Børn lades i stikken – nu kræver forældre handling

Jesper Dollerup Merved

Journalist

Frivillige forældre fylder hullet efter kommunens klubmangel, men skal staten blande sig – og hvordan?

Børn på Bornholm har ikke altid et sted at være efter skole. Nu har forældre bag det private tilbud Klub Nord i Allinge sendt et åbent brev til de bornholmske folketingskandidater – med en klar opfordring: Find en løsning, så ikke trivsel afhænger af postnummer eller frivillige kræfter.

I dag mangler kommunen klubtilbud til børn i alderen 10 til 13 år, efter de forlader SFO'en, men før ungdomsklubberne tager over. Kommunen mangler ganske enkelt penge til at løfte opgaven, og i nogle byer - som med Klub Helle i Nexø, Klub Knud i Rønne og Klub Nord - forsøger forældre derfor selv at udfylde hullet.

Men ifølge initiativtagerne bag Klub Nord er det ikke holdbart, at frivillige skal løfte opgaven alene.

– Det må ikke være postnummeret, der afgør børns trivsel. Forældrene forsøger at udfylde hullet selv gennem frivilligt arbejde, private midler og tabt arbejdsfortjeneste. Det er beundringsværdigt, men helt forkert, lyder det blandt andet i det åbne brev.

Det budskab finder genklang hos flere kandidater.

– Jeg kan virkelig godt forstå frustrationen. Det er jo præcis, som de siger: Det bør ikke være postnummeret, der afgør, om børn i den aldersgruppe har et fritidstilbud, siger Socialdemokratiets Lea Wermelin, mens Kirstine van Sabben (M) ser vidtrækkende udfordringer, hvis problemet ikke adresseres.

– Det er også et spørgsmål om at kunne fastholde familier. Vi bruger mange kræfter på at tiltrække borgere, men nogle bliver skuffede over serviceniveauet, når de flytter hertil. Hvis hverdagen ikke hænger sammen for familier med børn, kan man risikere, at de flytter igen, siger hun.

Bør gøres lovpligtigt

Ifølge Klub Nord bør der laves en national model, så fritidsklubber ikke kun er en kommunal "kan-opgave".

De opfordrer derfor til, at der bliver arbejdet i Folketinget for, at et klubtilbud til 10-13-årige gøres lovpligtigt i alle kommuner.

– Kun Folketinget kan sikre, at alle børn i Danmark mellem 10 og 13 år ikke overlades til tilfældigheder, frivillighed og forældres økonomi. Kun Folketinget kan gøre fritidsklubber til en national ret og ikke en lokal luksus, skriver de.

Og hvor det ikke er svært at finde enighed blandt kandidaterne, når det kommer til om klubtilbud er et vigtigt fokusområde, så er der lidt forskellige bud på, hvordan det skal løses - og hvor involveret staten skal være.

SF’s Sebastian Bloch Jensen mener, at et lovkrav kan være vejen frem.

– Det gode ved at gøre det lovpligtigt er, at der så følger midler med til kommunekasserne. Jeg er ikke nødvendigvis for, at staten detailregulerer kommunerne på alle områder, men her vil lovpligt sikre midlerne, og det gør en forskel.

Han peger på, at forskellen mellem rige og fattige kommuner er for tydelig.

– Der findes virkelig gode klubtilbud i de rige kommuner. Samtidig er situationen på Bornholm, at nogle byer slet ikke har tilbud, eller at forældre kæmper hårdt for at få private initiativer til at fungere. Det er ikke rimeligt, siger SF-kandidaten.

Også Enhedslistens Morten Riis ser det som en oplagt mulighed at gøre det lovpligtigt, og han slår samtidig fast, at klubtilbud ikke er det eneste sted, hvor velfærden halter på Bornholm.

– Jeg har talt med en tidligere skoleleder fra Bornholm, som nu arbejder i København, og hun var næsten i chok over forskellen på tilbuddene der kontra her. Det er mærkeligt, at kommunernes muligheder for at levere en ordentlig service kan variere så meget, især når vi betaler lige så meget i skat som andre steder, siger Morten Riis.

Udligning er nøglen

Hos Venstre er der større skepsis over for nationale krav.

Peter Juel-Jensen mener, at beslutningen først og fremmest bør træffes lokalt.

– At drive klub er i bund og grund en kommunal opgave, og det kræver lokal vilje. Hvis Bornholm gerne vil have et generelt klubtilbud, vil jeg arbejde for, at det bliver muligt.

Han peger i stedet på kommunernes generelle økonomiske råderum.

– Det bedste, jeg kan gøre for klubtilbud, er at sikre en bedre udligningsordning. Udligning er nøglen, for den nuværende udligning er skæv, og særligt vanskeligt stillede kommuner får ikke altid det nødvendige, mener Peter Juel-Jensen.

Kirstine van Sabben deler holdningen om, at Danmark er for skævt.

– Der er mange områder, hvor kommuner i yderområder ikke har de samme muligheder som andre. Det hænger også sammen med udligningssystemet og den måde, pengene fordeles mellem kommunerne, siger van Sabben.

Forskel på kommunerne

For Konservatives Kristoffer Kromand er det vigtigt stadig at holde fast i det kommunale selvstyre.

– Derfor er jeg ikke tilhænger af, at man fra nationalt plan bare indfører nye krav til kommunerne uden at tage hensyn til deres økonomi.

Han understreger samtidig, at partiet lokalt på Bornholm længe har arbejdet for klubtilbud.

– Det var noget, vi gik til valg på både i 2021 og ved det seneste kommunalvalg, og det er noget, vi også har presset på for i budgetforhandlingerne. Det har bare ikke været muligt at samle et flertal for det.

Danmarksdemokraternes Michael Hendriksen er heller ikke overbevist om, at det skal gøres lovpligtigt. I stedet foreslår han en puljemodel.

– Der er jo forskel på kommunerne og deres behov. Derfor tænker jeg mere i en model, hvor staten afsætter nogle midler, som klubberne kan søge. Man kunne lave en ordning, hvor der gives et grundtilskud pr. barn, og så en pulje, som klubber kan søge, hvis der er behov for ekstra midler, siger Michael Hendriksen.

Uholdbar situation

På trods af uenighederne om løsningen er der én ting, de fleste kandidater er enige om: Situationen på Bornholm er ikke tilfredsstillende.

Alle syv kandidater, som Tidende tirsdag har talt med, siger således, at de nuværende tilbud - eller manglen på samme - ikke er en kommune værdigt.

– Det viser, hvor skævt Danmark kan blive, hvis vi ikke sørger for at omfordele ressourcerne, siger Lea Wermelin og fortsætter:

– Spørgsmålet er så, hvordan pengene skal komme – om det skal være gennem udligningssystemet, eller om det skal være mere målrettede midler til klubtilbud. Men der skal findes en løsning, og Christiansborg er nødt til at være en del af den.