Nu har flere borgerlige partier, iform af Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne og Borgernes Parti, foreslået, at afgifterne på benzin og diesel nedsættes - sidstnævnte parti foreslår helt at afskaffe afgifterne, og at det skal bliver billigere at købe bil og eje den. Det skriver DR.
Men hos Dansk Folkeparti er de også kommet med et finansieringsforslag.
Ifølge partiets egne beregninger vil det koste 5,8 milliarder kroner om året, hvis man sænker afgiften på benzin med 2,68 kroner pr. liter og 1,80 kroner pr. liter diesel.
Pengene skal nemlig findes ved at droppe flere klimaprojekter, deriblandt Energiø Bornholm, som i slutningen af januar blev vedtaget.