender ønsket om klubtilbud.

Klub Nord mener derimod, at fritidsklubber ikke kun bør være en kommunal ”kan-opgave”. De efterlyser en national model og opfordrer til, at der arbejdes i Folketinget for, at et klubtilbud til 10-13-årige gøres lovpligtigt i alle kommuner.

Ifølge Lea Ringskou er det netop en vigtig aldersgruppe, der i dag står uden et klubtilbud på Bornholm.

– Vi har undersøgelser, der viser, at trivslen for nogle børn og unge begynder at dale netop, når de kommer i den her lidt komplicerede mellemtrinsalder fra 10-13 år og opefter, siger hun.

– Det er paradoksalt, at vi sidder med den viden fra nationale trivselsundersøgelser, og det så lige præcis er i den aldersgruppe, vi slipper et tilbud, som kunne være en modvægt til mistrivsel hos nogle børn og unge.

Hun kalder det for en ”sindssygt vigtig alder”, som ofte bliver overset politisk og kommunalt.

Lea Ringskou siger desuden, at det er ”bedre end ingenting”, at der findes forældre på Bornholm, som selv etablerer private klubtilbud, og hun ser positivt på deres initiativ.

Men hun mener også, at det i det lange løb er vigtigt med uddannede pædagoger og pædagogmedhjælpere, som varetager opgaven i stedet for forældrene.

– Det, de unge søger i den her alder, er nogle andre voksne end dem, som de ellers er sammen med i deres hverdag – lærerne som skal bedømme dem fagligt og forældrene, som de bor og lever sammen med.

– Blandt andet fordi der er noget i den her alder, hvor det i tiltagende grad kan blive vanskeligt at tale med mor og far, eller læreren, der skal bedømme dig fagligt, og der kan fritidspædagoger være et bindeled og en anden voksen.

De gode argumenter

I Lea Ringskous forskningsprojekter har hun set, at klubtilbud giver børn og unge nogle andre muligheder, end skolen gør.

– Klubber kan give nogle andre og udvidede deltagelsesmuligheder og invitere unge ind i fællesskaber, som de i høj grad selv er med til at skabe ud fra deres interesser. Og deltagelse er supervigtigt i forhold til trivsel, siger hun.

For børn og unge i udsatte positioner kan mødet med de voksne i klubber også gøre en stor forskel, forklarer hun.

– I fritidsklubberne kan de møde nogle voksne, som anerkender dem, er tilgængelige og har tid til at lytte og spørge ind.

Derudover kan klubbernes anderledes fællesskaber og relationerne, både til de jævnaldrende og pædagogerne, hjælpe børnene med at finde ud af, hvem de er, og hvad det er for en verden, de er en del af, mener hun.

– Det bliver en arena, hvor de får tid til at udforske livet og øve sig i at være i forpligtende fællesskaber.

Og så er klubberne også en form for pause fra den måling, vejning og monitorering, som børn og unge ofte møder på deres vej gennem uddannelsessystemet:

– I klubben bliver de ikke målt og vejet og monitoreret, som de ofte gør i uddannelsessystemet. Her kan de trække vejret, slappe af og bare lige være for en stund.

Lea Ringskou understreger, at fritidsklubber ikke er noget for alle børn og unge. Men hun mener bestemt, at alle kommuner bør have det som et tilbud.

– Det handler også om social ulighed: For det er ikke alle, der har råd til at sende deres børn til alle mulige private tilbud og fritidsaktiviteter, siger hun.

– Så der skal være et tilbud, som er lige for alle, som alle kan benytte, hvis de vil.